I Luthers Fodspor

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 68:06:59
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcast by Jan Simmen

Episodios

  • Mercosur handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder

    04/12/2020 Duración: 27min

    I denne podcast ser vi på, hvordan EU og EU landene er ved at få lavet en handelsaftale med Brasilien, på trods af at landet stadig brænder regnskove af i et tempo, der ikke er set længe. De grønne miljøorganisationer står da også i kø for at kritisere aftalen, som de helst så brændt, i stedet for regnskovene. Så hvorfor vil EU Kommissionen og nogle EU landene i særdeleshed, deriblandt Danmark, alligevel indgå en aftale, der er så stærkt kritiseret? Er der gode argumenter for det? Og hvad kan den aftale eventuelt betyde for både regnskovene, klodens klima, danske landmænd, eller tyske bilproducenter? Ja, det kigger vi på i udsendelsen her. Vi giver også et bud på, hvem eller hvad der eventuel kan spænde ben for aftalen, og her er du, kære lytter, en vigtig brik i spillet. Hvordan det hænger sammen, ja det kommer her i udsendelsen vi har kaldt ”Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder” Medvirkende er en lang række EU politikere samt Gry Bossen fra Verdens Skove

  • EU og USA: Er der noget at redde efter Trump

    16/11/2020 Duración: 34min

    Vi har tidligere set på, hvad der ville være bedst for EU: Biden eller USA. Men nu har Biden vundet og pludseligt er diplomaterne meget mere åbenmundede... Det her er en udsendelse der fører dig rundt fra den ene Trump'ske katastrofe til den anden. Vi tager dig med bag om diplomatiets gardin og fortæller grumme historier. Desværre, vil nogen mene, så har vi også dårligt nyt. Det er nok ikke slut med den omstridte herres indflydelse. Hør hvordan det hænger sammen, i vores udsendelse. Lidt mere om udsendelsen: Hvis det her var historien om en patient, så er det på højeste tid med en genoplivningsproces. Men spørgsmålet er, om det ikke allerede er for sent. Det er langt fra sikkert at patienten overlever, hvis han gør, så er det nok ikke uden varige skader… Men lad os begynde et andet sted end på et sygehus. I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene forbereder sig på, at Biden overtager præsident embedet. Relationerne mellem EU og USA ligger nemlig mildest talt i ruiner. Vi tager dig med en tur igenne

  • Idiotisk spørgsmål? Trump eller Biden?

    23/10/2020 Duración: 28min

    I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske. I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa. Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF. Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.

  • Rigsfællesskab i storpolitisk klemme: Russiske succesmissiler tvinger USA til arktisk våbenkapløb

    13/06/2020 Duración: 36min

    Er der en sammenhæng mellem Grønland, russiske super-skræmmevåben og 83 millioner kroner fra USA? Ja, absolut. Men først om de amerikanske millioner der har skabt en hel del røre. Også selv om beløbet i virkeligheden er meget lille sammenlignet med fx det danske blok tilskud eller de tilskud Grønland får fra EU. Men… Inden vi fortsætter, så her et citat fra Torben Ørting Jørgensen, som er forhenværende kontreadmiral. ”Putin er lykkedes med at få lavet missiler, som kan gennemtrænge missil forsvaret ude problemer, som ikke kan skydes ned. Der er ingen modsvar til det missil.” Sådan siger Torben Ørting Jørgensen. Han forklarer også, at USA simpelthen har sovet i timen. Ikke mindst i forhold til Arktis og især Grønland, som har stor strategisk betydning. At netop Grønland har en stor betydning, er Kristian Søby Kristensen, Center for militære studier, Københavns Universitet, helt enig i. Også at det er derfor USA med Trump i spidsen pludseligt er begyndt at interessere sig endda rigtig meget for verdens størs

  • Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet

    19/04/2020 Duración: 29min

    Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse. Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har bland

