Rockhistorier

Første afsnit ud af fire om Dylan om årene 1959-64. .Den unge Robert Allen Zimmerman forlader i 1959 hjemmet i Hibbing for at tage turen til The University of Minnesota, hvor han sjofler studierne, men til gengæld opdager folkemusikken, ikke mindst idolet Woody Guthrie og begynder at kalde sig … Bob Dylan. I januar 1961 lander den unge knøs i folkemusikmiljøet i Bohemia Central aka Greenwich Village i New York City, hvor han suger til sig som en svamp, stjæler fra alt og alle med arme og ben, men til gengæld forvandler han tyvekosterne til folkemusikkens mest originale værk. Samtidig påbegynder han en myte om sig selv, der ligger endog meget fjernt fra hans prosaiske middelklasseopvækst i udkants-USA. Som 20-årig får Dylan kontrakt med Columbia Records, og udsender i 1962-1964 de fire lp’er, der ikke blot grundlæggende ændrer populærmusikkens kurs, men griber aktivt ind i en stribe verdenshistoriske begivenheder. Sangen ‘Blowin’ in the Wind’ forvandler i 1963 Dylan fra at være en kapabel performer til en stil