I Luthers Fodspor

Folkeoplysning er mange ting. Men for mange er det en mulighed for at høre et foredrag i et emne, som netop den enkelte synes er interessant. Et af de mange udbydere af folkeoplysning er Folkeuniversiteterne. Netop de åbner faktisk mulighed for, at foredragene, eller forelæsningerne om man vil, kan holdes ude lokalt. Det er jo dejligt bekvemt at man ikke behøver at køre så langt. Men betyder det noget reelt for lokalsamfundene? Giver arrangementerne fx en større samhørighed? Vi er kørt til det nordligste Jylland, nærmere bestemt Lønstrup, hvor der i mange år har været en stor opbakning til rigtig mange arrangementer og foredrag. Det er ikke sjældent at der dukker 100 op til Folkeuniversitets foredragene eller andre folkeoplysende arrangementer. Her har vi mødt Tove Marqvardsen lige efter et foredrag på den lokale Strandfoedgård :

Det med ligestillingen er der vel ingen grund til at beskæftige sig mere med, vel? Sådan er nok mere end een dansker der tænker, men passer det? Man skulle ikke tro, at der efterhånden var ”noget at komme efter”, når det gælder ligeberettigelsen. Men både lønstatistikkerne og ikke mindst #MeToo kampagnen viste, at der langt fra er ligeberettigelse hele vejen rundt. En del arbejdspladser måler igennem diverse trivselsundersøgelser hele tiden, om der er ligeberettigelse på netop deres arbejdspladser. Der er noget at komme efter. Fx viser undersøgelser og forskning at uligheden mellem kønnene er større i Danmark end i mange andre lande vi normalt sammenligner os med. Et af landets helt store arbejdspladser, Forsvaret, gennemførte allerede i 2003 en undersøgelse der viste, at kvinderne her skal kæmpe en yderligere kamp: Kampen imod kønskrænkende adfærd. Det er nu 15 år siden. Så hvad med i dag? Er problemet løst? Det er blandt andet det vi i den her udsendelse ser nærmere på, når vi besøger et debatmøde om emnet

22,8mia er ikke nok: Kan sikkerhed gøres op i penge? by Jan Simmen

Vikingeskibe var, eller er, andet end nogle planker der er skruet sammen så herligheden kan flyde. De skibe betød uendelig meget for vores fortid. Uden dem, var der ingen erobringer, mere fattigdom og langt mindre handel med andre lande. Handel betød også at de skandinaviske lande lærte noget af udlandet. Fx så kom ploven netop først til Danmark i vikingetiden. Muligvis var det på grund af vikingeskibene at Danmark blev så stærk en militærmagt, at det lykkedes dem IKKE blive en del af det tysk-romerske rige. De fleste af vores sydlige naboer blev i hvert fald erobret. Der fandtes sødygtige skibe allerede inden vikingetiden, men da råsejlet blev indført, fik skibene ”vinger” og kunne komme langt ud i verden. Fra Grønland i nord, til Newfoundland i vest, igennem de russiske lande i øst, og Middelhavet i syd. Det her er dog også historien om hvordan vikingerne og deres naboer selv oplevede vikingeskibene. Og det var ikke altid let kost for dem, det gik ud over… Men hør blandt andet om en fransk hersker der ble

Prøv at forstil dig, at du bliver nød til at sende dobbelt så mange ansøgninger end Jens ved siden af dig. Og det selv om I begge har nøjagtig den samme uddannelse og de samme arbejdserfaringer. Er det ikke uretfærdigt? Bare fordi Jens er yngre? Eller hvad nu, hvis I endda begge har samme alder, og du alligevel får afslag på afslag. Ikke bare på dine jobansøgninger, men også på de lejligheder du godt kunne tænke dig at bo i. Jens derimod han oplever ikke de samme hindringer. Jensine minder lidt mere om dig, for hun er kvinde og skal alene af den grund søge lidt hårdere. Men værst er det dog for dig, fordi dit navn lyder udansk og du så ovenikøbet er kvinde. Altså ikke fordi du er mindre kvalificeret, men bare fordi du har et ”forkert” navn og så ikke har det ”rigtige” køn. Den slags barrierer heder kort og godt for ”diskrimination”. Men kan det virkelig passe? At den forskelsbehandling er udbredt? Ja, siger blandt andet en måling foretaget i 2012 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, eller kort SFI.

