Brainstorm

Der kan være mange notifikationer og news feeds, der distraherer, når man går online på sin computer eller sin smartphone. Der er altid en ny historie at forholde sig til. Enten er det nyhedsmedierne eller også er det mormor, der har lagt noget nyt op - og det er som om det hele går hurtigere og hurtigere. I denne episode kan Brainstorm fortælle om et studie, der peger på, at vores kollektive opmærksomhed er faldet, fordi der er flere og flere ting at forholde sig til på nettet. Det sker samtidigt med, at de sociale medier er designet som spillemaskiner, der lokker os til at bruge dem mere og mere. Derudover kan du også høre fire forskningsbaserede metoder til at generobre kontrollen, så du for eksempel kan undgå at scrolle længere tid, end du måske havde lyst til, når du for eksempel er på sociale medier. Medvirkende:  Sune Lehmann, professor på DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Ulrik Lyngs, postdoc ved Carlsbergfondet og Department of Computer Science Oxford University Til vid

Asbjørn har flyskræk. Natten inden, han skal flyve, kan han ikke sove, og når flyet letter, krøller maven sig sammen og hjertet kravler op i halsen. Hvad kan Asbjørn gøre ved sit problem? Han kan besøge en hypnotisør! I denne episode undersøger Brainstorm, om hypnose kan bruges til at behandle tilstande som angst, depression og fobier som for eksempel flyskræk. Jais og Asbjørn har allieret sig med professor Bobby Zachariae, som i episoden fortæller, hvad hypnose går ud på, hvordan det virker på hjernen, og hvad evidensen viser, at hypnose kan behandle. Du kan også høre Asbjørn blive hypnotiseret af hypnotisør Shin Mads Aggerholm Lange. Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om vin og bananfluer. Eller rettere - Hvordan vinkendere er i stand til at opdage bananfluer helt ubevidst. Lyt med sidst i podcasten. Medvirkende:  Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Shin Mads Aggerholm Lan

Foråret har meldt sin ankomst, og det er snart et helt år siden, corona lukkede Danmark ned. Men selvom både årstiden og corona-håbet er lysegrønt, må vi væbne os med tålmodighed og samfundssind lidt endnu - og det tester vores empati overfor hinanden. Men hvad er empati for en størrelse, og kan vi egentlig blive for empatiske? Jais og Asbjørn undersøger sagen sammen med psykologi-lektor Signe Allerup Vangkilde, og det viser sig, at empati faktisk kan være farligt og er en afgørende spiller i alt fra terror til lovgivning og lægebesøg. Du kan heldigvis også høre Signes råd til, hvordan du lærer at kontrollere din empati, så dine følelser ikke løber af med dig. Men vi er altså ikke helt færdige med de dyrehjerner, vi undersøgte i sidste afsnit, så til sidst i podcasten giver vi dig nogle 'breaking blæksprutte-news'! Og så runder vi selvfølgelig af med endnu et indspark fra Albert Gjedde og Ig Nobel-prisen, som i denne uge handler om et studie, som har set et sammenfald mellem mørke personlighedstræk og ly

På Brainstorm elsker vi at undersøge menneskets fascinerende hjerne. Men foråret er på vej, og i den anledning tager Jais og Asbjørn et sjældent kig ud i naturen - og ind i dyrenes hjerner. De store spørgsmål, der diskuteres i episoden, er: hvordan måler man dyrs intelligens, og giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens på tværs af arterne? Professor Tobias Wang er Brainstorms dyre-guide i denne uge, og han fortæller blandt andet om sæler, skildpadder og blæksprutter.  Du kan også høre, hvad det er for et dyr, der plager Tobias Wang om mad hver morgen, og om krokodiller, der hører klassisk musik i en hjerneskanner. Sidst men ikke mindst snakker vi om dyrevelfærd - hvis dyr kan være bevidste og føle smerte, behandler vi dem så ordentligt? Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om alkohol. Eller rettere - det handler om, hvad der sker, når man tror, man drikker alkohol. Forvirret? Lyt med sidst i podcaste

Landet er i lockdown, mange arbejder hjemmefra, og vi er blevet bedt om udvise samfundssind ved at mødes med så få mennesker som muligt. Derfor dykker Brainstorm i denne uge ned i ensomheden.  Jais er på ferie, så Asbjørn er passende alene, men han får selskab på telefonen. To af vores gode lyttere fortæller nemlig selv om, hvordan ensomheden føles. Nanas højskoleophold er blevet afbrudt af coronavirus, og Maria føler sig ensom, når arbejdsdagen er slut. Ph.d.-studerende Julie Christiansen forklarer, hvad ensomhed er, hvad den gør ved os og hvorfor den opstår. Sidst men ikke mindst kommer hun også med gode råd til, hvad man kan gøre ved ensomheden. Til sidst i episoden fortæller Albert Gjedde om Ig Nobel-forskning, der har påvist, at chimpanser er bedre til at genkende hinanden på sine kønsdele, end ansigter. Medvirkende:  Julie Christiansen, ph.d.-studerende, DEFACTUM, Institut for Psykologi, SDU. Lytterne Nana og Maria (optræder blot med fornavn) Der bliver også nævnt en række studier i episode

Det er en evigt tilbagevendende snak; kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars. Hjerneforskningen plejer dog bare at pege på, at begge kommer fra planeten Jorden, og at der faktisk ikke er de store forskelle mellem de to køns hjerner. Et nyt studie har dog alligevel kigget på hjernescanninger fra 9.620 personer og fået en algoritme til at kortlægge de kønslige forskelle i et såkaldt køns-kontinuum. I denne episode af Brainstorm kan du høre, om det nye studie rokker ved de forestillinger, vi har om kønnenes hjerner, og du kan høre, hvilken indflydelse det kan have på mental sundhed at have en meget maskulin eller en meget feminin hjerne. For at hjælpe med at holde tungen lige i munden, introducerer værterne en smiley-skala, der bevæger sig fra glad smiley til ‘exploding head’-smiley. Det er nemlig lidt indviklet, når det handler om køn, algoritmer og hjerneskanninger.  Heldigvis har vi ringet til Mikkel Wallentin, der er professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet, og han hjælper Jais og Asbjør

For de fleste børn og unge foregår undervisningen i øjeblikket digitalt, og mange peger på, at corona-nedlukningen forringer de studerendes læring.  Men hvad viser forskningen, om hvordan hjernen lærer bedst? Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor du blandt møder Jesper Lundbye-Jensen, der er aktuel med et nyt studie om netop indlæring. Han fortæller, at det er vigtigt, at vi bliver udfordret, når vi skal lære noget nyt, og Jesper Lundbye-Jensens nye studie peger også på, at vi lærer mere effektivt, når sværhedsgraden indstilles til vores personlige niveau. Derudover fortæller han, at hjernens struktur ændrer sig, når vi lærer noget nyt.  Lisser Rye-Ejersbo, der forsker i undervisning, fortæller også i episoden, at der er forskellige typer hukommelse, som er relevant for forskellige typer læring, og så kommer hun med et godt tip til, hvordan læreren kan sørge for at få alle sine studerende til at følge med. Derudover giver Jesper Lundbye-Jensen et par gode råd til, hvordan du selv kan sørge for

En ny rapport viser, at unges mentale sundhed over de sidste 30 år er blevet værre. Flere siger, de er stressede. Flere siger, de føler sig ensomme. Og flere sover dårligt.  Det er ildevarslende, fordi man ved, at stress, dårlig søvn og følelsen af ensomhed i ungdommen kan føre til alvorlig psykisk sygdom som for eksempel angst og depression senere i livet. Men hvordan kan det være, at unges mentale mistrivsel er stigende, og hvad kan man gøre ved det?  Det giver Pia Jeppesen, der er formand for arbejdsgruppen bag rapporten, sine bedste bud på i denne udgave af Brainstorm, hvor du også møder Stine Liv Johansen, der fortæller, om unges dårlige trivsel skyldes de sociale medier. Sidst i episoden fortæller husforsker Albert Gjedde om et studie, der involverer kyssende kærestepar og romantisk musik. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt  Links: Du finder rapporten, der omtale

Så er vi her igen. Julen er slut. Men kiloene hænger ved. Med andre ord: Højtiden for slankekure er begyndt. Men nytter det overhovedet noget? Forskning peger på, at langt de fleste mennesker ikke formår at holde vægttabet efter en slankekur. Og faktisk ender mange med at veje mere, end de gjorde før slankekuren. Det lyder mærkeligt, når en slankekur jo netop går ud på at spise færre kalorier, men en del af forklaringen skal findes i vores hjerner og vores genetiske arv. Det fortæller Christoffer Clemmensen, der netop forsker i, hvilke signaler kroppen sender til hjernen, når vi kommer i energiunderskud. I dagens episode undersøger Brainstorm, hvorfor vi er indrettet på en måde, som gør det rigtigt svært at opretholde et vægttab. Vi spørger også Christoffer Clemmensen, om det overhovedet er vigtigt, det her med vægten.  Sidst i afsnittet fortæller husforsker Albert Gjedde om en mystisk sammenhæng mellem depression og kattebid - et stykke forskning, der har vundet den særlige Ig Nobel-pris. Brainstorm e

I løbet af en sæson interviewer Brainstorm mange forskere, og det sker tit, at der ikke er plads til at få alle interessante pointer med i episoderne. Det retter Jais og Asbjørn op på nu! I denne episode får du fem spændende hjerne-fakta, som indtil nu har ligget i Brainstorm’s stopfyldte arkiv. Vi skal blandt omkring et muligt nybrud inden for forskning i depression, vi skal høre om venindegrupper, der kan spænde ben for arbejdet, vi skal høre om vores bedragerisk hukommelse, og vi skal omkring bevidsthedens gåde. Der bliver også plads til fraklip fra sæsonen, hvor Jais og Asbjørn bøvser, og til sidst i episoden fortæller husforsker Albert Gjedde om et studie, der fandt hjerneaktivitet i en død laks.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Mark Schram Christensen, lektor på Institut for neurovidenskab på Københavns Universitet Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi, også på Københavns Universitet Casper Feilberg, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunika

Jais giver en status fra sit anneks. 

Prøv at lukke øjnene. Forestil dig, at du er på en strand. Du kan mærke en dejlig brise og det varme sand under dine bare tæer. Men pludselig kan du mærke noget prikke mod din hud, og der kravler en skorpion rundt på dine tæer! Når vi bruger vores fantasi, kan vi aktivere stort set hele hjernen, fortæller Andreas Lieberoth i denne udgave af Brainstorm. Men fantasi handler ikke bare om at forestille sig drager, enhjørninger eller strande med skorpioner, som ikke findes i virkeligheden. Vi bruger også vores fantasi, når vi tænker på at købe mælk i Brugsen på vej hjem fra arbejde.  Faktisk er fantasien så vigtig for os mennesker, at den har banet hele vejen for vores evolutionære udvikling. Hvordan det hænger sammen, fortæller Andreas Lieberoth, der netop har skrevet bogen ‘Fantasi’, i denne episode, hvor husforsker Albert Gjedde også leverer en nytårstale, som han har skrevet til sit 25'årige jeg. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Du finder Andreas Lieberoths bog om fantasi her. Medvirkende:

Ho, ho, ho! Brainstorm er i julegavehumør, og derfor får I, kære lyttere, besvaret jeres spørgsmål om hjernen i denne Spørgsmål-Special. Traditionen tro leverer de to kyndige hjerneforskere Signe Allerup Vangkilde og Mark Schram Christensen svarene - i år via en corona-sikker forbindelse. I episoden kan du blandt andet høre, hvordan man træner sig selv til at blive mere udadvendt, hvordan man forbereder hjernen på at bestå kvote-2-testen på universitetet, og hvad det vil sige, at hjernen ‘tager bad’, mens du sover. Mark og Signe deler også ekstra julegaver ud i form af to jule-hjerne-anbefalinger, og sidst men ikke mindst kommer husforsker og professor Albert Gjedde med en varm julehilsen, der involverer et digt og en bemærkning om 'den forudsigende hjerne'. Glædelig jul fra Braistorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Links: Signe Allerup Vangkilde anbefaler blandt andet en bog, som du kan finde på dette link. Medvirkende:  Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Kø

Synes du, du bliver deprimeret af corona-nedlukningen? Du er ikke alene, der er andre, der har det som dig. Men bare rolig. Et dansk studie har nemlig vist, at stemningen ret hurtigt vender tilbage, når samfundene åbner sig, og folk ikke længere behøver at isolere sig selv. Coronavirus påvirker hjernen og sindet på mange måder. Både indirekte og mere direkte, og det handler ugens podcast om. I episoden kan du høre om de senfølger - for eksempel koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær - der kan ramme nogle af dem, der ellers er blevet raske, og du kan høre, hvordan hjernen kan rammes af en sygdom, der ellers hovedsagligt rammer lungerne. Hør også hvorfor den ene gæst siger, at »det er noget forfærdeligt sludder,« hvis man tror, at COVID-19 er lige så mild som en influenza. Medvirkende: Poul Bror Hemming Videbech, Klinisk Professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, og så er han også overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstaden. Michael Eriksen Benros, professor

Kan du styre dig? I december måned bugner bordene med julegodter i form af kager, slik og alskens andre lækre, men måske også lidt usunde sager. Derfor kigger Brainstorm i denne uge nærmere på fænomenet 'selvkontrol'. For hvorfor er det så svært at holde nallerne fra de lækre sager? Og kan man træne sin selvkontrol? Det svarer Signe Allerup Vangkilde, der forsker i neuropsykologi, på i denne episode, hvor du også kan høre, hvordan vores selvkontrol som børn faktisk er med til at påvirke vores uddannelse og indkomst senere i livet. Derudover bliver der også plads til en god snak om, hvordan corona-situationen i øjeblikket sætter alles selvkontrol på prøve, samt Jais' hang til at spise vanillekransedejen - før den har været i ovnen. Og som altid får du endnu en lektion i Albert Gjeddes Hjerneskole. Du finder STROOP-testen, der omtales i episoden, her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Brainstorm

Brainstorm har magt på hjernen. I disse uger forberedes der i USA en magtoverdragelse mellem to magtfulde (og aldrende) mænd, og særligt den afgående præsident, Donald Trump, fremstår som en mand, der svælger i sin egen magt. Men hvorfor foretrækker nogle vælgere narcissistiske 'stærkmands-typer? Det spørgsmål besvarer Katrine Zeuthen og Lasse Laustsen, der begge forsker i psykologi, i denne episode, hvor du også kan høre, hvorfor angst og kriser påvirker, hvor vi sætter vores kryds på stemmesedlen.  Derudover bliver der også plads til en snak om Mel Gibson, Asbjørns opdragelse af sin søn og Jais' (potentielle) magtsyge. Til aller sidst får du som altid nyeste lektion i Albert Gjeddes Hjerneskole. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Katrine Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Lasse Laustsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, A

Brainstorm er blevet til ‘Babystorm’, og i anden og sidste episode i miniserien, om hvad der sker i nybagte forældres hjerne, er vi nået til far-hjernen. Forskerne Christine Parsons og Birgitte Rahbek Kornum fortæller, hvad dårlig søvn gør ved hjernen, i en episode, hvor du også kan høre om studier, der peger på, at mænd tager cirka syv kilo på, når de bliver fædre - hvilket Jais og Asbjørn kan nikke genkendende til.  Selvom nybagte mødre gennemgår store forandringer - som du kan høre alt om i sidste episode - sker der ligeledes ting og sager i fædres hjerner.  Men hvordan påvirker afbrudte nætter småbørnsforældre, og kan hjernen vænne sig til dårlig søvn? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Christine Parsons, lektor ved Interactive Minds Centre ved Aarhus Universitet Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Neuronal Signalling, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, hi

Asbjørn er blevet far, og denne episode er første afsnit i en miniserie, der undersøger, hvad der sker i hjernen på nybagte forældre. Vi starter med mor-hjernen. I podcasten møder du Christine Parsons og Angus Stevner, der begge forsker i, hvad søvnmangel og biologiske forandringer - blandt andet drevet af hormoner - gør ved hjernen under graviditeten og i løbet af de første år som mor.  Men hvorfor krymper dele af hjernen, når man føder et barn, og hvorfor går livet på barsel hårdt ud over hukommelsen?  Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du også møder nogle særligt indbudte gæster.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Christine Parsons, lektor ved Interactive Minds Centre ved Aarhus Universitet Angus Stevner, videnskabelig assistent og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin - Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbj

Mørket er over os, og Jais og Asbjørn dykker i denne uge ned i vinterdepressioner.  Det har længe været kendt, at efterår og vinter kan udløse depressioner, og Gitte Moos Knudsen og Klaus Martiny forsker i, hvad der gør, at mennesker, der ikke har depressionssymptomer om sommeren, får depressioner, når vi går ind i årets mørke måneder.  Svaret findes i vores hjerne, som kommer under pres, når lyset forsvinder, og dagene bliver kortere.  Men hvordan kan manglende lys udløse depressioner, og hvad er forskernes bedste råd til at undgå vinterdepressioner?  Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Klaus Martiny, klinisk professor ved Institut for klinisk medicin på Københavns Universitet Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe

I denne episode dykker Jais og Asbjørn ned i psykedelisk forskning.  En hyppig del af den psykedeliske rus er en følelse af, at ens ‘selv’ opløses; man flyder sammen med stolen, man sidder på; man opsluges af musikken, man lytter på; og man bliver en del af mennesker, der eksisterer i ens hukommelse.  Men hvorfor har psykedeliske stoffer den effekt på hjernen, og hvad kan stofferne lære os om vores bevidsthed? De spørgsmål og mange andre besvarer Gitte Moos Knudsen og Dea Siggaard Stenbæk, der begge forsker i psykedeliske stoffer, i denne episode af Brainstorm.   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet Dea Siggaard Stenbæk, lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt. Find studiet om selvet og glutamat, der omtales i episoden, her  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe