Dorthe Chakravarty

Episode 4: Den anden seksuelle revolution Personer som lægen Jonathan Leunbach og forfatteren Thit Jensen kæmper i 1920’erne og 1930’erne for seksualoplysning og øget brug af prævention. Mellemkrigsperioden er kendetegnet ved mange progressive gruppering, som vil ændre samfundet til det bedre. For Leunbach og Jensen er et liv et liv med børnebegrænsning og frivilligt moderskab. Det er også en tid med fokus på gode og dårlige borgere og i hvilket omfang ikke mindst samfundets dårlige individer skal have lov til at formere sig. Eugenik og racehygiejne er populært hos Thit Jensen og den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke, og det tankesæt bliver en del af den første danske svangerskabslovgivning. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Thit Jensen: Børnebegrænsning. Hvorfor? Og hvordan? Jonathan Leunbach: En kvinde i nød. Harald Bergstedt: Berlinerrejsen. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Læs mere på Insta

Retten til abort - en frihedskamp, episode 3: Arbejderkvinderne og den fri abort I 1920’erne begynder en gruppe kvinder at tale om retten til fri abort. Det er arbejderkvinderne, som hver dag mærker, hvad det vil sige både at passe deres arbejde og de mange børn i hjemmet. De ønsker prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter. Museumsinspektør Rikke Lie Halberg fra Arbejdermuseet fortæller om kvindernes stormøde, som fandt sted i den store festsal i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade. Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Lie Halberg, Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty. Oplæsning fra: Tove Ditlevsen: Barndommens gade. Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Musik: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Retten til abort - en frihedskamp, episode 2: Alt for mange børn I begyndelsen af 1900-tallet bliver børnebegrænsning et emne i den offentlige debat. Der er alt for mange børn, som vokser op i fattige familier og under kummerlige forhold, og kvinder som er bange for uønskede graviditeter. Den politiske aktivist Christian Christensen udgiver i 1911 en populær bog om, hvordan og hvorfor arbejderklassen bør begrænse deres børneflok for at styrke kampen mod undertrykkelse og kapitalisme, og for at få et trygt og lystfyldt sexliv. 10 år senere dræber Dagmar Overby adskillige af de børn, hun har taget i pleje. Den frygtelige drabssag afspejler tidens overskud af børn og får betydning for lovgivningen for adoptivbørn og enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op. Christian Christensen: Arbejderne og børneflokken. Rudolf Broby-Johansen: Blod. Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Do

Retten til abort - en frihedskamp, episode 1: Den første seksuelle revolution Sex er hemmeligt og ikke noget, der bliver talt om, før progressive personer i 1880’ernes København begynder at tale om seksuel lighed mellem kønnene. Den vilde debat, som får navnet sædelighedsfejden, handler om, hvorvidt mænd skal og bør have ret til sex før ægteskab - og om kvinder skal have samme ret som mændene. Ingen taler om prævention eller fri abort, men som helt nyt begynder kvinder at tale offentligt om seksualitet, seksuelle rettigheder og kvinders lyst. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Oplæsning fra: Henrik Ibsen: Gengangerne Sendt første gang: Marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

I "Retten til abort - en frihedskamp" tager Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty, der begge er journalister og historikere, på strejftog gennem seksualitetshistorien fra slutningen af 1800-tallet og frem til lovgivningen om fri abort i 1973. Det er en serie på ni afsnit, som sætter spot på forkæmperne for seksuelle rettigheder og fri abort, og det handler om seksuel lighed, prævention, illegale aborter, lyst, frygt for uønskede graviditeter og skamfulde enlige mødre. Medvirkende: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Sendt første gang: marts 2023 Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty Følg: @abortaaret på Instagram Music: https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/ https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

Fængselshistorisk Selskab arbejder for at passe på den danske fængselshistorie. Bag murene ind til Nytorvs Fængsel i København står en samling genstande fra danske fængsler. Den gamle pryglebænk og dårekiste er ikke længere i brug, men vidner om fortidens form for straf og afsoning. Medvirkende: William Rentzmann og Jens Tolstrup Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I slutningen af 1870’erne søgte Christiane skilsmisse fra sin fordrukne mand for at redde sit og sine børns liv og eksistens. Et af børnene, Herman, endte flere gang i sit voksenliv på Fattiggården i Svendborg. Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen viser rundt i Danmarks Forsorgsmuseum, som i dag ligger i den gamle fattiggård. Her kan publikum se udstillingen Syv fattig børn, som ikke kun er er historien om Christianes børn, der voksede op på samfundets bund, det er også en fortælling om, hvordan mange indsatte har haft en baggrund svarende til de syv fattige børn. Medvirkende: Jeppe Wichmann Rasmussen Producent: Dorthe Chakravarty Læs om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Læs om Danmarks Forsorgsmuseum: https://www.svendborgmuseum.dk/danmarksforsorgsmuseum Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I Fængselshistorisk Selskabs lokaler ved Nytorvs Fængsel i København står en unik samling af legetøj fremstillet af indsatte. Det er færger, store og små bondegårde og borge - alt sammen fremstillet i træ. Legetøjet er håndlavet og er i dag samleobjekter af høj værdi. Denne type beskæftigelse fandt særligt sted i arresthusene, mens beskæftigelsen på fængslerne var mere bredspektret. Dion Christensen og John Wassar fortæller om dengang, der blev lavet legetøj i fængslerne. Medvirkende: Dion Christensen og John Wassar Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ralph Jessen er pensioneret arrestforvarer. I 1979 blev han ansat i Tønder Arresthus. Fra sit hjem i Gram i Sønderjylland fortæller han om hverdagen i dette lille arresthus, som han beskriver som ren Morten Korch-idyl. Arbejdslivet ændrede sig en del i løbet af årtierne frem til han blev pensioneret i 2016. Medvirkende: Ralph Jessen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I de senere år har Danmark fået en række nybyggede fængsler, som skal erstatte gamle og umoderne bygninger og tankegange om, hvad fængselsstraf skal gøre ved de indsatte. Straffuldbyrdelse og fængselsarkitektur hænger sammen, og det hvad enten fængslet ligger i Horsens eller Grønland. Tidligere straffuldbyrdelsesdirektør Annette Esdorf fortæller om fortidens fængsler og om arbejdet med at opføre nye fængsler, så de passer til nutiden og kan tilpasses fremtiden. Medvirkende: Annette Esdorf Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

Ole Hansen er tidligere fængselsinspektør. I 1977 blev han ansat i Vridsløselille, som med hans ansættelse og tidernes skiften gik ind i en ny tid for ansatte og indsatte. Ole Hansen satte fokus på ansvarliggørelse og var med til at indføre, hvad han selv kalder, selvforvaltning, så de daglige gøremål i størst muligt omfang kom til at minde om hverdagen uden for murerne. Ole Hansen fortæller om sine 20 år i Vridsløselille. Medvirkende: Ole Hansen Producent: Dorthe Chakravarty Læs mere om Fængselshistorisk Selskab på www.faengselshistorie.dk Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty.

I 1977 inseminerede Ninna Arbo sig selv med sæd, hun havde fået fra en fremmed mand. Det blev begyndelsen på en pionerhistorie, hvor Arbo i adskillige år hjalp kvinder med at blive mødre uden fædre. Historiker Birgitte Possing fortæller om Ninna Arbos gerning, som hun har skrevet om i bogen Mod Sædvane, der netop er udkommet.

Angelica voksede op i slutningen af 1800-tallet som plejebarn og hun endte som Grevinden af Bagsværd. Forfatter Henriette Rostrup fortæller om sin nye roman, Grevinden, der er baseret på historien om virkelighedens Angelica Pierri, hvis liv blev levet på flere kontinenter og var farvet af rigdom og fattigdom. Rostrup fortæller om bogen og sit arbejde med at skabe et fiktivt univers på baggrund af en faktuel person.

Vandet er i bevægelse, som det altid har været. Det bevæger sig over landskaber og gennem historien. Videnskabsjournalist Tine Eiby fortæller om vandets historie og dets betydning i fortiden og i nutiden.

Hanne Fabricius har skrevet en sprudlende bog om Københavns Historie fra oldtiden og frem til i dag. Hun fortæller om "Københavns Forunderlige Historie" og om, hvordan hun skriver og fortæller på baggrund af facts og gode historier, hun opsnapper, når hun bevæger sig rundt i den by, hun elsker. Læs mere om Hanne Fabricius på www.tyra.dk

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns jødiske ghetto. Sådan indleder professor i kultur og sprogmødestuder, Garbi Schmidt, sin nye bog, Den første ghetto, som udkommer i denne uge. Schmidt fortæller om danmarkshistoriens indvandrere og de steder, hvor de har bosat sig. Det er en fortælling om ghettoer, parallelsamfund og danskhed.

Annette Holdensen er født i 1934. Hun er væver og har brugt uld, skæg og plastik til at skabe sine vægtæpper. Hun har også malet, broderet og arbejdet med grafik og pileflet formet til fantastiske værker, der kan ses rundt om i landet. Sammen med sit barnebarn, billedkunstner Sophia Luna Portra, fortæller hun om sit kunstneriske univers, der strækker sig over årtier og er tæt forbundet med natur, historie og bondekultur. Det er sidste afsnit i Håndens arbejdere, som er en serie podcasts om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Karen-Hanne Stærmose Nielsen er væver og født i 1933. Rosita kær er født i 1992. Hun er billedkunstner og barnebarn til Karen-Hanne Stærmose Nielsen, som siden 1970’erne har arbejdet med vævning og tekstil på sin helt egen måde. Først med rekonstruktion af oldtidstøj, hvor hendes arbejde har været af enorm betydning for forståelsen af Skrydstrupkvindens mere end 3000 år gamle dragt. Og siden med vævninger og indsamling af tekstiler, der fortæller og bidrager til historien. Rosita Kær fortæller om Karen-Hanne Stærmose Nielsen og om hvordan hun selv arbejder videre med sin bedstemors arbejde. Læs mere om de to generationers arbejde: http://rositakaer.com/ Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

I 1972 lejede Jette Thyssen to sale i Den frie Udstillingsbygning til en stor udstilling med egne værker. Det blev hendes gennembrud. I slutningen af 70’erne blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen og var i seks år eneste kvindelige medlem. Jette Thyssen er født i 1933. Hendes værker er kendetegnet ved de grafiske linjer og få farver: rød, sort, blå, hvid - og det er alt sammen forankret i indtryk fra den gård, hvor Jette Thyssen voksede op. Håndens arbejdere er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden.

Væver Ruth Malinowski er født i 1928 i Wien. Siden hun tog sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i Danmark i slutningen af 1940’erne, har hendes arbejde været efterspurgt i Danmark og udlandet. Ikke mindst har der været efterspørgsel efter hendes unikatæpper, der har et enkelt grafisk udtryk og er holdt i farver som sort, hvid, rød, blå - og måske en grå tone til at give dybde og understøtte helheden. I Håndens Arbejdere fortæller hun om sine mange år bag væven og om hendes motiver, der handler om retfærdighed.