Kina Snak

Døden ved Yangtze-floden, den falske måne og Kina i kulissen

Informações:

Sinopsis

Vi skruer tiden tilbage til efteråret 1937, hvor op mod en million japanske og kinesiske soldater tørner sammen i blodige kampe i Shanghai. Slaget om Shanghai varer tre måneder og bliver en generalprøve på, hvad der er i vente under Anden Verdenskrig. Og fjendskabet mellem Kina og Japan trækker tråde helt op til nutiden. Den danske Asien-korrespondent Peter Harmsen fortæller om krigen i sin bog Døden ved Yangtze-floden, der netop er udkommet på dansk. I Kina vil man skabe en kunstig måne for at lyse millionbyen Chengdu op og spare penge på elektricitet. Men det er ikke en god idé, fortæller Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder hos Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Til sidst kommer undersøgende journalist Thomas Foght fra Radio24syv i studiet for at fortælle om sin serie Kina i Kulissen. Her afdækker han, hvordan Kina udøver indflydelse i Danmark, og hvordan danske myndigheder bøjer sig for det kinesiske pres.