Sinopsis
Brainstorm er Videnskab.dks hjerne-magasin, der hver uge interviewer danske forskere om den nyeste videnskab og forskning om hjernen.
Episodios
-
S3 Ep9: Gjedde med egne ord #3: »Og så kom Bertel Haarder, ‘of all people’!«
28/10/2021 Duración: 15minBrainstorm’s husforsker, Albert Gjedde, har været radiotavs de seneste uger, men nu er han tilbage! Dette er tredje kapitel i portrætserien af Albert, som er én af dansk hjerneforsknings ‘grand old men’, og i dette afsnit hører vi historien om, hvordan hans karriere som hjerneforsker startede, og hvordan Gjedde solgte en canadisk hjerneskanner til Rigshospitalet. Vi kommer omkring rotteallergi, hjerne-koryfæer, New York og Bertel Haarder! Bliv klogere på vores kære husforsker i denne special-episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker Interview: Jeppe Øvig Redaktør og producer: Jais Baggestrøm Koch
-
S3 Ep8: Horrorfilm kan forbedre dit mentale helbred
21/10/2021 Duración: 46minDet er én af pointerne i en ny bog, der samler op på den nyeste horror-forskning. Mathias Clasen er forskeren bag bogen, og i denne episode af Brainstorm fortæller han blandt andet, hvordan en god gyserfilm kan være sundt for vores psyke, og hvordan såkaldt ‘rekreativ frygt’ - frivillig leg med gys - eksisterer utallige steder i vores tilværelse. Mathias Clasen giver også alle curlingforældrene en løftet pegefinger: han mener, de skal huske at være ‘bøh-ling-forældre’. Du kan også høre, hvordan det lød, da Asbjørn besøgte et hjemsøgt hus i Vejle og blev angrebet af en mand med motorsav. Alt dette og meget andet i denne udgave af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Mathias Clasen, lektor og leder af Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet Bog-link: Mathias Clasens bog ‘A very Nervous Person’s Guide to Horror Movies’ er ude på Oxford University Press, og den kan for eksempel købes her. Find meget mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram
-
S3 Ep7: Havana-syndromet: Kan placebos ‘onde tvilling’ gøre amerikanske diplomater syge?
14/10/2021 Duración: 27minSå skete det igen! Diplomater på den amerikansk ambassade i Colombia er blevet ramt af mystiske symptomer, ligesom det var tilfældet på ambassader i Wien, Berlin og i Cuba, hvor fænomenet i 2016 første gang blev registreret. OBS! Denne episode er optaget dagen før, det kom frem, at ambassaden i Colombia også er blevet ramt. Det pågældende angreb omtales derfor ikke i episoden. Diplomaterne beretter om symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, og amerikanerne spekulerer i, om det er Rusland, der har angrebet ambassaderne med mikrobølge-stråle-kanoner. Men det kan også være diplomaternes egen hjerne, der står bag symptomerne. Fra forskningen ved vi nemlig, at personers egne negative forventinger til en situation kan udløse målbar, fysisk og psykisk sygdomsfølelse ved hjælp af den såkaldte nocebo-effekt - altså det modsatte af placebo, hvor postive forventninger kan have en helbredende effekt. Alt dette udfolder Lene Vase, der forsker i placebo- og noceboeffekter, i denne episode af Brainstorm,
-
S3 Ep6: Opfølger på læringsstile: Svensk forsker mener, de virker
13/10/2021 Duración: 20minSå lykkedes det! I flere uger har Jais og Asbjørn forsøgt at få et interview med en forsker, der ser positivt på læringsstile, og de skulle helt til Sverige for at finde én, der ville stille op. Lena Boström hedder hun, og i denne ‘opfølger special’ fortæller hun, hvorfor hun mener, at læringsstile virker, og hvilken forskning, der underbygger påstanden. Læringsstile er en model for indlæring, hvor den enkelte elev får skræddersyet undervisning til elevens ‘læringsstil’ - det kan for eksempel være, at læreren og eleven finder frem til, at eleven bedst lærer, hvis undervisningen er bygget op omkring leg og bevægelse, fordi eleven er den 'type'. Men virker det? ‘Nej’, fik vi at vide i sidste episode, ‘ja’, får vi at vide i denne episode. Forvirret? Lyt til dette opfølger-afsnit og bliv klogere på Lena Boströms modargumenter og få et indblik i videnskabens kontrastfyldte og forvirrende verden. Medvirkende: Lena Boström, professor på MittUniversitet i Sverige Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
