I Luthers Fodspor

Skal man være bange for psykisk syge? Bliver de ved med at være syge? Hvordan opleves det egentlig, og hvis skyld er det, at flere og flere bliver syge? Spørgsmålene er mange, og udsendelsen her svarer på en del af dem. Skyld… skam… tage sig sammen… eller kan man? Det er noget af det, vi i den her udsendelse skal beskæftige os med. Men… Vi lægger ud med det her citat: - Min hovedpointe er, at man skal være bevidst om, hvem man gør hvad for. Så det handler om at finde ud af, hvad man gør for sin egen skyld, og hvad man gør for andres skyld. Og så lægge lidt mere vægt på, det man gør for sin egen skyld. Hvordan det her hænger sammen med sangen "det er samfundets skyld" med det danske band TV2, som mange af os skrålede med til dengang, ja, det vender vi tilbage til. Men vi kan godt afsløre, at de unge ikke synger med på den længere. Tvært imod. Det er måske nok et problem for bandet tv2, men vel næppe noget samfundet behøver at blive bekymret over. Eller…? Men som du siden skal høre, så er der faktisk et proble

Marsvin. Nej, ikke de her gnaverlignende dyr der findes rundt omkring i de danske børneværelserne, men derimod hvalarten Marsvin. Det er den vi om lidt skal høre om, når seniorforsker ved Århus Universitet Jonas Teilmann med udgangspunkt i sin forskning holder sit foredrag på Middelfart Bibliotek. Det er Lillebælt Folkeuniversitetet der stod som arrangør af arrangementet, som i øvrigt trak fulde huse. Marsvin er den eneste hval der yngler i de danske farvande og bestanden i Lillebælt er en af verdens største. Men her giver vi ordet til Jonas Teilmann, som blandt andet kan fortælle om en bestand der ikke har det godt, og en støjhelvede får har tænkt på....

Forskning og eventyr: Mød Danmarks mindste hval by Jan Simmen

(Nr11, foredrag i fuld længde) FN har opstillet 17 verdensmål. Spørgsmål er om de overhovedet kan nåes. Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Mogens Lykketoft fortæller om, hvordan de 17 verdensmål faktisk hænger sammen, for de hænger nøje sammen. FN har opstillet 17 Verdensmål. Ja, ja tænker du måske. Flotte forkromede målsætninger, som aldrig bliver til andet end skåltaler. Det tænkte vi også. Men for at undersøge sagen har deltaget i et foredrag af AOF med Mogens Lykketoft. Hvorfor er det netop ham, tænker du så? Det er faktisk ikke fordi Mogens Lykketoft har en livslang erfaring med international politik som DANSK politiker. Men fordi han i et år bestred posten som FN’s leder for Generalforsamlingen. Han kender FN indefra, så få andre gør. Hør foredraget, og døm selv, om det er Verdensmålene bare er utopi.

Er tiden løbet fra de store organisationer som FN? Kan det nytte noget med klimaindsats? Eller er det noget opdigtet vrøvl? Klimaforandringer, Trump, Viktor Orban... Er det hele ikke bare håbløst? Og hvordan hænger det sammen med DR's besparelse? Vi journalister bliver ofte beskyldt for to ting. Dels at vi altid fokuserer på de negative historier, og dels af vi bruger, eller misbruger, citater der er revet ud af en sammenhæng. Jamen, så kommer der for én gangs skyld en positiv historie. Og så det med citatet? Ja, det kommer der så et af slagsen her: -Det her er ikke endagsorden mellem højre og venstrefløjen. Det her er en dagsorden for menneskehedens overlevelse. Hvem der stod for det citat, og hvilken sammenhæng det blev sagt i, og især hvordan det kan være en del af en positiv historie… ja, det vender vi tilbage til i vores udsendelse. FN ofte blevet kritiseret for, ikke kunne forhindre krige, selv om det netop var det oprindelige formål. Organisationen er for tung og for langsom, lyder det. Derudover er F

Hvor sikker er du på nettet? Hvor godt er vores samfund sikret? Vi undersøger… Af journalist Jan Simmen, http://www.freelance-danmark.dk Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle

Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge.

De unge er, som alle vi andre, i konstant fare. Ikke fra planeternes placering, men fra den såkaldte Cybertrussel. Men hvor reel er truslen? Hvor let er det for en lyssky taste-forbryder at skaffes sig adgang? Og endnu mere vigtig: Hvad kan man gøre imod truslen? For at få svar på det, har foreningen Folk & Sikkerhed inviteret en såkaldt Whitehat-hacker. Det med den hvide hat, altså white hat, betyder, at hackeren hjælper i stedet for at udføre forbrydelser. Du kan finde mere om emnet eller mange andre spændende events på hjemmesiden folkogsikkerhed.dk

