Techtopia

Informações:

Sinopsis

Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er Henrik Føhns.

Episodios

  • Techtopia 244: Sydkoreas hovedstad Seoul flytter ind i metaverset (2. afsnit)

    27/06/2022 Duración: 39min

    I Sydkorea laver man en digital kopi af hovedstaden i metaverset, så ens avatar kan gå på det digitale rådhus og møde borgmesterens avatar. Lyder det skørt? I en 10 millioner stor metropol gennemsyret af 5G netværk og smartphones nærmest permanent i hånden på 96% af indbyggerne giver det god mening. Koreanerne lever allerede i to virkeligheder. Mød også den danske VR-virksomhed Kanda, som tilbyder kurser og efteruddannelse i metaverset og gerne vil med ind i den koreanske spejlverden. Medvirkende: Peter Vangsbo, DIREKTØR / INNOVATION CENTRE DENMARK, Seoul Lene Thirup Jensen, digital transformation, Kanda Links: ICDK https://sydkorea.um.dk/en/innovation-centre Kanda https://www.kanda.dk

  • Techtopia 243: Metaverset ligger i Korea (1. afsnit)

    20/06/2022 Duración: 42min

    Metaverset er ikke bare en fantasi i Mark Zuckerbergs hjerne. I Sydkorea er det virkelighed. Techtopia besøger metaverset i Seoul sammen med en dansk delegation. Vi checker Ifland, en digital platform med over én million daglige brugere, og vi hører om digital fashion. Modebrands bruger allerede nu NFT til at skabe digitale kollektioner, så ens avatar kan være velklædt i metaverset, og Danmark er med helt i front. Medvirkende: Peter Vangsbo, DIREKTØR / INNOVATION CENTRE DENMARK Evgeni Smagin, SK Telekom Lars Rahbæk, MojoMoto Links: ICDK https://sydkorea.um.dk/en/innovation-centre SK Telekom www.sktelecom.com/en Mojomoto https://www.mojomoto.io

  • Techtopia 242: Hvorfor er Siri så dum?

    13/06/2022 Duración: 01h06min

    Oplever du også, at Siri og Google Assistent ikke forstår, hvad du siger? Det kan skyldes, at du taler dansk, og det sprog har de høflige computerstemmer ikke lært endnu. Siri er baseret på en sprogmodel, der bliver trænet til at kunne dansk baseret på et datasæt om vores sprog. Desværre er dette datasæt for småt og ufuldstændigt. Techtopia har inviteret tre danske ildsjæle indenfor dansk NLP - natural language processing - i studiet for at fortælle om arbejdet med at lære kunstig intelligens at tale, forstå og skrive dansk. Udfordringen er nemlig stor, fordi et sprog er mere end ord og deres indbyrdes forhold. Opgaven kan ikke løses med algoritmer alene, det kræver også en forståelse af den verden, som sproget udspringer af. Medvirkende:Kasper Junge, Data Scientist, Ekstra BladetAnders Jess Pedersen, AI Specialist, Alexandra InstituttetErik David Johnson, Principal AI Specialist, Delegate Oplæg på Driving AI Kasper Junge: https://videos.ida.dk/media/Hvor+langt+er+vi+med+dansk+sprogteknologiF+v+Kasper+Ju

  • Techtopia 241: Bestem over dine egne data

    06/06/2022 Duración: 44min

    Er du også træt af ikke at have kontrol over dine personlige data? De ligger hos et socialt medie eller en techgigant, som malker dem og tjener penge på dig. Du er datakvæg!Men hvad nu hvis du kunne få fuld kontrol over dine data? Ja, måske endda dele dem med udvalgte forskningsprojekter eller virksomheder helt anonymt og ligefrem tjene penge på det.Det tilbyder det tyske data kooperativ PolyPoly, som har etableret sig i Danmark.Jon Lund fra PolyPoly Danmark er I studiet.Link:https://polypoly.coop/da-dk

  • Techtopia 240: Mød datajournalisterne fra Bellingcat

    30/05/2022 Duración: 30min

    Det malaysiske passagerfly MH17 lettede fra Amsterdam i juli 2014 med kurs mod Kuala Lumpur men blev skudt ned over Ukraine. Det tog langt tid at kortlægge episoden, men den hollandske baserede organisation Bellingcat gjorde en stor indsats med at efterforske sagen vha. åbne kilder på internettet, og på den måde fik de placeret ansvaret hos russerne. Bellingcat er en organisation af borgerjournalister og dataanalytikere, der også har gjort sig bemærket i efterforskningen af forgiftningen af den russiske oppositionspolitiker Alexey Navalny. Techtopia har mødt dataanalytikeren Aiganysh Aidarbekova, der kommer fra Kirgisistan og har været ansat hos Bellingcat siden 2018. Link: Bellingcat https://www.bellingcat.com

  • Techtopia 239: Fremtidens cyberkrig

    23/05/2022 Duración: 39min

    Krigen i Ukraine startede med et russisk angreb på en kommunikationssatellit. Senere har vi set billige legetøjsdroner bombe russiske tanks. Digital teknologi er blevet en integreret del af moderne krig. NATO har holdt øvelse i cyberkrig, og en ny rapport analyserer fremtidens krig, som i virkeligheden har sine rødder i 1. verdenskrig. Techtopia rapporterer fra den digitale slagmark, hvor robotter i fremtiden vil være hurtigere end mennesker. Medvirkende: Lars Bangert Struwe, Atlantsammenslutningen Adrian Venables, Locked Shields Link: Fremtidens Krig rapport https://atlant.dk/media/2814/krig-i-fremtiden.pdf

  • Techtopia 238: Det vilde internet bliver tøjlet

    16/05/2022 Duración: 54min

    Internettet har udviklet sig fra et næsten frit og ureguleret område, hvor der hovedsageligt var fokus på tekniske forhold til en kompleks digital infrastruktur, der bliver reguleret af både EU og  de enkelte lande. Hidtil er nettet blev reguleret teknisk ligesom teleselskaber, mens indholdet på nettet har været relativt frit. Det har givet talrige konflikter om krænkelse af ophavsret og ytringsfrihed. Men nye lovpakker fra EU varsler hårdere regulering af nettet. Spørgsmålet er, hvem skal håndhæve de regler. Skal de såkaldte tekniske mellemmænd fx blande sig i sager om ulovlig handel eller hadtale? Techtopia har været til IGF - Internet Governance Forum - for at diskutere regulering af internettet med repræsentanter fra både de tekniske mellemmænd og dem, der kæmper for beskyttelsen af borgere og rettigheder på nettet. Medvirkende: Martin Ruby, public policy chef, Facebook/Meta Jakob Bring Truelsen, administrerende direktør, DK Hostmaster Maria Fredenslund, direktør, RettighedsAlliancen Ask Hesby Krogh,

  • Techtopia 237: Elon Musk lever i internettets fortid

    09/05/2022 Duración: 36min

    Amerikanske eksperter i sociale medier undrer sig over Elon Musks udtalelser om "total ytringsfrihed" ovenpå hans køb af Twitter. De ser dog også muligheder for at ryste posen og skabe nye tjenester, som måske vil fungere bedre for os, når via er sociale via vores skærm. Techtopia har ringet til: Jillian York, director for international freedom of expression at the Electronic Frontier Foundation and the author of Silicon Values: The Future of Free Speech Under Surveillance Capitalism Ethan Zuckerman, lektor i public policy, communication and information på the University of Massachusetts Links: Jillian York https://jilliancyork.com Ethan Zuckerman https://ethanzuckerman.com/about-me/

  • TECHTOPIA 236: Kommer Elon Musk til at redde eller ødelægge Twitter?

    02/05/2022 Duración: 40min

    Verdens rigeste mand køber den foretrukne sociale medieplatform for beslutningstagernes elite for at sætte ordet helt frit? Tech-milliardæren Elon Musk smed 44 milliarder dollar for Twitter, som han vil afnotere på børsen og gøre til et privatejet selskab. Stifterne af Twitter jubler, men mange brugere er forfærdede over handlen. De frygter, at Twitter vil blive en bundløs sump af chikane og radikal populisme. Techtopia graver ned i historiens materie i to podcasts. I den første kan du møde Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne. Link: https://cybernauterne.dk/person/maialorentzen/

  • Techtopia 235: Robotstemmerne fra TikTok spredes som en virus

    25/04/2022 Duración: 47min

    Du skal ikke bruge lang tid på sociale medier i dag før du støder på en video, der bruger en Siri-lookalike-robotstemme som fortællerstemme. Men hvorfor er den der?I 1976 skrev evolutionsteoretikeren Richard Dawkins bogen "The Selfish Gene", hvor han bygger videre på evolutionsteorien og som den første præsenterer begrebet "meme" - længe inden de første internetmemes begyndte at sprede sig.Techtopia har talt med to memes-entusiaster om det herskende internetmeme i dag: robotstemmen.Medvirkende:Adrian Skov, retorikerKatrine Emme Thielke, underviser i Sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og strategisk kommunikation på Københavns UniversitetRichard Dawkins, etolog, evolutionsteoretiker og forfatter til bogen "The Selfish Gene" (1976)

  • Techtopia 234: Har du tillid til kunstig intelligens? Episode 3

    18/04/2022 Duración: 40min

    SIRI-kommissionen blev sat i verden i 2016 for at se nærmere på, hvad kunstig intelligens betyder for danskernes liv. Den 19. april 2022 udkommer kommissionens nyeste rapport om brugen af kunstig intelligens i det offentlige velfærdssystem. Et ord som står mange gange i rapporten er TILLID. At tillid til kunstig intelligens fra danskernes side er en forudsætning for at brugen af kunstig intelligens bliver en succes. Hvis vores tillid er det allervigtigste, hvordan opbygger og fastholder man den i så fald? Det undersøger journalist, Marie Høst.   I denne tredje episode dykker vi ned i hvad kunstig intelligens egentlig kan - og ikke kan. Hvordan maskinintelligens adskiller sig fra menneskelig intelligens og hvordan arbejdsopgaverne derfor helst skal fordeles.   Gæster Thomas Bolander er professor ved Department of Applied Mathematics and Computer Science på DTU Thomas Damkjær Petersen, medstifter af og formand for SIRI kommissionen Lisbeth Bech-Nielsen, medlem af folketinget for SF som erhvervs, finan

  • Techtopia 233: Har du tillid til kunstig intelligens? Episode 2

    11/04/2022 Duración: 43min

    SIRI-kommissionen blev sat i verden i 2016 for at se nærmere på, hvad kunstig intelligens betyder for danskernes liv. Den 19. april 2022 udkommer kommissionens nyeste rapport om brugen af kunstig intelligens i det offentlige velfærdssystem. Et ord som står mange gange i rapporten er TILLID. At tillid til kunstig intelligens fra danskernes side er en forudsætning for at brugen af kunstig intelligens bliver en succes. Hvis vores tillid er det allervigtigste, hvordan opbygger og fastholder man den i så fald? Det undersøger journalist, Marie Høst. I den anden episode dykker vi ned i en konkret case med brug at kunstig intelligens til profilering af borgere, nemlig ASTA algoritmen som risikovurderer borgere for langtidsledighed. Gæster Gitte Westh, Arbejdsmarkedsrådgiver i Job- og virksomhedsservice hos Lyngby-Taarbæk kommune Asbjørn Ammitzbøll Flügge, Ph.D-stipendiat ved Datalogisk Institut: Software, Data, People & Society på Københavns Universitet. Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab ved DPU