-
S3 Ep5: Forskere kritiserer udbredt læringsteori
07/10/2021 Duración: 35minOfte støder Brainstorm-redaktionen på forskere, der ytrer sig kritisk om de såkaldte ‘læringsstile’. Læringsstile bygger på idéen om, at vi alle lærer bedst, hvis undervisningen og undervisningsrammerne tilpasses de præferencer, vi har. Hvis man nu er den auditive type, lærer man bedst, hvis undervisningen præsenteres ved hjælp af samtale og dialog. Men der er bare ét problem: der er ikke evidens for, at læringsstile virker bedre end andre indsatser. Det er i hvert fald beskeden, hvis man spørger Andreas Lieberoth og Jacob Klitmøller, der begge har undersøgt forskningen på området. »De virker ikke bedre end stjernetegn,« siger Andreas Lieberoth blandt andet til Brainstorm. I episoden omtales firmaet MentorDanmark, der benytter sig af læringsstile. Efter episodens deadline gjorde MentorDanmark opmærksom på, at læringsstile blot er én af flere pædagogiske metoder, firmaet anvender, samt at MentorDanmark arbejder med den ‘Skandinaviske læringsstilmodel’, der er udviklet af blandt andre professor Lena B
-
S3 Ep4: Kan evolutionen forklare nærdødsoplevelser?
30/09/2021 Duración: 30minDet undersøger Jais og Asbjørn i denne episode, hvor de udfolder et nyt studie, der forsøger at komme et skridt nærmere på en forklaring på de mystiske nærdødsoplevelser. Er oplevelser, hvor man for eksempel ser et hvidt lys eller svæver over egen krop, et kort indblik i efterlivet, eller er de en evolutionær overlevelsesmekanisme? Forskerne bag studiet arbejder ud fra sidstnævnte hypotese, hvor de argumenterer for, at ‘spille død’-reaktioner, som man ser, når for eksempel et byttedyr angribes af et rovdyr, er nærdødsoplevelsers evolutionære forfader. Hør også, hvad forskerne tror, der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse, og hør, hvordan det danske sundhedsvæsen kan blive bedre til at håndtere patienter, der gennemgår en nærdødsoplevelse. Alt sammen i denne udgave af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet Tobias Kvist Stripp, læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet Nyeste Brainstor
-
S3 Ep3: Er hjernen blot en ‘forudsigelses-maskine’?
23/09/2021 Duración: 32minDet skulle man tro, hvis man dømmer ud fra strømmen af nye hjernestudier, der tager udgangspunkt i teorien om ‘den forudsigende hjerne’. ‘Svaret er forudsigelser. Hvad var spørgsmålet?’ Teorien om den forudsigende hjerne handler om, at din hjerne er en toptunet forudsigelsesmaskine, der konstant prøver at regne ud, hvad der sker lige om lidt. Jais og Asbjørn undersøger, hvad teorien egentlig går ud på, og de kaster også et kritisk blik på forskningsfeltet: er forskning i den forudsigende hjerne blevet forudsigelig? I episoden kan du også høre Bach, trækbasuner og snotnæser (Jais og Asbjørn døjer med én af de der baciller, der florerer i øjeblikket). Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Niels Christian Hansen, adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Andreas Roepstorff, professor og leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet Nyeste Brainstorm-artikel: Robotten Pepper skifter mellem to personligheder og kast
-
S3 Ep2: Vi er tilbage!
16/09/2021 Duración: 37minMen hvilke emner skal Brainstorm undersøge i tredje sæson? Det spørgsmål besvares af tre hjerneforskere og af jer, kære lyttere - og, nåh ja, af Jais og Asbjørn, der selvfølgelig også har nogle forslag. Inden der brainstormes idéer til kommende episoder, fortæller husforsker Albert Gjedde, hvad der danner grundlaget for den moderne hjerneforskning, og han giver også et eksempel på afgørende viden, som neurovidenskaben har frembragt. Lyt med og bliv klogere på alle de kendsgerninger om hjernen, du kan glæde dig til i den nye sæson. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet Mark Schram Christensen, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor ved Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Tjek Brainstorm’s instagramprofil, hvor du
-
S3 Ep1: Vi er tilbage om en uge
09/09/2021 Duración: 05minJais og Asbjørn gennemgår tjeklisten for tredje sæson. Har de mon husket det hele? Brainstorm er (rigtigt) tilbage med første episode i den nye sæson på torsdag. Vi lyttes ved.
-
S2 Ep45: Gjedde med egne ord #2: »Jeg har aldrig kendt min far«
22/07/2021 Duración: 22minHjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm. Det her er det andet af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’. I sidste afsnit fortalte Albert om, hvordan han ved et tilfælde endte midt i Studenteroprøret i USA. Denne gang ender han også ved et tilfælde lige midt i en af tidens andre store brændpunkter: Cape Town i Sydafrika, hvor Albert selvfølgelig ikke kan lade være med at blande sig i den debat om raceadskillelse, der raser i landet. Og så hører vi Albert reflektere over sin opvækst, hvor han voksede op med en enlig mor - uden at kende sin far. Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt Medvirkende: A
-
S2 Ep44: Gjedde med egne ord #1: »Jeg var den fattigste i min klasse«
08/07/2021 Duración: 24minHjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm. Allerede fra han er ganske ung, gør Albert Gjedde sig bemærket herhjemme og ude i den store verden - akademisk, men også blandt de unge damer. Det her er det første af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’. I første afsnit fortæller Albert om sin gymnasietid, hvor han med egne ord var »den fattigste« i sin klasse, og hvor en lærer inspirerer ham til at tage til udlandet efter sin studentereksamen. Turen gik til USA, hvor Albert ved et tilfælde ender lige midt i studenteroprøret i USA i 1968 og bliver mistænkt af FBI for at være international aktivist. Albert tager os også med tilbage til sin helt spæde start på studielivet i København, hvor det viser sig at blive et kvindeligt bekendtskab, der får lokket den unge student over på medici
-
S2 Ep43: Neurosludder findes overalt: Sådan gennemskuer du hjernemyter
20/05/2021 Duración: 56minI anden sæsons sidste episode vender Brainstorm tilbage til et fænomen, som hjerneforskere tit støder på, når de kigger i medier og på nettet, nemlig neurosludder. Begrebet dækker over påstande om hjernen, som i bedste fald er unøjagtige, og som i værste fald er lodrette løgne. I hvert fald hvis du spørger videnskaben. Hjernen er ekstremt kompleks, og der er stadig meget hjerneforskningen mangler at finde ud af om det komplekse organ, vi alle bærer rundt på. Derfor skal man aktivere sin kritiske sans, når man for eksempel støder på et kosttilskud, der påstår, at det øger produktionen af ‘kærlighedshormonet’ oxytocin i din hjerne. Eller når en hjerneformidler påstår, at pigers hjerner er mere robuste end drenge, og at piger klarer sig bedre i skolen, fordi de har en større hjernebjælke. Eller når et firma påstår, at hjernens grå og hvide substans styrer forskellige processer i hjernen. Fire forskere fortæller i denne episode, hvorfor hjernemyter opstår, og hvordan du lærer at gennemskue dem. Og de re
-
S2 Ep42: Skam dig! Det kan være godt for dig