  • Sneens folk: Ikke alt er sort og hvidt

    16/04/2020 Duración: 19min

    Denne gang har vi besøgt Europas sidste og eneste naturfolk. Hvis du, kære lytter, synes at det lyder tørt med ”naturfolk” og ”Verdensmål” så hæng på alligevel, for vi begynder med en quizz. Vi lover at kun ganske få vil kunne løse den. Og så lover vi også, at vi har godt nyt til kød-elskere. Ikke alt er nemlig sort og hvidt. Det her er en podcast der lugter af eventyr, endeløse vider, sne og… desværre også forurenet vand. Det på trods af, at vi her taler om klodens selvudnævnte supermakt når det gælder klima og miljø... Men kampen er i gang. Hvordan det hænger sammen med blandt andet en skoleelev fra Strib, en gymnasieelv fra København kan du høre i vores udsendelse/podcast

  • Etiopien i fremgang: Afrikas forbillede?

    03/04/2020 Duración: 22min

    Etiopien. Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan. Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn… Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed. Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist? Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at d

  • Verdensmålene: En solstråle historie fra Afrika viser vejen

    13/03/2020 Duración: 17min

    Også denne gang gælder det FN's Verdensmålene. Dog meget mere konkret, end "Verdensmål" lyder til. Vi sætter kød og blod på de abstrakte begreber... I denne udsendelse er fortæller vi en lille solstrålehistorie fra Uganda, hvor et projekt har givet rigtig gode resultater. Ikke alt er dog fryd og gammen. Hør en glad borgmester fra Kansese- distriktet fortælle om, at den danske udviklingsbistand fra især WWF har hjulpet. Men det er ikke kun borgmesteren der er glad. Du vil i løbet af udsendelsen blandt mange høre både en tilfreds juice-sælger og en ung mand, der lever af, at oplade mobiltelefoner. De har begge fået et gevaldigt løft i deres livskvalitet på grund af et lille dansk solcelleanlæg. Projektet har et endnu større potentiale end de næsten 30.000 mennesker, det hidtil har berørt. Hør hvorfor og hvordan i vores udsendelse:

  • Fra rengøringsassistent til topminister: Ligestilling en global kamp og DK halter efter

    01/03/2020 Duración: 25min

    I Danmark fik hun lov til at skrubbe gulve. Et rigtigt kvindefag. Men så ringede telefonen og hun fik tilbudt en ministerpost. Bare ikke i Danmark. Så er vi så gode til ligestilling, som vi går og tror? Er vi fx bedre end lande som Rwanda, Namibia og Costa Rica? Vi er klare med en lille quiz i udsendelsen. Hvad kan vi gøre for at udnytte et stort uforløst potentiale af kvinder, indvandrere og andre, der bliver hægtet af? Hvad kan du gøre? Hvordan står det til i resten af verden? I udsendelsen medvirker adskillige kendte top erhvervsfolk og debattører.

  • Forsvarets styrke: De ansatte

    19/02/2020 Duración: 21min

    Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større

  • Tchad: Folkemord igang igen, men vi kan hjælpe, hør hvordan

    19/02/2020 Duración: 15min

    Et folkedrab. En etnisk udrensning. Det var det, blandt andet FN kaldte den såkaldte ”Darfur-konflikt”. Ifølge FN’s tal, så er antallet af ofre usikkert, men mindst 300.000. Udover usigelige lidelser der netop følger i kølevand på ordene ”etnisk udrensning” og ”folkedrab” så betyder konflikten at mange har taget flugten fra området, og er strømmet ind det meget fattige naboland, Tchad. Mange hundredetusindvise af flygtninge bor under ofte kummerlige forhold i flygtningelejre. En ny overgangsregering i Sudan gav ellers håb om, at konflikten ville få en ende snart. Vi vil i den her udsendelse fortælle en historie, ingen eller kun få andre medier har taget op. På trods af de enorme lidelser konflikten har medført. Til at hjælpe os med den historie, har vi talt med PhD Stig Jensen, som netop er kommet hjem fra regionen.

  • Forsvarets Udfordringer: Er Buen Spændt For Meget?

    09/02/2020 Duración: 33min

    Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større

  • Verdensmål: Kan økonomisk vækst og klima gå hånd i hånd?

    26/01/2020 Duración: 37min

    Verdensmål: Kan økonomisk vækst og klima gå hånd i hånd? I denne udsendelse prøver vi at kigge på, om rigdom altid behøver at gå ud over både naturen og klimaet. Kunne man forestille sig, at vi brugte pengene på en anden måde? En mere bæredygtig måde? Fx ved at bruge pengene på bøger og oplevelser i stedet? Så økonomiens og forbrugets fokus blev flyttet fra, hele tiden at købe noget nyt, til noget der ikke ødelægger den eneste beboelige klode i solsystemet? Ja, måske endda i universet? Et norsk studie viser overraskende, at ja… det kan vi godt. Hvordan vi få vækst og samtidig ikke øger vores CO2 forbrug er omdrejningspunktet for udsendelsen her. Vi har talt med en lang række forskere, og professor Christian Bjørnskov har både et par gode, og et par dårlige nyheder til dem der mener, at penge ikke betyder noget. Men generelt ser fremtiden faktisk ikke så mørk ud, som mange tror. Hør hvorfor.

  • Kommer Russerne?

    29/12/2019 Duración: 39min

    Kommer russerne? Spørgsmålet lyder som et ekko fra den kolde krig, men det er begyndt at runge igen. Men er det egentligt et rimeligt spørgsmål at stille, eller er det bare skræmmebilleder produceret af en grådig våbenindustri og viderebragt af alt for ængstelige danskere uden de store militære indsigter? Vi har spurgt to specialister. Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål, viser det sig. For hvis vi spørger Jeppe Plenge-Trautner, som er forsker på Forsvarsakademiet i København, om hans egen personlige holdning, så lyder svaret: ”Jeg mener at der er en 50 procent sandsynlighed for, at vi vil se en krig i løbet af de næste ti år med Rusland som den ene part. Mange tror at NATO er stærk, men i Østersø-regionen er styrkeforholdet 20:1 til Ruslands fordel. ”. Med andre ord: afskrækkelsen ikke virker godt nok i øjeblikket. Samme spørgsmål besvarer hans kollega samme sted med et nej. Anders Puck Nielsen, som er orlogskaptajn og militæranalytiker, vurderer ud fra de russiske medier, at Rusland ikke ser NATO so

  • Regnskoven brænder... sluk den!

    12/12/2019 Duración: 30min

    Regnskoven brænder og sender kæmpe mængder CO2 ud i atmosfæren. Faktisk svarende til hele verdens bilpark. Regnskovene forsvinder med en hast, der er svært at begribe. ”Hvad så, og hvad kan jeg gøre ved det?”, tænker du måske. Jamen, så kommer her nogle fakta. Selv om regnskovene kun dækker syv procent af landjorden, anslår forskere, at halvdelen af jordens arter lever her - og skal man en tur på apoteket, er det værd at huske på, at omtrent en fjerdedel af al receptpligtig medicin har rødder i dyr, planter, svampe og mikroorganismer i de tropiske skove. Det er til gengæld ikke rigtigt at regnskovene er klodens lunger og er med til at producere den ilt du indånder, men de har en enorm betydning for vejrsystemerne. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor netop indianere, advokater og en kommende EU traktat er vigtig, kan du høre i udsendelsen. Her vil du i øvrigt også høre om, hvad du kan gøre. For du kan faktisk gøre en del… det kan det danske landbrug i øvrigt også.