  • Techtopia 232: Har du tillid til kunstig intelligens? Episode 1

    04/04/2022 Duración: 36min

    SIRI kommissionen blev nedsat i 2016 for at se nærmere på, hvad kunstig intelligens betyder for danskernes liv. Den 19. april 2022 udkommer kommissionens nyeste rapport om brugen af kunstig intelligens i det offentlige velfærdssystem. Et ord som står mange gange i rapporten er TILLID. At tillid til kunstig intelligens fra danskernes side er en forudsætning for at brugen af kunstig intelligens bliver en succes. Hvis vores tillid er det allervigtigste, hvordan opbygger og fastholder man den i så fald? Og har vi overhovedet grund til at have tillid? Det undersøger journalist, Marie Høst, i de kommende 3 episoder af Techtopia. Gæster: Gert Tinggaard Svendsen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Christian Ingemann, udviklingschef ved ADD projektet Thomas Ploug, professor i Dataetik ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Siri kommissionen https://ida.dk/om-ida/siri-kommissionen ADD projektets Befolkningsundersøgelse https://algoritmer.org/befolkningsundersoege

  • Techtopia 231: Dansk fremstød i koreansk metaverse

    29/03/2022 Duración: 51min

    Metaverset er fremtidens internet, men allerede nu kan vi se de første konturer af et virtuelt, grafisk miljø, der kommer til at forandre vores måde at kommunikere, e-handle, designe og producere på. Korea er i gang allerede, og danske virksomheder og organisationer er med i deres spæde metaverse. Det sydkoreanske Ministry for Science and ICT oprettede sidste år en "metaversalliance" for at koordinere og facilitetere udviklingen af Virtuelle- og Augmented Reality platforme. Indtil videre har 500 virksomheder, inklusive store konglomerater som Samsung, Hyundai Motors og SK Telecom tilsluttet sig alliancen. Som en del af den af den Danske ambassade i Seoul og repræsentanter for Uddannelse og Forsknings ministeret har det danske Innovationscentret et ansvar for at følge med i den teknologiske udvikling i Korea. Derfor har Innovation Centret skabt den Dansk Koreanske Alliance for at skabe dialog om brugen af Virtual Reality og de forpligtelser virksomheder har for at skabe et ansvarligt og sikkert virtuelt m

  • Techtopia 230: Brug dine penge på en god ide

    21/03/2022 Duración: 35min

    Lær at amme i VR eller gem dine feriefotos i en grøn sky, der udleder mindre CO2, så dine data ikke belaster klimaet.Ingeniørforeningen, IDA har sit eget crowdfunding projekt, hvor man kan støtte startups, der gør en forskel indenfor teknologi, naturvidenskab eller IT.Techtopia har besøgt to igangværende crowdfundingprojekter, der på hver deres måde bruger teknologi til at løse en aktuel problemstilling. Grøn Sky har udviklet en software til en grøn cloudløsning, MidwifeVR har skabt en løsning i virtuel reality, hvor du som nybagt mor kan få ammevejledning til din baby. Medvirkende: Rikke Nielsen, projektleder IDA Crowdfunding Pierre Bennorth, CEO Grøn Sky  Morten Haulik, CEO MidwifeVR Bendegúz Barna, CFO MidwifeVR  Links Grøn Sky https://crowdfunding.ida.dk/project/51 Aftenarrangement med Grøn Sky https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/gron-sky-en-miljovenlig-cloud-344409 MidwifeVR https://crowdfunding.ida.dk/project/88&

  • Techtopia 229: På besøg i Dr. Hwu's hackerværksted

    14/03/2022 Duración: 35min

    Professor En-Te Hwu på DTU er specialist i hacking af forbrugerelektronik og har udviklet tilpassede instrumenter til at udføre unik forskning, som kommercielle systemer ikke kan opfylde. Han bygger ofte instrumenter med en uortodoks tilgang, der implementerer forbrugerelektronik i form af masseproducerede komponenter af høj kvalitet og billige komponenter. Det giver højere ydeevne, kortere time-to-market og lavere produktionsomkostninger. Du kan møde Dr. Hwu på konference Driving Health Tech hos Ingeniørforeningen IDA d. 30. marts https://driving-healthtech.ida.dk/talere

  • Techtopia 228: Tiktokkrigen

    07/03/2022 Duración: 47min

    Krigen i Ukraine er den første krig, som kan følges på sociale medier. Det er også en krig, man selv kan deltage i hjemme fra sofaen på direkte opfordring af Ukraine. Men hvad er konsekvensen af at blive cyberpartisan? Ukraines præsident bruger gerne både Tiktok og Telegram. De russiske oligarkers døtre bruger Instagram til budskabet "no to war". Anonymous hacker ladestandere i Moskva og placerer videooptagelser af kamphandlingerne på russiske streamingtjenester. Krigen har fået et digitalt lag og er blevet til en hybridkrig, der foregår på mange platforme på samme tid. Medvirkende: Mikkel Storm Jensen er major, cand.polit. og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, FAK Asbjørn Thranov, Ph.d.-studerende, Global sikkerhed og verdenssyn, DIIS Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer, FAK

  • Techtopia 227: Nu kommer batterikrisen

    28/02/2022 Duración: 41min

    Klodens voksende flåde af el-biler er tørstige efter batterier, men kapaciteten til at producere så mange batterier findes ikke. Vi har heller ikke adgang til store nok mængder af råstoffer som lithium og kobolt til at møde den stigende efterspørgsel. De fleste batterier til el-biler produceres i Kina, som også i vidt omfang kontrollerer adgangen til råstofferne og har et stort hjemmemarked for el-biler. Britiske analytikere forudser en batterikrise i stil med oliekrisen, hvor Kina kommer til at spille rollen som OPEC. Prisen på batterier vil stige og dermed også el-bilerne, der er en vigtig brik i vores grønne omstilling. Men måske har et dansk forskerhold på DTU svaret? De bruger AI til at finde nye måder at producere nye typer batterier, så vi kan frigøre os fra gammeldags batteriteknologi og kinesisk dominans. Medvirkende: Daniel Clarke og Emilio Campo fra Global Data Professor Tejs Vegge, DTULinks:Global Data rapport: https://store.globaldata.com/report/tech-media-and-telecom-predictions-market-anal

  • Techtopia 226: Dansk datamuseum åbnet i nye rammer

    21/02/2022 Duración: 52min

    Det danske datamuseum har holdt flyttedag og er nu åbent for offentligheden med sin store samling af vintage computergear. Hvis du får nostalgiflip ved tanken om en ZX81, en Commodore 64 eller en Texas lommeregner eller en regnestok, så er du klar til et besøg på Datahistorisk Museum på Charlotteskolen i Hedehusene. Du kan også få indsigt i dansk computerhistorie fra 1958 og frem med firmaer som Regnecentralen og Chr. Rovsing. Og du kan opleve danske computere som DASK, Geir, RC3600 eller dine gamle hæfter fra undervisningen i elektronik; hvem sagde Josty Kit? ;-) Amatør-data-arkæolog Poul Henning Kamp viser rundt. Michael Ørnø, direktør i Statens IT byder velkommen. Borgmester Michael Ziegler klipper den røde hulstrimmel. Link: https://datamuseum.dk

  • Techtopia 225: Dansk AI mod brystcancer

    14/02/2022 Duración: 38min

    Den danske AI-start-up ABZU bekæmper brystcancer med explainable AI. Den kunstige intelligens skal ud af den sorte box, så vi kan forstå, hvordan den er nået til sit resultat, og hvad vi kan bruge det til. ABZU's stifter vil have den videnskablige tænkning tilbage i udviklingen af teknologi. Der er grundliggende forskel på et neuralt netværk, som forudsiger dit næste bogkøb på Amazon og AI, der kan analysere dødeligheden af brystkræft og samtidig give forskerne viden og ideer til at udvikle en effektiv behandling. Techtopia møder ABZUs direktør og stifter Casper Wilstrup.

página 5 de 5