13/05/2021 Duración: 44minSkam er en af de stærkeste følelser, vi har. Det føles som om, et stort projektørlys belyser vores fejl og mangler til skue for alle andre - og følelsen kan vare ved i lang tid. Det er ganske ubehageligt - men hvorfor føler vi egentlig skam? Og hvad gør skammen ved os? I ugens episode dykker vi ned i skam-forskningen og kigger på, om ikke også skammen kan være godt for noget. Asbjørn fortæller, at ens af hans allerførste minder var en skamfuld oplevelse, mens Jais må tilstå, at han nok er rimelig skamløs. Heldigvis er de to værter i kyndige hænder, og Dan Zahavi og Carsten Stage fortæller, hvordan skam adskiller sig fra vores andre følelser, og hvordan skammen tydeliggør, at vi mennesker er i stand til at se på os selv udefra. Og så kommer de med hvert deres bud på, hvordan skammen også kan være positiv. Til sidst udruller Albert Gjedde et vildt studie, der viser, at amøber, som er blevet skåret i stykker, kan samle sig igen - og finde den korteste rute gennem en labyrint! Alt det og meget mere f
-
S2 Ep41: 'Mor, jeg hedder ikke John!’ Derfor bytter forældre rundt på børneflokkens navne
06/05/2021 Duración: 31min‘John! Nej, Viking! Nej, Asbjørn!’ Sådan har det givetvis lydt i familien Mølgaard Sørensen, når Asbjørns mor indimellem fejlagtigt har anråbt ham med storebrorens og hundens navne. Asbjørn er ikke alene. Forældre, der bytter rundt på navne, er et velkendt fænomen, som der også forskes i, og i anledning af mors dag kigger Jais og Asbjørn nærmere på den del af hukommelsen, der gør os i stand til at huske for eksempel, hvad familien hedder. Den semantiske hukommelse kaldes den, og det er den, vi gør brug af - både når vi husker det rigtige og det forkerte navn. Thomas Alrik Sørensen forsker blandt andet i hukommelse, og i denne episode forklarer han, hvordan den semantiske hukommelse virker ved hjælp af associationer, og han giver også et bud på, hvad der sker i hjernen på forældre, som kludrer rundt i familiens navne. Der bliver også tid til at tale om, hvordan hukommelsen er fordomsfuld, og hvordan man optimerer sine præstationer i Bezzerwizzer. Til sidst udruller Albert Gjedde et studie, der viser, at
-
S2 Ep40: Brainstorm Live #4: Psykedeliske stoffer - Er positive effekter af mikrodosering ren placebo?
29/04/2021 Duración: 55minDenne episode er en forkortet udgave af fjerde og sidste i rækken af forårets liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 27. April, og det handlede om psykedeliske stoffer. Med på en forbindelse fra London var danske David Erritzøe, der forsker i psykedeliske stoffer. I podcasten tager David tager os med på en rundtur i hjernen, hvor han forklarer, hvad psykedeliske stoffer er, og hvordan de virker i hjernen. Showet byder desuden på et kuriøst indslag fra husforsker Albert Gjedde, som fortæller om et studie, der har undersøgt den forunderlige placeboeffekt. Placebo er også i centrum, når David Erritzøe fortæller om sit nye studie, der viser, at positive effekter af mikrodosering med psykedeliske stoffer formentlig skyldes forsøgsdeltagernes positive forventninger til stofferne - altså placeboeffekten. Hvordan det hænger sammen, kan du blive meget klogere på i denne udgave af Brainstorm. Skulle du selv få lyst t
-
S2 Ep39: Brainstorm Live #3: Derfor danser din hjerne med, når du hører musik
22/04/2021 Duración: 57minDenne episode er et sammendrag af tredje liveshow i Brainstorm's 'forårs-turné', hvor jeres spørgsmål sendes videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt på Facebook 21. april, og det handlede om musik og hjernen. Peter Vuust, der både er musiker og hjerneforsker, gjorde os klogere på, hvorfor vi mennesker er så vilde med musik, hvordan musik rører ved vores inderste følelser, og hvorfor vi kan huske en irriterende popsang bedre end vores egen pinkode! Peter Vuust afslørede også, hvorfor musik kan få os til at vrikke med hofter og storetæer, og hvorfor vores hjerner ‘belønner’ os, når der sker noget uventet i musikken. Sidst men ikke mindst, hørte vi flere af Peter Vuusts egne indspilninger, og Jais gav den på guitar til børnesangen ‘Puff, den magiske drage’. Hvordan det lød, kan du høre i denne udgave af Brainstorm. Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når en hjerneforsker spiller jazzmusik live, kan du fange en koncert med Peter Vuust på blandt andet årets Jazzfestival i Aarhus. Fi
-
S2 Ep38: Brainstorm Live #2: Hvad sker der i hjernen, når man ikke kan sove?
15/04/2021 Duración: 52minDenne episode er nummer to i en række af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 13. april og handlede om søvnløshed. Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og hun besvarede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt for vores hjerner at sove, hvordan hjernen kan komme i konflikt med sig selv ved sengetid, og hvad man kan gøre ved det. Birgitte fortæller blandt andet også, at det er meget individuelt, hvad der lige virker for os, når vi skal sove, så hvor ostemadder virker for nogen, så er det måske varme sokker eller en gabende kedelig bog, der virker for andre. Men der er altså også helt generelle regler, som er gode at følge. Dem leverer Birgitte, Jais og Asbjørn sammen, og de henviser blandt andet til en guide fra Dansk Center for Søvnsygdomme. Den kan du finde her. Sidst men ikke mindst, så punkterer Birgitte også en udbredt myte om søvn. Du ka
-
S2 Ep37: Brainstorm Live #1: Sådan genkender du en hverdagspsykopat
08/04/2021 Duración: 01h03minDenne episode er første ud af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Første show, der blev sendt live på Facebook 7. april, handlede om psykopater. Gæsten var Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og hun besvarede spørgsmål om blandt andet psykopaters påståede høje IQ, om psykopater oftest er mænd, om psykopati kan behandles, og ikke mindst om hvordan man genkender en såkaldt hverdagspsykopat. Snakken kom også omkring forskellen på narcissister og psykopater, og der blev også tid til at tale om, hvorfor Asbjørns forhold til sangen ‘Puff - den magiske drage’ indikerer, at han ikke er psykopat. Lyt med og hør alt om psykopater i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.
-
S2 Ep36: Historien om Hannah - og hvad der sker i hjernen, når man har Parkinson
01/04/2021 Duración: 39min»Nu vil jeg gerne have en stor øl!« Det var noget af det første, Hannah Lene Petersen sagde, da hun fik at vide, at hun har Parkinson. I år er det 10 år siden, hun fik beskeden af sin læge - og dengang var hun kun 25 år gammel. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man får Parkinson - og hvorfor rammer sygdommen? Den fulde forklaring får du i ugens afsnit af Brainstorm, hvor du også hører Hannah fortælle sin historie. Udover Hannah har Jais og Asbjørn allieret sig med klinisk professor Per Borghammer, der forsker i Parkinson. I episoden forklarer han blandt andet, hvordan Parkinson spreder sig gennem nervesystemet, og hvorfor Parkinson særligt rammer områder af hjernen, der er afgørende for bevægeapparatet. Hør Hannahs historie, og hvad forskningen ved om Parkinson, i denne udgave af Brainstorm! Medvirkende: Per Borghammer, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital. Hannah Lene Petersen Per
-
S2 Ep35: U Can’t Touch This: Zebrafisk hører MC Hammer
25/03/2021 Duración: 39minDet er ikke mange uger siden, Brainstorm kiggede ind i dyrehjernernes fascinerende univers. Og siden da er det væltet ind med det ene studie efter det andet om vores små venner. Især ét fangede Jais og Asbjørns opmærksomhed: en forsker har spillet MC Hammer for en zebrafisk for at se, hvad der sker inde i dens hjerne! I anledning af det nye studie kigger Brainstorm nærmere på, hvorfor man overhovedet laver den slags forsøg og vi spørger, hvad vi kan lære om os selv ved at kigge ind i dyrenes hjerner. For selvom vi ser forskellige ud og kan forskellige ting, så er der mange ligheder i vores hjerner. I selskab med David Woldbye, der i sin forskning laver dyreforsøg, kigger vi nærmere på både zebrafisken og musen, der er to af verdens mest brugte forsøgsdyr. Han er især begejstret for musen, der kan føle komplekse følelser som angst og depression. Sidst men ikke mindst, spørger vi, om det ikke er svært at lave dyreforsøg på en etisk forsvarlig måde, når nu mennesker og dyr faktisk minder ret meget om h