Hvad skal vi med NATO? Altså ikke OM vi skal have et forsvarssamarbejde, men mere hvordan skal det se ud i fremtiden. For det knirker gevaldigt for tiden. Tyrkiet flirter med Putin i Rusland. Trump har tidligere sået tvivl om det mest essentielle i NATO: nemlig musketer eden. Altså det med, at hvis et NATO land bliver angrebet, så opfattes det straks som et angreb på ALLE NATO-lande. I den amerikanske præsidents efterhånden lange strøm af chokerende udmeldinger hed det sig blandt andet, at hvis et medlemsland ikke brugte det aftalte til det fælles forsvar, kunne det land ikke forvente, at USA så ville ile til hjælp. Danmark er i øvrigt et af mange lande der ikke bruger de lovede to procent af brutto nationalproduktet. I 2016 blev det kun til 1,21 procent, mens det nye forsvarsforlig bringer det op på 1,3 procent. Altså stadig langt fra nok. Men den er ikke kun gal vores side af oceanet. Canada brugte i 2016 kun 0,99procent. Alt imens både Rusland og Kina opruster. Derfor melder spørgsmålet sig: har NATO-lan

Magt og minoriteter. Hvorfor er de to ting så brandfarlige at tale om? Og hvordan hænger de to begreber sammen? Det spurgte Dansk Kvindesamfund på et åbent debatmøde forleden. Sammen med LGBT Asylum, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Mino Danmark og Sex & Samfund tog Dansk Kvindesamfund en debat om magt & minoritet.I panelet sad Lene Stavngaard, som blandt andet er direktør for AskovFonden Kbh+, og så var der Ahmad Mahmoud, der er maskinmester og kendt forfatter, og til sidst var der Aida Ammary, som er projektchef for Mino Danmark. Moderator var DR’s vært Sandie Westh som borede i sammenhæng mellem køn, seksualitet, etnicitet, uddannelse, handicap og social klasse, som du kan høre her

Lyder ordet "Folkeoplysning" ikke for støvet? Er der overhovedet brug for den slags i dag, hvor man med enkelte klik kan finde svar på alt? Ja, lyder svaret fra blandt andet Marianne Jelved. Hør hvordan det hænger sammen med troldefabrikker, fake news og Donald Trump i udsendelsen her. Folkeoplysningen været en god vej for mange der havde et ønske om mere viden. Endda i rigtig mange år. Staten har allerede fra et tidligt tidspunkt givet støtte til forskellige dele af folkeoplysningen. I skoleloven af 1814, et år efter staten faktisk gik bankerot, var det for eksempel indskrevet, at lærerne skulle tilbyde undervisning til dem, der var færdige med skolen, men som ønskede at blive bedre til at regne og skrive. Det var en tidlig indirekte støtte til voksenundervisning. I 1896 kom aftenskolerne på finansloven, og allerede i 1930 blev der vedtaget en lov om tilskud til aften- og ungdomsskolelærere. Over hele landet bliver der i dag konstant udbudt aftenskolekurser. En landsdækkende undersøgelse fra 2016 viser, at

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et misk

Skal vi have kvoter? Kvoter for hvor mange kvinder der skal i bestyrelserne? Kvoter for folk med en ikke dansk baggrund? Er det virkelig nødvendig? Ja, siger en kendt forfatter og en kvindelig direktør. Nej, siger topbossen fra blandt andet Danfoss. I udsendelsen skal vi se på magt. Vi skal se på, om det virkelig kan passe, at det er lettere for nogen end andre. Vi vil også se på et kedelig OECD statistik, der placerer Danmark i bunden, mens de fleste af os tror det modsatte. Men… vi begynder et helt andet sted. En minoritet. Vi hører ofte begrebet, men hvad er det egentlig? Jo, en minoritet er ifølge Den Danske Ordbog en befolkningsgruppe der skiller sig ud. Det kan være fordi gruppen har en anden etnisk baggrund end FLERTALLET, det kan være hud- eller hårfarven, fx er de rødhårede en minoritet, at man har en anden religion, altså fx hører til Jehovas vidner, eller at man har en anden seksualitet, som det så flot heder. Altså fx gruppen af homoseksuelle. Men en minoritet kan også adskille sig ved at have

