I Luthers Fodspor

EU indkøber vacciner imod Abekopper by Jan Simmen

Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven. Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre. Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv. Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove. ”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning. Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder. Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen. Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 pr

Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der et stort ønske katalog ud af. Et af de ønsker der dog gik igen var, at EU skulle være mindre bureaukratisk. Men kan det lade sig gøre? Morten Helveg Petersen, som sider i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, deler ønsket om mindre bureaukrati, men fastslår: - jeg synes det svært og jeg synes det er en kamp. Men vi misser også muligheder for at gøre noget. Fx viste koronakrisen os, at vi sagtens kan arbejde mere fleksibelt. Vi kunne rejse knap så meget, holde møder virtuelt. Her synes jeg vi har været for dårlige at få ”lært lektien”. Men det er svært. Men er der egentlig meget administration i EU? Der er jo trods alt næsten halv milliard indbyggere? Til det svarer Morten H P: - Nej. Jeg synes også at nogen af de anklager er overdrevne. De er da ikke for

EU’s Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog. Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler. Når vi bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind. Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte. Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn. Det ser nemlig ud til at stolelegene

”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup. I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år? Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra. I udsendelsen er det professor Peter Nedergaard fra Københavns universitet der agerer vores faglige guide igennem tiderne.

Vi lider under sanktionerne, men virker de? I bedste fald virker sanktionerne. Men der er uenighed om, om de virker nu og her. Tal viser at vi EU har sendt flere penge til den russiske krigsmaskine, end inden krigen. Så giver det overhovedet mening at tale om sanktioner? Eller skyder vi bare os selv i foden? Vi har interviewet både DF's Peter Kofod og konservative Pernille Weiss. De er ikke helt enige, men de har begge svært ved at se nogen alternativer. Men rigtig interessant bliver det, da vi spørger hvad der skal til, for at sanktionerne løftes. For de europæiske lande har vel ikke vedtaget en lang række sanktioner uden at overveje, hvad der skal til, for at hæve dem igen? Uden at have et klart mål for, hvad man vil opnå? Lyt og bliv klogere...

Under titlen ”konferencen om EU’s fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU’s borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød linje i de mange ønsker. Groft sagt så har forskellige landes indbyggere, forskellige ønsker. Men et ønske gik dog på tværs af grænserne. Ønsket om at EU ikke skal virke som fjern. Men… er det et realistisk ønske? Jeg har besøgt professor Peter Nedergaard på Institut for Statskundskab, Københavns universitet, for at få svar. Lyt til hvad svaret er, og hvorfor det i bund og grund er et urealistisk ønske i vores udsendelse her. I øvrigt: Hvis du har lyst til at høre et magasinprogram hvor Peter Nedergaard går i dybden med vores 50 års medlemskab af EU, så kan du finde podcasten på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet høre hans vurdering af, de mange alvorlige problemer EU netop nu står overfor, og hvorfor han tror, at det vil være med til at styrke EU. Hv

Klimaopvarmning og bæredygtighed dominerede for ikke så længe siden både mediebilledet og det politiske billede generelt. Både nationalt og internationalt. Men sidenhen er emnerne glædet mere og mere ud af både politikernes og mediernes bevågenhed. Klimaet har dog, ifølge FN’s Klimapanel, ikke fået det bedre, snarere tvært imod. Så… hvad blev der egentlig af klimakampen? Vi går derfor på jagt efter intet mindre end klima-håb. Vi har fundet en organisation som siges at have et kæmpe potentiale. En slags slumrende kæmpe der på en måde har eksisteret i flere hundrede år. Hvem og hvad det er, kan du høre i vores udsendelse som kommer her. I udsendelsen medvirker: Den kendte erhvervsmand og iværksætter Lars Kolind, Anne Thorø Nielsen fra FO, Per Paludan Hansen som er formand for DFS, Zakia Elvang fra We do democracy, souchef Natacha Holst Hansen fra DFS og Niels Boesen fra Grønt Omstillingsforbund i Roskilde. Velkommen til.

I denne uge tog vil på en sejltur sammen med en masse toppolitikere fra næsten hele det politiske spektrum. Den tur får os til at lægge hårdt ud med et spørgsmål: Hvad med en løsning der kunne gøre Danmark CO2 neutral, forbedre havmiljøet, øge fiskebestanden samtidig? Bare for at nævne nogle få ting? Lyder det urealistisk? Det er det faktisk ikke, men det kræver, at de politikere vi havde med på skibet, og deres kollegaer lytter og tager affære. Danmark kunne faktisk blive CO2 neutral ganske hurtigt og endda uden vi kommer til at mærke ret meget til det. Ja, altså bortset fra at der vil være flere fisk, renere badevand og fjorde der ikke er mudret til. I princippet kræver det "bare" at det lykkedes at genplante det ålegræs der igennem årene er forsvundet. Og det er der faktisk flere projekter der er i gang med. Der er dog een hage: Landbruget skal skrue ned for forureningen. Men hvad så med vores konkurrence evne, vil nogen måske spørge. Netop derfor skal det her ikke kun være et dansk men et projekt i h

Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne. EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden. Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima. Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem. Samtidig er klima

Historien her drejer sig om gas. Og selv om du, kære lytter, måske ikke selv bruger gas til opvarmning af din bolig, så lyt alligevel med. Det er faktisk gasprisen der har den helt store indflydelse på den strømpris du og vi andre betaler. Tyskland har nemlig besluttet at give milliardhjælp til sine egne virksomheders energiregning, og siger samtidig ”nein” til et fælles loft over gaspriserne. Det har fået kritikken til at hagle ned over landet. Der er afsat en astronomisk sum på 1500 milliarder kroner på bordet. Det er knap 20 gange mere end Corna krisen har kostet Danmark i direkte udgifter til hjælpepakker osv. De mange penge vil nu komme den tyske industri til gode, mens andre EU landes industrier må se langt efter hjælp i den størrelsesorden. Det giver de tyske industrier naturligvis en stor konkurrencefordel, og det har, naturligt nok kunne man mene, fået ikke bare EU landene op af stolene, men også industrier og tænketanke. Egentlig er en del af ideen bag EU et fælles marked, hvor landenes industrier

Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under overskriften ”Konferencen om Europas fremtid” er der afholdt masser af borgerhøringer. Det lyder måske godt at EU vil lytte til sine borgere, men … gør EU nu også det? Hvordan kan det så i øvrigt være, at så få kender til de høringer? Og hvad sagde borgerne så i grunden? Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse. Ellers kan du læse videre her. Konference om EU’s fremtid et projekt der sluttede i maj og har kørt i to år. Igennem borgerhøringer, stor digital platform, og debatter i medlemslandene prøvede EU at sætte borgeren i centrum. Der er indsamlet mange konkrete forslag til hvordan EU kunne udvikle sig i fremtiden. Ønskelisten er lang, men et af ønskerne har allerede nu fået stor bevågenhed. Godt hjulpet på vej af krigen i Ukraine er kursen sat for en m

Vi lægger hårdt ud med et spørgsmål. Er du træt af de høje energipriser? Er det et dumt spørgsmål? Ja, sikkert, men der er måske en uventet gevinst ved de høje energipriser, der rækker langt ud over krigen i Ukraine. En gevinst som KAN vise sig at være det hele værd, hvis EU og alle EU lande vel at mærke forstår at bruge situationen konstruktivt. I hvert fald ifølge vores interviewperson, som langt fra står alene med sin vurdering af fremtidsmulighederne, som du kan høre i flere af vores andre udsendelser. Sanktionerne og inflationen udløst primært af krigen i Ukraine vil nemlig føre til flere grønne energikilder, lyder vurderingen. Også selvom flere lande, deriblandt også Danmark, har taget der klimaskadelige kulkraftværker i brug igen, så kan det på længere sigt vise sig at føre til en klima-gevinst. Sagen er nemlig, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at det ikke er en god ide med at importere hverken gas, kul eller olie. Den erkendelse har ført til at Niels Fuglsang nu oplever, at det er langt let

(speak)EU landene er endnu engang stødt ind i et dilemma, som de skal findes fælles fodslag for. Men vi begynder et andet sted: Lange bilkøer med russiske mænd ved den finske grænse. Bilkøer i mange andre nabolande til Rusland. Mændene i bilerne stikker alle sammen af. De vil ikke kæmpe i krigen imod Ukraine. Det er et af de foreløbige resultater af Putins beslutning om at indrullere yderligere 300.000 reservister i krigen mod Ukraine. Lykkes det ham, vil det uden tvivl kunne tippe magtbalancen til Ruslands fordel. Allerede nu kæmper Ukrainske styrker med alt, hvad de har og kan. Så derfor er der da også både glæde og lettelse at spore i de europæiske lande over nyheden, at det ikke bliver så let for Putin at mobilisere de styrker. Håbet om at netop intern modstand mod det russiske styre vil kunne afsætte Ruslands magtfulde mand er central som argument for de sanktioner der er indført. Så desertørerne er det tydelige bevis på, at der ER modstand imod Putin. Desværre flygter de i stedet for at danne en fæll

En øget risiko for oliespild og miljømæssige katastrofer i danske farvande. Det er konsekvensen ifølge den danske Søfartsstyrelse af den olieembargo mod Rusland, der træder i kraft den 5. december. Der vil også være en øget risiko for sikkerheden i de danske farvande generelt, og for besætningen på de skibe, der sejler med russisk olie i særdeleshed. Altså ikke kun russiske indregistrerede skibe, men alle skibe, der sejler i med russisk olie. FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, anbefaler brugen af lodser i de danske farvande. Altså en slag maritime guider der fører skibene sikkert igennem stræderne. Selv om det ikke er obligatorisk at bruge lodser, så takker langt de fleste skibe ja tak til en lods, når de fx skal igennem Øresund. Også russiske skibe. Også selv om lodser er dyre. Men det vil være forbudt når EU’s embargo træder i kraft i sin nuværende form. Ifølge sanktionerne vil det nemlig fremover ikke være tilladt længere at yde maritime serviceydelser til russiske oliefartøjer. Det får d

Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du? Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære lytter? Og hvad nu hvis vi tilføjer mennesker der er blevet rige ikke kun ved at snyde i skat, men igennem narkosmugling, korruption og anden økonomisk kriminalitet? Det har i hvert fald fået SF’s Europa Parlamentariker Kira Peter-Hansen til at blæse til kamp imod de steder, hvor disse kriminelle har fået husly. Det er lande som Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. De lande skal tvinges til at holde op med at være en oase for kriminelle. Ikke mindst nu, hvor russiske oligarker bruger de selv samme lyssky lande for at undgå EU sanktioner. Sanktioner som ellers har til formål til at tvinge Rusland til at opgive deres erobringsforsøg i Ukraine. Det er dog ikke kun russiske oligarker der i øvrigt skjuler sig for myndighedernes lys. Kun hver 10. dansker med ejendomme

I denne uge kan vi fortælle, at der er røre i landbrugs-ande-dammen. Det er en historie om dansk enegang kombineret med EU målsætningen om at blive både mere bæredygtig og mere CO2 neutral. For netop at hjælpe vandløb, mindske forurening men også udslip af klimagasser, så har EU Kommissionen fået en ordning igennem, der skal tvinge de europæiske landbrug til lægge mere landbrugsjord brak. Altså urørt. Noget der ifølge beregningerne også ville kunne forhindre flere dyre- og insektarter i at uddød. En plan også Venstres parlamentarikere i EU Parlamentet støttede og stadig støtter. Ja, det vil sige med modifikationer, som du om lidt kan høre. Men så kom der en krig på tværs. Ja, du har sikkert gættet det kære lytter, vi taler om krigen i Ukraine. Netop Ukraine er, som de fleste sikkert har hørt, stor producent af fødevarer. Sidst vi berørte det emne ønskede mange parlamentarikere at sætte den planlagte braklægning på is indtil krigen er overstået, så landbruget kan producere så meget mad, som muligt. Det ly

Atomkraftværker koger naturen på grund af hedebølge Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs atomkraftværker pt store problemer. Årsagen: for lidt regn. Hvordan det hænger sammen og i øvrigt rammer ind i en hjemlig debat om netop atomkraft, vender vi tilbage om lidt. Den røde tråd i det her er, at hedebølger skaber forskellige problemer over hele verden. Løsningerne, eller rettere sagt løsningsforsøgene, er også forskellige. Varmen giver større behov for energi til nedkøling. Men samtidig er der i mange lande energimangel. I Kina rationerer man derfor strøm til fabrikker, mens Egypten vil spare på det indenlandske forbrug, så der kan tjenes flere penge på at eksportere energien. I Spanien har det varme vejr gjort, at der er blevet brugt store mængder energi på ventilation og klimanlæg. Energi er dyr i EU. Desto mere vi bruger af den, desto højere bliver prisen.

denne udsendelse ser vi på juraen. Det lyder måske kedeligt, men hæng på: Du vil opdage et rent hav af misinformationer der har skyllet frem og tilbage i debatten. Du vil efter udsendelsen kende den lovgivning du skal stemme om, og det er da det mindste man kan forlange. Man kan så også spørge sig selv, hvorfor mange af de ledende debattører ikke har gjort det samme som du gør om lidt… men det er en helt anden sag. Et af de spørgsmål der ser ud til at bekymre mange dansker er, om et en eventuel kommende afskaffelse af vores forsvarsforbehold kan lede til en EU hær. I stedet for at spørge politikere, der jo hverken er jurister eller uvildige, så har vi spurgt en lektor i Jura med speciale i netop EU traktater. Altså ikke en hvilken som helst jurist, men det vender vi tilbage til når han får lov til at præsentere sig selv. Men først svaret på vores spørgsmål, kan det her udvikle sig til en reel EU ledet hær. Altså en slags EU-pedant til Nato? Svaret kommer her, og vil muligvis komme bag på mange: - traktaten

Een vinkel der er helt fraværende i debatten er ... hvad betyder det forbeholdene for forsvaret. Selv om det vel burde være hoved vinklen i den her tid. Det gør vi noget ved. I den her udsendelsen ser vi nemlig på, hvad forsvarsforbeholdene egentlig betyder for det danske forsvar og Danmarks evne til at kunne forsvare sig. Men for at forstå betydningen af forsvarsforbeholdene skal vi i første omgang forstå, hvordan forsvaret har udviklet sig. Vi vil se i krystalkuglen og se, hvordan forsvaret bliver nødt til at omstille sig, nu hvor Rusland med al tydelighed har vist, at vi ikke lever i så sikker en verden, som vi gik og troede. Vi vil se på hvordan det hele hænger sammen med Nato, og hvordan verdens største militær alliance hænger sammen med EU. Sløjfen på hele udsendelse bliver den kommende folkeafstemnings betydning. For at hjælpe os med netop det, så har vi fundet et af landets førende kapaciteter, som selv er uafhængig af den danske Forsvar. Han har dog selv en fortid på Forsvarsakademi, men er i dag l