  • Ukendt lys i mørke i verdens mest glemte krise

    10/11/2019 Duración: 25min

    I denne udsendelse vil vi fortælle historien om en glemt humanitær krise og en organisation du med statsgaranti er medlem af, men bare ikke vidste, at den også beskæftigede sig med hjælpearbejde. Men det er ikke det hele. Vi fortæller også historien om en mand fra Bogense. Hvad han har med det hele at gøre? Ja, det kan du høre nu i vores udsendelse. Vi vil også komme ind på forskellen mellem udviklings- og nødhjælp, og hvorfor det ikke altid er nemt, at skille tingene ad.

  • Radiobølger: Kan enten redde eller dræbe millioner

    10/11/2019 Duración: 19min

    Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande. Desværre er der også en meget blodig bagside. Hvad det er for et medie… ja, det kan du høre om lidt, når vi nu sender endnu et magasin i udsendelsesrækken ”Stemmer fra Verdensmålene”.

  • 25 mio. børn hjælper: en ukendt verdensrekord

    30/09/2019 Duración: 24min

    Ukendt indsats hjælper os alle: Verdensmestrene gør som altid FN’s generalsekretær anerkendte forleden en helt særlig kæmpeindsats indsats. Den involverer 25 MILLIONER mennesker og er sandsynligvis den største indsats overhovedet. I hvert fald når det gælder FN’s 17 Verdensmål. Hvis du nu tænker organisationer som Greenpeace, EU, eller måske Røde Kors, så kan du godt tænke om igen. Hvis du tænker de forskellige landes regeringer, så her et citat fra udsendelsen af den kendte erhvervsmand Lars Kolind: ”Politikere? Vor Herre bevares…” Indsatsen her kommer fra en helt anden og ganske uventet kant. Hvor den indsats stammer fra, og hvem der er involveret, kan du høre om lidt i vores udsendelse. I øvrigt spår vi i udsendelsen, at du, kære lytter, snart vil vinde den nok fornemmeste pris, nogen nogensinde har kunnet vinde. Vi vil ikke afsløre mere, end det her er alvor. Faktisk dødelig alvor. Det her er programmet ”Stemmer fra Verdensmålene”. Et radio- og podcastprogramserie, der prøver at tage temperaturen på Klo

  • Hvad skal vi med verdensmålene eller FN?

    26/08/2019 Duración: 31min

    ”Det skal være skidt, før det kan blive godt”, siger mange . Det er dog svært at forestille sig, at der skulle være noget som helst godt ved 2. Verdenskrigs rædsler… Eller? Og så har vi det her citat: - Det her er ikke en kamp højre og venstre fløjen, men om menneskehedens overlevelse. Hvordan de to hænger sammen med 17 mål for hele kloden kan du høre i udsendelsen her, hvor tidligere chef for FN's generalforsamling Mogens Løkketoft medvirker.

  • Forsvaret kæmper for blandt andet mere ligeberettigelse og bedre omgangstone

    10/12/2018 Duración: 24min

    Forsvaret oplever problemer med at tiltrække og især fastholde kvinderne. Hvad har et af Danmarks største arbejdsgiver tænkt sig at gøre? Og er det egentlig er særskilt problemer for Forsvaret eller er der også andre arbejdspladser der oplever den slags problemer? Måske endda med omvendt fortegn, altså hvor de har svært ved at fastholde eller rekruttere mænd? Ligeberettigelse fylder stadig meget i debatten. Tænk bare på den store #meToo kampagne, hvor debatten afslørede at kvinder på rigtig mange arbejdspladser oplever det, der heder kønskrænkende adfærd. Det begreb dækker alt fra lummer tale, over et klap i røven til ligefrem voldtægter. Arbejdsgivere og chefer stod i kø for at fordømme sexisme på netop deres arbejdsplads. Men allerede inden #meToo kampagnen rullede hen over det meste af kloden, var der en del undersøgelser der viste, at mange kvinder oplevede ubehageligheder på grund af deres køn. Et af undersøgelserne var i 2003 som viste, at kvinder i forsvaret oplevede kønskrænkende adfærd. Det var, o

página 6 de 9