Kan en blodig fortid virkelig lære os noget vi kan bruge i fremtiden? Er det værd at rippe op i gamle historier? vi taget til Sønderjylland, eller rettere sagt grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Et område foredragsholder Claus Jørn Jensen ikke tøver med at kalde ”Verdens mest spændende grænseland” Vi bliver nød til at spørge ind til hvorfor netop det område skulle være så spændende, at det fx slår grænselandet mellem Israel og Palæstina, som trods alt har været en blodig slagmark helt tilbage i den bibelske tid. Konflikten i de kongerigets sydlige egne har dog også en lang historie. Fx er Danevirke et tydeligt og ret håndgribeligt tegn på, at man her nord for grænsen ikke ville have dem syd for grænsen på besøg. Dele af det over 30 km lange voldanlæg har arkæologerne nu dateret tilbage til tiden FØR år 500, og voldanlægget blev faktisk brugt helt frem til de Slesviske krige. Hør historien om familier der den dag idag husker krigene. Fx skoledrengen William, hvis tiptip oldefar kæmpede under tre års

Danmarks blodigste jord, og kaffeborde. Kan du gætte sammenhængen? Ikke? Men så prøv at høre foredraget her. Claus Jørn Jensen holder rigtig mange foredrag igennem et år. Altid om det område der grænser op imod Tyskland, samt det tyske område på den anden side af den dansk tyske grænse. Det er ikke tilfældigt at han holder foredrag om netop det område. Det dansk-tyske grænseland har haft stor magtpolitisk, strategisk og økonomisk betydning på grund af områdets geografiske placering ved roden af den jyske halvø og tæt på de øer, som kontrollerer indsejlingen til Østersøen. Det er årsagen til, at grænselandet er Danmarks "blodigste jord". At tre folkeslag, det danske, det tyske og det frisiske, samtidig møder hinanden eller støder sammen i området, har i perioder yderligere forstærket spændingerne i området. Grænselandets historie er nøglen til forståelse af Danmarks historie, men også en inspiration til, hvordan fredelig sameksistens kan vokse ud af historiens krige, konflikter og modsætninger. Den fredelige

Stress? Hvad kan du eller andre gøre? Så er foredraget her lige netop noget for dig. Synes du ikke at stress vedkommer dig, ja, så er det her i hvert fald noget for dig. Et foredrag fortalt med et glimt i øjet garneret med morsomme historier. Kan man det når det gælder så alvorligt et emne? Ja, hvis man er en dygtig foredragsholder og i øvrigt har en plan om, at tilhørerne skal komme derfra med både en positiv oplevelse, og en masse gode redskaber på hænderne, som de kan huske. Det er ikke uden grund Thomas Milsted er et af landets mest populære foredragsholdere med blandt andet stress og ledelse som omdrejningspunkter. Thomas Milsted er forfatter til bestsellere som: “Lykke, er der en vej til det gode liv?”, “Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde”, “Stress, sådan tackler du det”, “Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds-) liv”, “Stressfri gennem krisen”, “Ned og op med stress” og “God søvn”. Thomas Milsted er desuden tidligere direktør i Center for stress og tidligere generalsekretær i Str

Vidste du at du selv faktisk kan blive til en forhadt flugtbilist, og at det hænger sammen med en ur gammel mekanisme? Og netop det hænger sammen med stress, men også overlevelse? En del evolutionsforskere mener, at kroppen fra urtiden har udviklet hormoner og signalstoffer, der kan få os til at reagere lynhurtigt med enten at flygte, eller blive aggressive og kæmpe. De stoffer er vi stadig indrettet med den dag i dag.Det med at kroppen kan sættes i alarmberedskab var med til sørge for, at vi som art overlevede alskens farer. Men forbliver et menneske mere eller mindre i konstant alarmberedskab, så er det hverken sundt eller behageligt. I dag kalder vi det for stress. Men hvad er stress egentlig? Som du kan høre stressspecialist Thomas Milsted om lidt, så afhænger det lidt, hvem der definerer begrebet: Han er foredragsholder, forfatter og tidligere leder af Center for Stress og Trivsel. Vi fangede Thomas Milsted i en pause under et af sine foredrag. Kvinde- og sundhedsmagsiner kan iøvrigt godt have en point

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda... Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af E

Det heder Folkemøde og er på mange måder fantastisk. Her kan du møde alle kendte. Fra politikere over topchefer til tv-kendisser. Her kan ”folket” møde magthaverne. Men der er kun et problem: hvor er den almindelige borger? Det er naturligvis sat på spidsen, for der er såkaldt ”almindelige borgere” med til Folkemødet, men de er bare lidt svære at få øje på. Det skyldes dels, at priserne for overnatning er skyhøje, og så ikke mindst at færgerne over til Bornholm er udsolgte længe inden Folkemødet. Bornholm ligger ikke lige ”om hjørnet” for de fleste, og under alle omstændigheder skal der enten en båd eller et fly til for at nå derover. Så er det, lidt firkantet sagt, nemmere med Roskilde festivalen. Når vi er ved landets største musikfestival, så bliver Folkemødet ofte kaldet ”Roskildefestival for DJØF’ere”. Men passer det? Lyt til udsendelsen og få stemningen af landets største demokratiske ind i øregangen…

Et fantastisk foredrag: Den store dobbelte foredragssal på Professionshøjskolen Metropol i København var fyldt til bristepunktet. Der var helt udsolgt. Unge, som gamle, mænd som kvinder. Alle sad de der i de bløde foredragsstole, mens de forventningsfuldt stirrede ned på scenen. Måske ikke så mærkeligt, for det var selveste eventyrer og forsker Eske Willerslev der var dagens foredragsholder. Foredraget hed ”Fra Pelsjæger til Professor”. Det er ellers ikke ret tit at Eske Willerslev holder den slags foredrag. Det var Kulturmix og aftenskolerne.dk der stod som arrangør. Som du kan høre om lidt, så er det ikke helt tilfældigt, at aftenskolen netop valgte Eske Willerslev som foredragsholderen. For selv om KulturMix er en helt traditionel aftenskole, så blev skolen i 2015 stiftet på initiativ fra fem foreninger, der alle havde det tilfælles, at de havde en forankring i københavnere med udenlandsk baggrund.

Filosof og tidligere lederen af værestedet Outsideren Nis Bjarnhof fortæller blandt andet om samfundets skiftenden opfattelse af sygedom og især psykisk sygdom. Hvad er sammenhængen mellem #metoo kampagnen, blindes skamfulde liv for bare to generationer siden og psykisk sygdom? Det fortæller filosof, skribent og tidligere leder af Outsideren Nis Bjarnhof i foredraget om lidt. Han var inviteret af SilkeborgHøjskolen, som ofte afholder åbne arrangementer.

Sundhed. At være sund. Altså ikke være forkølet eller have en influenza. Men sundhed er meget andet end ikke være forkølet, spise økologisk og dyrke motion. Det er også at have det psykisk godt. Ikke være sindslidende. Faktisk så udgør netop psykiske lidelser en stor del, af de sygdomme der plager danskerne hele tiden. Ifølge Psykiatrifondens tal så lider 400.000 danskere af en angstlidelse. 300.000 lider af en depression, som man altså ikke må forveksle med at være deprimeret. En depression er IKKE bare det med, at man føler sig en smule nedtrykt i humøret. Hvis en person lider af en depression, så lider er det en lidelse, der i fagverden katalogiseres som ligeså invaliderende, som blindhed. Men tilbage til tallene: 90.000 danskere lider af en psykosesygdom, 30.000 af bipolare lidelser og så er der mindst 14.000 især unge piger der lider af spiseforstyrrelser. Det er bare for at nævne nogle få lidelser. Lægger man alle de tal sammen, så opstår der hurtigt det indtryk, at det næsten er halvdelen af den dans

Vi er konstant under angreb fra hackere, men hvad skal vi gøre? Det er det spørgsmål vi her vil prøve at besvare. Cybersikkerheden er i bund, truslen er i top. Det er den korte version af mediernes dækning i kølvandet på, at DSB blev lagt ned forleden af et såkaldt DDoS angreb. Angrebet er relativt harmløst og går egentlig bare ud på, at overbelaste en server med besøgende. De ”besøgende” kan så i realiteten være din og min computer uden at vi ved det, men derom senere i udsendelsen. Et angreb af den type kan i øvrigt bestilles for under 1000 kr., eller kan de fleste google sig til en brugbar opskrift. Forsvarets Efterretningstjeneste fastslog forleden i sin sidste trusselvurdering, at der er grund til at opruste cyber sikkerheden. Truslen imod myndigheder, virksomheder og borgere er stor. Så der er grund til at gøre noget. Også du, kære lytter, kan gøre noget, men også derom senere. Regeringen afsætter nu 1,5 milliarder kroner til 25 konkrete initiativer og vil blandt andet oprette et døgnbemandet center som