Brainstorm

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Heidi hørte stemmer i sit hoved, fra hun var syv år gammel. Hun talte med dem, når hun var alene, og stemmerne gav hende gode råd til, hvad hun kunne tale om, når Heidi var sammen med sine skolekammerater. Stemmerne fortalte hende, at hun var sød, og når hun prøvede tøj, roste de hendes udseende. Men da Heidi var midt i 20’erne, skiftede stemmerne karakter, og i stedet for at tale til hende, begyndte de at tale om hende. Stemmerne kritiserede Heidi, og de opfordrede hende til at begå selvmord.  Heidi modtog senere medicin, der fjernede stemmerne, men efter noget tid savnede hun dem så meget, at Heidi droppede medicinen, så hun fik stemmerne tilbage i sit liv.  Men hvad ved forskningen om stemmehøring? Er det kun skizofrene, der hører stemmer? Hvad er forskellen på at have en sang på hjernen og på at høre stemmer? Og kan forskere måle skizofrenes stemmer i en hjernescanner? Skizofreni-forsker Bjørn Ebdrup leverer svarene i denne udgave af Brainstorm, hvor du

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* De færreste tænker over det, men de fleste mennesker gør det. Dyr gør det på deres egen måde. Brainstorm’s værter gør det i høj grad. Og du, kære lytter, gør det. Og hvad er ‘det’, spørger du. 'Det' er kommunikation ved hjælp af sprog.  Vi snakker sammen, vi skriver til hinanden, og lige nu sørger din hjerne for, at du forstår, hvad der står i denne tekst. Men hvad sker der i hjernen, når vi forstår sprog? Sidder sprog-funktionen i venstre side af hjernen? Og hvorfor er forskere så glade for kedelige ord om ‘her’ og ‘der’? Det og meget andet får du svar på i denne episode, hvor der også kåres en vinder af Brainstorm’s iTunes-konkurrence. Medvirkende:  Roberta Rocca, har lavet ph.d. om sprog og hjernen ved Institut for kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.  Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Links: Det f

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* - »Hej doktor Mølgaard!« - »Jamen, er det ikke min yndlings-patient. Goddag hr. Koch - godt at se dig!« - »Doktor Mølgaard, jeg er simpelthen så forkølet, og jeg har galoperende hovedpine, fordi jeg hele tiden pudser næse - kan du hjælpe mig?!« - »Ej, din stakkel, det lyder virkelig træls! Forkølelsen går snart over, men vi skal have gjort noget ved den hovedpine. Nu skal du høre, hr. Koch: jeg har lige fået en helt ny hovedpinepille hjem, og den er virkelig god. Det er den bedste pille nogensinde!« Læger som doktor Mølgaard kan øge virkningen af en behandling ved hjælp af en helt særlig effekt: placeboeffekten! Og hvorfor kan han det? Det kan han, fordi enkle midler som en god læge-patient-relation og positiv omtale af medicinen, han udskriver, aktiverer placeboeffekten. Effekten er så potent, at patienten formentlig får det bedre, selv hvis doktor Mølgaard udskriver fup-behandling, der bestod af kalk-piller. Men hvordan behandler hjernen sig selv med 'snyd'?

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Det er blevet fredag, du er færdig på jobbet, og på vej hjem smutter du forbi Magasin og shopper lidt. Du skal til fest i aften, men først skal du lige nå en tur i fitness. Til festen drikker du øl, og måske ryger du også en cigaret. I ender på casino, hvor du både taber og vinder ved den enarmet tyveknægt. Klokken bliver mange, og du går hjem i seng.  Hvilket system i hjernen er fællesnævneren i denne fredags-fortælling? Svaret er belønningssystemet - og det er et system, der kan ‘highjackes’ af for eksempel fitness, alkohol og porno, så du udvikler afhængighed. Men hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige? Er signalstoffet dopamin den store afhængigheds-skurk? Og hvordan bliver man afhængig af træning og porno?  Det og meget andet får du svar på i denne episode, hvor Jais og Asbjørn får besøg af Morten Nørgaard, der er personlig træner og youtuber - Morten tager en test, der afslører, om han er afhængig af træning.  Medvirkende:  Ulrik Gether, lede

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode sejler Brainstorm på efterårs-cruise og besøger hjernens eksotiske ø insula. Du kender det: en hyggelig middag hos en ven er slut, og du hopper på cyklen og vender næsen hjemad. Du kan vælge mellem to veje. Den ene er hurtigst men går igennem en menneskeforladt park. Den anden vej er længere, men til gengæld går den igennem en hyggelig gade i byen, hvor gadelamperne er tændt. Ingen af vejene er farlige, men en følelse i kroppen får dig til at vælge den sidste vej. Den ‘mavefornemmelse’ skabes i hjerneområdet insula. Insula betyder ø på latin, og den har i mange år været en uudforsket og gådefuld hjerneregion, som forskere har haft svært ved at undersøge i dybden. Langsomt men sikkert bliver vi dog klogere og klogere på insula-lappen, og forskning viser, at den står for at skabe bevidsthed om, hvad der foregår i kroppens indre: føles mavesækken tom? Er blæren fyldt? Slår hjertet hurtigere normalt? Følelsen, af hvad der sker i kroppen, bruger vi

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Jais og Asbjørn bytter analoge hjerner ud med digitale, i en episode hvor Brainstorm ‘brain’er’ kunstig intelligens. »Hej Siri.« Hej Jais.« »Siri, er du intelligent?« Uanset hvad assistenten i smartphonen selv mener, bliver kunstig intelligenser klogere og klogere, og forskere verden over forsøger at få digitale hjerner til at løse opgaver, som mennesker løser i dag; for eksempel at tale med dig når du ringer til IKEA’s call-center. At køre din bil, når du ikke selv vil. Eller at slå dig i brætspil, når du gerne vil have stryg i en omgang skak. Men hvad har det med hjernen at gøre? Jo, kunstig intelligens bygger på systemer, der er inspireret af den menneskelige hjerne. Sagt med andre ord: forskere 'kopierer' din hjerne, når de laver kunstig intelligens.  Men hvordan laver man menneskehjernen om til matematik? Hvem vinder Brainstorm’s ‘intelligens-battle’, ‘Man vs. machine’? Og bliver hjerneforskere i fremtiden erstattet af robotter? Det og meget andet får du

‘Brainstorm’er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode dykker vi ned i hjerner, der ser farver og former, når de ser tal og bogstaver. Vi undersøger såkaldt sam-sansning - også kaldet synæstesi. Tallet 8 er himmelblåt, og synet af en søstjerne smager af belægningen på en 50-øre. Det lyder måske som det rene volapyk, men det er faktisk eksempler på sanseoplevelser, som mennesker med synæstesi kan have. Anneline Rauch har synæstesi, og hun ser farver, når for hun eksempel ser tallene 3, 6 og 9. Noget musik får også en farve; Anneline ser orange, når hun hører jazzmusik. Thomas Alrik Sørensen forsker i synæstesi, og han fortæller i denne Brainstorm, at cirka 1 ud af 23 i befolkningen 'sam-sanser'. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når sanserne blandes sammen? Og har alle en eller anden form for synæstesi? Det og meget mere får du svaret på i denne episode af Brainstorm. Medvirkende:  Thomas Alrik Sørensen, lektor på Aalborg Universitet  Anneline Rauch, der har synæstesi.  Links: Læs

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Tænk, hvis man kunne tage en pille om morgenen og resten af dagen føle sig mere åben og nærværende, end normalt. Idéerne vælter frem på arbejdet, slutningen af bogen skriver sig selv, og penselstrøgene danser over lærredet helt uden selvkritiske kvaler. Nettet flyder over med den slags erfaringer med mikrodosering af psykedeliske stoffer, og det har forskere opdaget. Forsking i psykedeliske stoffer er det ‘hotte’ inden for hjerneforskning, og forskning i mikrodosering er det ‘hotte af det hotte’. Men hvad går mikrodosering egentlig ud på? Hvordan kan det være, at forskere er helt oppe at køre over fænomenet? Og hvorfor er mikrodosering måske bare én kæmpestor omgang placebo?  Det og meget mere får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du både møder Adrian, der har prøvet at mikrodosere psykedeliske svampe, og to af verdens førende forskere indenfor feltet, David Erritzøe og Gitte Moos Knudsen.  Medvirkende:  David Erritzøe, academic clinical lectur

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Du har svært ved at holde tankerne samlet. Du har glemt, hvad du skulle i morgen, og du kan faktisk heller ikke huske din kollegas navn. I har ellers siddet ved siden af hinanden i flere år. Åh nej, der kommer også gæster i aften. Du vil meget hellere være alene. Andre mennesker er så udmattende. Hvorfor kræver folk så meget af dig? Hvis du har det sådan, udviser du symptomer på udmattelse, og du lider muligvis af langvarig stress. Men hvad gør man, hvis man vil ud af sin langvarige stress? Hvad er den mest effektive behandling mod stress? Hvis man spørger videnskaben, er et af svarene ‘Mindfulness-baseret stressreduktion’ - også kaldet MBSR.  MBSR har yoga- og meditations-øvelser i centrum, og der findes god evidens for, at teknikken kan reducere stresssymptomer. Men hvordan kan meditation og yoga skrue ned for hjernens stressfunktion? Få svaret i denne episode af Brainstorm, hvor du også hører eksempler på øvelser, der ifølge forskningen kan behandle og fo

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* »Hej! Jeg vil gerne bestille tid til min årlige arbejdsrelaterede-stress-vaccination.« Sådan lyder det i røret hos den praktiserende læge i en ikke så fjern fremtid, hvor den, der har patentet til verdens første stress-forebyggende behandling, er verdens rigeste person. Men tilbage til en nutid uden mirakelkure - der er én ting, der altid slår medicinsk behandling: forebyggelse!  Men hvordan forebygger man arbejdsrelateret stress? Hvordan kan korte møder og en italiensk 'tomat-metode' mindske stress? Og hvad kan chefen gøre?  Det og meget andet får du svar på i tredje episode af Brainstorm’s miniserie om stress, hvor du også får at vide, hvorfor mennesker, der er meget pligtopfyldende, skal være særligt opmærksomme på stress. Medvirkende: Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på Copenhagen Business School Tanja Kirkegaard, adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Janne Skakon, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Univers

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden*   Stress, Stress, Stress. Det lille ord på seks bogstaver er allestedsnærværende: det bliver brugt på arbejdspladser, når nyheden om endnu en kollega, der er ‘gået ned med stress’, skal meldes ud. Det optræder på Christiansborg, når politikere nedsætter et panel, der skal løse tidens store samfundsproblem: stress. Og ordet dukker op på uddannelser, når studerende bliver sygemeldt fra studiet på grund af stress. Men hvorfor kan arbejdet, studiet eller privatlivet udløse stress? Hvordan kan stress føre til depression og angst? Og er der strukturer i samfundet, som gør folk stressede? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du møder Mathilde Elisa Vendelholt, der har været sygemeldt fra sit studie på grund af stress og stressrelateret angst, og du møder professor Bobby Zachariae, der er én af dansk stressforsknings ‘grand old men’. Medvirkende: Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Aarhus Un

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* En mail tikker ind fra din chef. Du skal holde oplæg for 100 mennesker om fem minutter. Og det havde du glemt. Pludselig, kan du mærke det. Du bliver stresset. Dit hjerte banker. Din hals klør, og du sveder. Selvom du sidder helt stille på kontorstolen, tonser din krop derudaf, og der er intet, du kan gøre for at stoppe den. Men hvad sker der i krop og hjerne, i det øjeblik, vi bliver stressede? Findes der god stress? Og hvorfor har hjernen overhovedet en stressfunktion? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. Medvirkende:  Nanna Hurwitz Eller, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og klinisk lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.  Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produkt

Dette er ‘Brainstorm’ -  en podcast sponsoreret af Lundbeckfonden* Ferien er slut! Og hverdagen har lagt sig som en tung dyne henover dit liv, og minderne om tiden ved stranden, hvor du havde tid til at læse den roman, du havde drømt om at læse siden sidste sommerferie, fortoner sig i hamsterhjulets rugbrøds-tåger, og du konstaterer ‘OMG! Der er et helt år til næste sommerferie?!’. Men hvorfor har hjernen svært ved at skifte en rolig ferie ud med en travl hverdag, og kan hjernens hang til ‘spåkoneri' være en mulig forklaring? Det og meget andet får du svar på i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende: Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Janne Skakon, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i organisationspsykologi Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørense

I Brainstorm’s sommerserie tager Jais og Asbjørn på charterferie i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings hjerne-sights. Denne episodes rejseguide er hjerneforsker og pandelap-ekvilibrist, David Woldbye. Sidder din personlighed i pandelappen, hvordan hjælper præfrontal kortex dig gennem security i lufthavnen, og hvorfor er det en dårlig idé at få skudt en jernstang gennem hovedet, er bare nogle af de spørgsmål, David Woldbye besvarer i denne episode af Brainstorm’s sommercruise. Sidst i episoden anbefaler Asbjørn og Jais en hjerne-tekst om flagermus og en hjerne-podcast om psykologi, du kan tjekke ud i din ferie. Medvirkende:  David Woldbye, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her  Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Ko

I Brainstorm’s sommerserie tager Jais og Asbjørn på chartertur i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings-hjerne-sights, og denne episodes rejseguide er hjerneforsker og nervecelle-feinschemecker, Gitte Moos Knudsen. Gitte svarer blandt andet på, hvordan en hjernecelle ser ud. Hvordan man vedligeholder ‘de små grå’. Og hvordan hjerneceller kan være én meter lange. Udover en masse viden om nerveceller får du også bog-tip, når Jais og Asbjørn anbefaler gode hjerne-bøger, du kan læse i din ferie. Medvirkende:  Gitte Moos Knudsen, professor på Københavns Universitet og overlæge ved Neurologisk afdeling på Rigshospitalet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her  Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch Redaktion: Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koc

I Brainstorm’s sommerserie tager Jais og Asbjørn på charterferie i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings-hjerne-sights, og denne episodes rejseguide er hjerneforsker og syns-connisseur, Troels Wesenberg Kjær. Troels svarer blandt andet på, hvordan synet kan sidde i nakken. Hvorfor forskningen ved så meget om synssystemet. Og hvordan man kan kigge på en bjørn uden at se den. Udover en masse viden om synssystemet får du sommer-tip, når Asbjørn og Jais sidst i episoden anbefaler en podcast og et museum, du kan bruge tid på i din ferie. Medvirkende:  Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Sjællands Universitetshospital og klinisk professor på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch Redaktion: As

Jais og Asbjørn tager på chartertur i den danske forskningsverden, og besøger forskere der fremviser deres yndlings-hjerne-sights, og dagens rejseguide er hjerneforsker og koglekirtel-entusiast, Gitte Moos Knudsen. Men hvad er koglekirtlen for noget? Ligner den en grankogle? Og passer det, at sjælen bor i den lille kirtel? Det får du svar på i denne udgave af ‘Brainstorm’s sommer-cruise’, hvor Asbjørn og Jais også anbefaler to gode hjerne-bøger, du kan læse i din ferie. Medvirkende: Gitte Moos Knudsen, professor på Københavns Universitet og overlæge ved Neurologisk afdeling på Rigshospitalet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch Redaktion: Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch *Brainstorm er sponsoreret af Lundbeckfonden, og det er takk

Omgivet af hvidt lys. En tunnel. At svæve over sig selv, mens lægerne febrilsk prøver at genoplive den livløse krop. Gensynet med morfar, der længe har været død. Følelsen af absolut kærlighed. Klip. Øjne, der langsomt åbner til synet af læger, som puster luft ud mellem læberne, mens de kigger lettet på hinanden. Døden forsvandt, men hvad skete der? Hvor er lyset, tunnelen og morfar? Den slags beskrivelser af nærdødsoplevelser findes der mange af, men hvordan kan hjernen være bevidst, når den er ved at dø? Hvad er forklaringen på de velkendte beskrivelser af hvidt lys og følelsen af at svæve over sin egen krop? Og hvorfor har hjerneforskningen så svært ved at undersøge nærdødsoplevelser? Alt det og meget andet undersøger Jais og Asbjørn i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende:  Christian Hassager, overlæge på Rigshospitalet og professor i kritiske sygdomme ved Københavns Universitet Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet Morten Storm Overgaard, professor ved Cent

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Heartland, Distortion, Northside, CopenHell, Tinderbox, Roskilde Festival, Smukfest og WonderfestiWall. Sommer er lig med musikfestivaler, og for mange er festivaler lig med alkohol, og i Danmark er vi jo glade for det, der i udlandet udtales »hoo-gah.« Fordi er der noget hyggeligere end at tage på festival sammen med sine bedste venner og drikke en masse alkohol. Men hvor hyggeligt er alkohol for hjernen? Hvad sker der egentlig, når festival-rosé’en, -øllen og -cocktailene rammer hjernecellerne? Og hvis man har tænkt sig at tage på for eksempel Roskilde med ‘alko-pedalen trykket helt i bund - hvordan hjælper man sin hjerne bedst igennem den festival-druk? Alt det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. Medvirkende:  Janne Schurmann Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet David Woldbye, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Uni

I denne episode hopper Brainstorm i pyjamassen og rejser ind i hjernens soveland, som er alt andet end søvndyssende. Hver nat kører hjernen i pit stop, hvor den bliver renset og får gemt de seneste opdateringer på harddisken, så den er klar til at fræse ud af starthullerne, når det igen bliver morgen. Men hvordan hjælper vi hjernen med at få en god nats søvn? Skal vi droppe skærme, powernaps og alkohol inden sengetid? Hvad sker der i hjernen hos narkolepsi-patienter. Og hvad sker der, når hjernen slukker og sender os ind i drømmeland? Det og meget andet får du svar på i denne Brainstorm søvn-special, der er optaget i Lundbeckfondens telt på årets Folkemøde. Medvirkende:  Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Poul Jennum, overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og klinisk professor i neurofysiologi på Københavns Universitet Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Værter:  Jais B