Rockhistorier

Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udg