I Luthers Fodspor

Fløjene mellem dem, der vil afskaffe forbeholdene, og dem der vil bevare dem, er trukket skarpt op. Argumenter som "glidebane", "øget sikerhed for Danmark", "et forældet forbehold" og "overførsel af suverænitet til EU" fyger omkring. Men lytter man godt efter, så er de faktisk alligevel enige om mange ting. Fx er der ingen af de EU politikere, vi har talt med, der mener, at Danmark mister sin selvstændighed fra den ene dag til den anden, hvis den danske befolkning siger ja til at afskaffe forbeholdene. Noget juristerne er rørende enige i, som du kunne høre i en tidligere udsendelse. Dermed står Dansk Folkepartiets Morten Messerschmidt ret isoleret i sin påstand. Men… som du kan høre om lidt, så går skillelinjen måske mere hvor meget tillid vores interviewpersoner har til EU’s politiske system generelt, og måske endda Folketinget. For ifølge en af vores interviewpersoner så beskytter forbeholdene ikke kun imod at EU får for meget indflydelse, men er også et værn imod hvad et snævert flertal i Folketinget kan

Velkommen til vores udsendelsesrække på fire udsendelser, hvor vi tager livtag med nogle af de påstande der svirrer om den kommende folkeafstemning om Forsvarsforbeholdene. I stedet for at lade diverse politiske ordfører og partiledere tale, så prøver vi stedet at grave lidt i dybden. Vi prøver at skære igennem den politiske tåge af misinformationer, og går på jagt efter fakta. Så vidt det kan lade sig gøre. I den her udsendelse tager vi både de juridiske og de historiske briller på. Hvad var egentlig årsagen til at vi overhovedet fik de her forbehold? Hvad gavnede de dengang? Hvad ville der egentlig ske hvis vi henholdsvis siger ja eller nej til at ophæve de forbehold, der blev dannet i kølvandet på murens fald. Er forbeholdene, sagt med andre ord, stadig relevante? Har de nogensinde gavnet? Det er ikke en let opgave… jurister med kendskab til netop forsvarsforbeholdene hænger nemlig mildes talt ikke i træerne. Men det lykkedes os at finde Per Lachmann, som i dag er pensioneret, men tidligere var ”kommitter

Mens Rusland nu ifølge EU Kommissionen prøver at afpresse de europæiske lande med at lukke for gashanerne til blandt andet Polen, så er Finland og Sverige nået til enighed om at søge om medlemskab af Nato samtidigt midt i maj. Dermed kan Rusland om føje tid risikere at dele yderligere 1300 kilometer grænse med et Nato-medlemsland. Det vil sandsynligvis ærgre Vladimir Putin, men den russiske præsident har alene sig selv at takke for miseren, heder det i nyhedsbrevet Olfi, som beskæftiger sig med netop forsvarsrelaterede emner. Et af årsagerne til at Rusland prøver at erobre Ukraine er netop, at Rusland ville forhindre at Nato rykkede nærmere. Ruslands har da ifølge de svenske medier allerede tidligere truet vores naboland med konsekvenser hvis Sverige ville søge optagelse i Nato. Men den trussel har altså ikke virket. Heller ikke overfor Finland, som deler over 1000 km lang grænse med Rusland og i øvrigt har et særdeles stærkt forsvar.

Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner. Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig af Ruslands gas og delvist kul. Nøglen her siges at være den grønne omstilling. Så det her ligner den kendte historie om at "tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen". De fleste har opdaget, at Krigen i Ukraine har stor betydning for alt, fra energi priser til mangel på bildele. I denne uge spørger vi os selv, om krigen også går ud over både naturen og klimaet? Og hvordan er det nu med den vilde natur, som EU har planlagt skulle komme mere af. Hvad er formålet med lade naturen passe sig selv, og kan vi mon finde et sted, hvor vi kan se resultaterne af de grønne åndehuller. Med andre ord: Nytter det overhovedet noget? Det er blandt andet hvad vi kommer ind på i den her udsendelse, hvor vi også kan fortælle om, at parlamentsmedlem Nicolaj Villumse

Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Med god grund. Hør hvorfor i vores podcast. Stedet har dog nogle meget usædvanlige landskabsarkitekter. De går på fire, meget stærke ben... Projektet kan danne skole for andre, for det er helt usædvanligt.

"Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø." To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også gasforsyning. Nemlig i form af biogas, som så også er godt nyt for både klima og miljø. Men det kræver at regeringerne i EU vågner til dåd og skaber de rammer der skal til. Danmark vil faktisk ret hurtigt kunne producere være selvforsynende biogas, og den er der brug for. Baggrunden er dyster nok. Ganske vist opleve vi også herhjemme kraftigt stigende priser maden, men det kan vise sig at være småting i forholdt til det, de mere fattige lande kommer til at opleve. Vi har nemlig godt gang i den velkendte onde spiral, der ser sådan her ud: Gødning kræver energi, den er er nu blevet dyr, derfor er gødningen også steget. Det betyder så, at bønderne i 3. verdenslande ikke har råd til at gøde deres afgrøder. - Energipriserne var begyndt at stige dramatisk inden Ukrain

Der er meget fokus på, at ukrainske flygtninge kan få lov til at arbejde med det samme. En særlov gør det nemlig nu muligt. Men et krav er, at de skal aflønnes som alle andre på arbejdsmarkedet. Altså ikke noget med 10 kroner i timen. Alligevel øjner en del ejere og bestyrere af de danske landbrug en mulighed for at sætte lønningerne ned for deres allerede ansatte medarbejdere. De vil bruge de mange ukrainske flygtninge og især særloven til at presse deres ansatte ukrainske medarbejdere ned i løn. Sådan må man forstå en debat der i øjeblikket raser og netop er blevet omtalt i Landbugsavisen. Her advarer sektorformand Erik Larsen for Landbrug & Fødevarer Gris netop sine medlemmer. Det vil skade landbrugets omdømme, lyder advarslen. Han frygter, at økonomisk trængte husdyrproducenter vil forsøge at presse ukrainske fodermestre ned i løn efter det seneste lønhop, der er trådt i kraft 1. marts. Det kan i givet fald ske ved at fodermestrene skifter deres nuværende opholdstilladelse ud med ”ophold efter særloven

Ytringsfriheden står højt i alle vestlige landes fortællinger om sig selv. Men alligevel er EU nu begyndt at censurere medier de synes, laver propaganda. Er det nu en god ide? For er teknokrater midt i Europa nu de helt rigtige til at lukke for mediers adgang til deres lyttere og seere? Er det ikke et skråplan? Faktisk har netop EU ellers kritiseret både Rusland og endda medlemsstater som Ungarn og Polen for at styre deres medierne alt for hårdt, så kritik af den siddende regering ikke bliver tolereret. De to medier, der nu ikke uden videre kan ses i EU, er begge russiske. Så kan Rusland så ikke netop kritisere os i EU for at være dobbeltmoralske? Altså med den ene hånd kritisere Putin for at lukke for vestligt orienterede mediers adgangs til russerne, mens vi gør det samme overfor hans? Er det i det hele taget en god ide med censur? Findes der udbredt censur allerede i EU? Ja, lyder det for mange overraskende svar. Det er med andre ord et dilemma fyldt udsendelse Vi har blandt andet talt med vicedirektør

Med krisen i Ukraine er det blevet endnu mere klart, at vi i EU skal være langt mindre afhængige af import af energi udefra. Samtidig med er den grønne agenda ikke glemt. EU toget prøver stadig holde kursen imod en mere bæredygtig fremtid med et markant mindre CO2 udslip. Alt det gør, at atomenergi igen er kommet ind i varmen hos mange politikere. Fx erklærede venstres Europa- parlamentsmedlem Morten Løkkegaard på sin egen mediekanal, at han var tilhænger af atomkraft. Han er langt fra alene med den holdning. Der er nemlig sket en udvikling som ifølge nogle politikere gør, at atomkraften igen er blevet relevante at diskutere. Uanset om du er modstander af atomenergi eller tilhænger af den, så hæng på. For vi vil i løbet af udsendelsen komme med både argumenter for, og imod. I vores udsendelse vil det konservatives Folkepartis europaparlamentariker Pernille Weiss forklare, hvorfor atomenergi i hendes øjne ikke er til at komme udenom i EU. Men vi vil også fortælle at atomkraft har et ganske stort CO2 aftryk.

Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. De fleste lande, med undtagelse af Danmark og Tyskland, er for længst vågnet. Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år. Dem har ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. Hvordan det hænger sammen, kan du høre i udsendelsen. Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet. I løbet af udsendelsen vil de forkl

Energifattige. Kender du ikke ordet? Det er du nok ikke den eneste, der ikke gør. Vi vender tilbage til ordet lige om lidt. Men først skal vi lige se på det danske vejr for tiden. Selv om vinteren, ren temperaturmæssigt, er 2,5 grader varmere end normalt, så kan det godt virke både koldt i råt udenfor. Men så er det jo godt at vi kan komme ind i varmen igen, ik’? Desværre er det ikke alle der kan det. De stigende energipriser over hele EU har simpelthen betyder, at 37 millioner mennesker i EU fryser. De har ganske enkelt ikke råd til at varme deres boliger op, og er såkaldte ”energifattige”. Andre lever endda på gaden, da de ikke kunne betale deres husleje på grund af de høje energipriser. Det viser EUROSTAT’s tal. Ikke nok med at de mange millioner europæere ikke har råd til at varme deres boliger op, de er ofte så dårligt isolerede, at de ikke KAN varmes op. Det gælder ikke bare boliger lavindkomstlandene som Bulgarien, men også lande som fx Tyskland og Belgien. Også herhjemme har mange været nødt til at

Arbejdsløsheden rasler ned i øjeblikket, men ikke alle får lige meget del i jobfesten. Nemlig de ældre oplever at få afslag efter afslag på deres ansøgninger. I takt med at en person har rundet de fyrre, ja… fyrre år, så går det ned af bakke med jobmulighederne. Er man rundet de halvtreds, så er den helt galt. Det i øvrigt på trods af, at pensionsalderen er sat kraftigt op. En endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra Københavns Universitet og Ældresagen har set barrieren efter i sømmene. Det viser sig i høj grad at være fordomme, som spænder ben for nye jobs. Fordomme som delvist baserer sig på, hvordan ældre var for 30 år siden. Det er fordomme som at ældre er mindre produktive, langsomme og ikke er i stand til at betjene en computer. Der er ingen hold i de opfattelser. Der findes fx en lang række undersøgelser og forskning der viser, at opfattelsen af ældre borgere over 50år skulle være langsommere ikke holder vand. ”Aha”, tænker du måske skeptisk? Jo, naturligvis findes der ældre der netop lever

Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet. Men ikke nok med det: det kan blive meget værre. I den her udsendelse kan vi afsløre en trussel, som nogen forskere mener, er den absolut største imod din og min sikkerhed. Noget der potentielt ikke bare kan koste dig en pose penge, virksomheden du arbejder for livet… nej, det er en trussel der kan koste rigtig mange menneskeliv. Også herhjemme i Danmark. Den gode nyhed er så, at vi KAN gøre noget imod den lurende fare. Det er der faktisk mange der gør, blandt dem organisationen Folk& Sikkerhed. Hør om hvad det er for en trussel og hvor den kommer fra i udsendelsen her, hvor vi også kan afsløre, at det haster med at vi alle får hænder op af lommerne…

Denne gang zoomer ind på et enkelt projekt. Det gør vi for at formidle et enkelt glimt af den kæmpe skov af projekter der delvist får finansiel næring fra EU. Det er nemlig ikke altid kun økonomien der er vigtig for projekterne. Det gælder også samarbejdet på tværs af grænserne og dele erfaringer med andre. Men det gælder også om at acceptere, at vi er en del af en globaliseret verden, forklarer tovholderne for flere EU støttede projekter. Et af dem skulle gerne betyde, at flere danskere fx med anden etnisk herkomst end dansk kommer i arbejde. Det er VUC Storstrøm og VUC Fyn der er gået sammen med europæiske partnere.

Inden vi lægger løs, så prøv lige at forestille dig, at du ligger i en solbeskinnet blomstereng. Kan du se det for dig? Så prøv at høre biernes summen fra blomst til blomst? Kan du høre dem? Det er netop den summen, der er truet, og det er det udsendelsen her drejer sig om. Du vil også høre om noget så mærkeligt som rocker bier, og hvordan de hænger sammen med både biodiversitet og honning. Vi kan godt allerede nu afsløre, at økologisk honning produktion faktisk har en ret uheldig side. I hvert fald hvis man gerne vil bevare de mange vilde biarter. Et borgerforslag, som ikke ret mange i Danmark har hørt om, har alligevel samlet 1.2 mio underskrifter fra borgere i hele EU. Omdrejningspunktet er, at mange bier og insekter er truede af pesticider, som især landbruget i hele EU bruger. Det skal, ifølge de mange der underskrev, være slut. Ikke kun til gavn for insekter og biodiversitet, men faktisk også landbruget, heder det sig. En del af giftstofferne er allerede forbudte, men langt de fleste lande har fået

i er klare med en historie om lækkede hemmelige planer, der havde mange gode takter, og i sidste ende et noget udvandet udgave af det, som påstås at være ”verdens bedste skovlov”. Intet mindre end ”verdens bedste”. Men lad os lige begynde med lidt baggrundsviden. Mens fx køretøjer udleder klimagasser, så optager skove CO2. Med andre ord er skove en vigtig brik i at bekæmpe klimaforandringer. Derfor høstede EU Kommissionens nye planer om en kommende skovlov også klapsalver da den blev lagt frem. Hos Verdens Skove anerkender man, at loven er et skridt i den rigtige retning, men som Anne-Sofie Sadolin Henningsen siger… ja, det kan du høre i udsendelsen som kommer her:

Du kender sikkert talemåden, "når den ene hånd vasker den anden". Det her historien om, når den ene hånd banker den anden, så banker den så den 3. hånd... Forvirret? Jamen, det er EU Parlamentet der truer EU Kommissionen med en retssag, hvis ikke netop EU Kommissionen indleder en sag imod medlemslandet Polen. Den trussel har virker, fortæller Morten Løkkegaard (V). Parlamentet har nemlig mistet tålmodigheden med både Polen og så EU Kommissionen som nølede lige lovligt meget, mens det tidligere østeuropæiske land hurtigt bevæger sig væk fra demokratiet. Lyder det tørt? Det er den ikke. For dels så drejer det sig om mennesker om kød og blod, men også om vi i Europa vil finde os i, at lande giver pokker i vold med de spilleregler, de selv har underskrevet. Det er en sag om selve ideen om og med EU. Skal det være en organisation der også skal sikre demokratiske spilleregler, og for eksempel kæmpe for at ingen bliver undertrykt, eller er det bare en sammenslutning af lande, der kun skal koncentrere sig om ha

I ly af Corona har er mange blevet dræbt, politiske fanger får lov til at rådne op uden rettergang, menneskerettigheds- og demokratiorganisationer er blevet udnævnt som terror organisationer og dermed blevet forbudte. Sidst nævnte var mange af disse bevægelser faktisk samarbejdspartnere med EU, men nu er det samarbejde blevet ulovligt. Det på trods af, at de kunne skabe fred i det område, der har været plaget af konflikter i generationer. En del af de skoler EU har været med til at opbygge er blevet bombet. Nu har en ændret lovgivning på det nærmeste gjort enhver kritik af Israel ulovligt, uanset hvor mange skoler bliver jævnet med jorden. Det er Margrete Auken (SF) fra Europa Parlamentet der fortæller om den udvikling der skete mens hele verden diskuterede både finanskriser og corona epidemi.

Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige. Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Britern

Det er et dilemmafyldt område vi bevæger os ind i med udsendelsen her. Det er bil- og lastbilparkens omstilling til mere grønt brændsel. For få år siden mente vi alle at en hybridbil var grøn, eller i det mindste mere grøn. Men den er nu vist til skammekrogen. Samtidig er der rigtig mange løsninger i spil, fra elbilen til power-to-X teknologi. Forslag er der mange af, men fælles fodslag skal man lytte længe efter for at finde. Desuden mangler der brugbare løsninger til den tunge trafik. Der er dog en del forskellige løsninger på vej, udviklingen går rivende hurtigt for tiden, men igen … der mangler en fælles strategi. Også fra EU, som ”bare” har annonceret, at biler på fossile brændstoffer skal udfases helt senest fra år 2030 til 2035. Det er netop årsagen til at europaparlamentariker Marianne Vind (S) råder vognmænd med at vente med at investere i nye lastbiler, hvis de ellers ikke lige står og mangler en lastbil akut. Det samme råd gælder også den almindelige borger, der ikke har akut brug for en bil her