Nr7, magasinprogram I medierne og andre steder bliver ordet ”2. Generationsindvandrer” og nu endda 3. generationsindvandrer ofte brugt. Hvornår man egentlig ikke er indvandrer mere. Hvad skal der til? Hvor mange generationer skal der gå? Slår man op i et leksikon er en dansker simpelthen en person, der er fra Danmark. Uanset hvor forældrene måtte stamme fra, så er en person født i Danmark en danskere. Juridisk er der en lidt anden definition der gælder. Det kræver simpelthen at en person har et dansk statsborgerskab. Når det nu er så simpelt, hvordan kan det så være, at debatten om ”danskheden” stadig raser? Men… er vores nationale identitet så ved at forandre sig? Er det noget nyt med borgere der har en dobbelt identitet? Ganske vist findes der jo de her mindretal på begge sider af den tyske grænse, men det er vel undtagelsen? Svaret er nej. For Danmark har faktisk siden kong ruders tid altid været præget af grænser der flytter sig, befolkninger der både flytter til, hører til, eller endda flytter væk fra D

(Oplæg i fuld længde)Har du tænkt på, at der findes et mindretal af tyskere i Danmark? Og at der tilsvarende findes et dansk mindretal i Tyskland? Hvad mon de føler sig som? Tyskere eller danskere? Og når vi er ved det, hvad med en person der er opvokset i Danmark, men har forældre der stammer fra et andet land. Hvad mon de føler sig som? Det er det, den her udsendelse blandt andet skal handle om. Du vil høre fortællingen om og fra fire såkaldte Kultmødeambassadører. Det er Grænseforeningen der sender Kultmødeambassadører ud, for at forbygge fordomme og misforståelser og øge tolerancen for hinanden. At det netop er den forening er ikke tilfældigt. For i over 1000 år har utallige krige on konflikter bølget frem og tilbage. Da den nuværende grænse blev draget betød det blandt andet, at der blev et mindretal af henholdsvis tyskere og danskere på begge sider af grænsen. Begge mindretal lever fredeligt i dag uden de store problemer. Vejen dertil har ikke været ligetil, og det er blandt andet de erfaringer Grænsef

Lektor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet og hendes kollegaer har kastet deres forskningslys på kulturhusene. Ikke kun i Danmark, men i en lang række udvalgte lande. Hvordan fungerer et kulturhus i fx Italien? Forskningsprojektet heder Reccord. Oplægget, du kan høre her, kommer ind på forskningsresultaterne. ”Kulturhusene ses som en vigtig ramme for mange borgeres deltagelse i kulturelle aktiviteter og sociale fællesskaber”, heder det sig i materialet om oplægget. På almindeligt dansk betyder det blandt andet, at kulturhusenes mange deltagere er glade for at involvere sig i kultur. Altså i teater, koncerter, kunst eller noget helt tredje.

I de gode gamle dage var et ”fælled” et fælles areal, som alle i landsbyen bestemte over i fællesskab. Postdoc Hjørdis Brandrup Kortbek, fra Syddansk Universitet, trækker paralleller mellem datiden ”fælleder” og nutiden kulturhuse. I hendes oplæg diskuterer hun, hvordan man kan forstå ”det fælles”, og hvad det har af betydning for de demokratiske møder både indenfor og udenfor kulturhusenes rammer.

Mange "aha oplevelser" og ny viden om EU samt vores partier. Det var blandt andet hvad et arrangement på Aalborg Katedralskole bød på. Et panel af kendte politikere mødte spørgelystne og ikke mindst ret kritiske elever. Det var "Vi Vil Europa" der stod bag. Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld. Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå? Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld? Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her. Men et par ting står fast: De fleste elever var glade for arrangementet, som politikerne ligefrem mener er nødvendige. Godt nok er de fleste unge tilhængere af EU, men ikke uden de også er kritiske overfor dele af det europæiske samarbejde. "Vi Vil Europa" har planlagt en hel perl

Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld. Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå? Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld? Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her.

Vi - Vil - Eu - Magasin by Jan Simmen

Findes der mon et sted, hvor indvandrere kan mødes med danskere? Hvor flygtninge ikke kun kan få et indblik i den danske kultur, men ligefrem være en del af den? Findes der mon et sted, hvor unge som gamle, rige som fattige kan mødes og være fælles om en interesse? Uanset om det måtte være mad, musik eller noget tredje? Svaret er faktisk… Ja. Vi tager pulsen på de mange kulturhuse der er spredt over hele landet. Hvad laver de? Hvem har gavn af dem? Ja, vi har en masse spørgsmål, som vi søger svarene på.

Detektiv i hælene på en reformators blodige spor Den hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor. Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde. Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat, ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? Sporet er ikke ligetil. Så: Er der tale om

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine. Martin Luther fik ikke sine tanker ud af det blå. Det var et resultat af at søge tilbage og Martin Luther var ikke den eneste der prøvede at granske sin samtid og sammenligne den med fortiden. Det var ligefrem en strømning i samtiden. Lidt sjovt, tænker jeg. De granskede også i historien dengang, nøjagtig som vi gør nu med udsendelsen her, hvor vi er tilbage ved middelalderen slutning… altså en søgen tilbage til kilderne. Medvirkende er lektor Ph.D Lars Bisgaard fra SDU og Martin Wangsgaard Jurgensen, fra National Museet. Journalisten bag heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse? Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse: ”Martin Luther: Reformationens spor i nutiden”. Det er blandt andre lektor Ph.d. Bo Kristian Holm der medvirker. Journalisten bag den her podcast heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Du kan blandt andet finde den her podcast og andre historiske udsendelser på http://radiomb.dk

Tænk, hvis mure kunne tale De historier, de kunne fortælle. Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke by