Rockhistorier

Karen Carpenter (1950-1983): Hjertets stemme

Informações:

Sinopsis

Var Karen Carpenter ikke så tragisk bukket under for anorexia nervosa (også kaldet nervøs spisevægring) i 1983, blot 32 år gammel, ville hun i år være blevet 70. Derfor hylder ‘Rockhistorier’ hende, for som sanger var hun i en klasse for sig.I første halvdel af 1970erne tilhørte hitlisterne søskendeduoen Karen & Richard Carpenter, der som Carpenters spyttede den ene vellydende soft rock-klassiker ud efter den anden, melodisk indbydende, musikalsk sofistikerede og nærmest cremet lækre at lytte til – og fuldstændig blottede for farlighed. Men ikke desto mindre i besiddelse af en helt særlig magi, som i høj grad skyldtes Karen Carpenters stemme, der grangiveligt lød som om hun stod og sang lige så blidt ind i øret på én.For selvom det var storebror Richard, der arrangerede, producerede og enten udvalgte eller komponerede gruppens materiale, var det Karen Carpenters udtryksfulde, dybtfølte og meget voksne altstemme, som folk forelskede sig ubodeligt i. Selvom hun kun var 20, da Carpenters brød igennem i 1970,