I Luthers Fodspor

En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare. Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på motorvejene i Danmark tilbage i 2015 og al den politiske virak det førte med sig? Har du tænkt på alle de flygtninge og migranter der igennem de seneste år er druknet i deres forsøg på at slippe ind i EU? Over 26.000 menes er at være druknet. Det svarer til alle indbyggere i Hjørring kommune. Prøv så, kære lytter, at tænke på dem der lige nu, mens du hører det her, sidder i et vrag af en båd på vej imod Europas sydlige kyster fra Afrika. Men det her er kun begyndelsen. Det spår vores interviewperson, som frygter for konsekvenserne for et kraftigt stigende pres fra flygtninge og migranter. Mange flere drukne. Men vores interviewperson frygter også, at det pres på EU landene vil føre til en kraftig politisk højredrejning. Faktisk langt mere og mere alvorligt, end d

Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund... Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand. Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.

I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken. Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU. Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks. Hør hvordan historien hænger sammen i vores

I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer? EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver. Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU. Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gamme

Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden. Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle. Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til. Men bare roligt. Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen. Hvorfor: fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.

Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg

Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere. I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske jou

Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han er født i Sydafrika, flyttede til Canada, hvor hans mor er fra, som teenager, og blev amerikansk statsborger for 20 år siden. Han er den første person nogensinde at have opnået en formue på over 300 mia dollar. Det er 2,09 billioner, altså mere dobbelt så meget som den danske stats samlede årlige udgift. Så stor en formue giver ham mulighed for at købe lidt af hvert, og han besluttede sig i første omgang for at købe Twitter. Hvorfor er lidt uvist, men… Mens den hovedrige milliardær var på vej til at købe, så ikke købe, og så købe Twitter røbede han, at han blandt andet ville give Donald Trump adgang til mediet igen. Argumentet var, at sociale medier skal være frie. Alle må mene og tro, hvad de vil. Javel, ja. Men da han så havde overtaget Twitter og havde s

Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s støtte til Ukraine. Hele 92 procent af danskerne er tilfredse og synes godt om, at EU støtter Ukraine. På EU-plan er det 74 procent. Men også det tal er højt, og det får parlamentets formand, Roberta Metsola til at udtale, at hun er meget glad for den tydelige opbakning EU’s borgere yder.

Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats. Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år. For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod. Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund. Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen.

Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er let at svare på. Så det tager vi først. Det er dig og mig samt alle andre skatteydere i EU der har betalt. Sagen drejer sig om EU-programmer der skulle bremse migrationen fra Afrika. Tilbage i 2015 nedsatte EU en såkaldt nødtrustfond for Afrika. Fonden, som heder EUTF og som nu er udløbet, har igennem årene skudt knapt 36 milliarder kroner i over 250 forskellige programmer i 26 forskellige lande. I en analyse af forskningsinstituttet ”Migration Policy” af fonden bliver der ikke lagt fingre imellem. Der står blandt andet at fonden har haft stort set ingen effekt. Fonden har simpelthen ikke kunne løse de grundlæggende årsager til, at indbyggere i en lang række afrikanske lande beslutter sig for at forlade deres hjemmeland. Årsager som fattigdom, arbejdsløshed og m

Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU. Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der var betænkelige ved at skulle optage landet, som var præget af korruption, fattigdom, hovedpiner med landets retssikkerhed og en masse andre problemer. Nu 6 år senere er det vestbalkanske land rettet op på mange af tingene og dermed kommet et skridt tættere på. EU’s udvidelse er nemlig på dagsorden nu når EU-landenes europaministre snart mødes. Her er forventningen at Bosnien-Hercegovina vil få status som ”kandidatland”. Betyder det så at Bosnien-Hercegovina er optaget i EU? Nej, slet ikke. Populært sagt så betyder det, at landet er sluppet ind på EU’s venteværelse. For at landet kan blive fuldgyldigt medlem kræver det dog en række reformer. Det gælder områder som retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Det fastslog EU-Kommissionen forleden på det ugentl

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne. Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv. Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette o

Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken… EU Kommissionen vil nu stanken til livs og har blæst til kamp imod den såkaldte ”greenwashing”. Det skriver mediet Mandag Morgen. Har en virksomhed grønne løfter, så skal den også leve op til dem. Et naturligt krav, skulle man synes, men som du om lidt skal høre, så ser en del finansielle virksomheder noget anderledes på sagen. Sagen er, at det hollandske finanstilsyn tilbage i september 2019 kom til at sige højt, at mange af de såkaldte grønne investeringsfonde ikke var grønne. Selskaberne protesterede højlydt men tilsynets undersøgelse viste at over 1200 ”bæredygtige fonde” slet ikke havde investeret bæredygtigt. Faktisk levede kun 8 procent, altså under hver 10. investeringsfond op til EU’s krav til bæredygtige investeringer. Ja, du hørte rigtigt. Faktisk har EU lavet en

Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne. Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes. Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejs

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten. Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremfør

Det er intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det samme siger svenskerne efter EU har indført... ja, hør mere i podcasten

Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde. Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i en ny rapport fra Europa-rådet, som også EU retter sig efter. ECRI, som organet bag rapporten heder, hr tidligere kritiseret Danmark for både vores familie regler og den meget omtalte smykkelov.

EU har opgjort en liste med de byer, der er længest fremme med at blive CO2 neutrale. Her er to danske byer nævnt, lyt til podcasten og find ud af hvilke byer et der... (1min 16s)

EU ser på regler for hvor hedt det må være, når man arbejder.