Poptillægget

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 440:54:54
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser inden for film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Nina Kragh

Episodios

  • Ærlige sexscener, ægte kærlighed - og aids

    08/03/2018 Duración: 01h38s

    Når man tilhører en minoritet, kan det være svært at få øje på nogen i populærkulturen, som man kan spejle sig i. Som er historiens helt og ikke skurken - eller en tragisk figur, der skal dø. Og så må man lave sit eget pensum. Det taler Poptillæggets vært Lucia Odoom med forfatter Mads Ananda Lodahl om i ugens podcast, som - i anledning af den biografaktuelle franske film '120 slag i minuttet' og den svenske tv-serie 'Tør aldrig tårer bort uden handsker' fra 2012 - handler om fortællinger om aids.Ugens gæst:Mads Ananda Lodahl; Foredragsholder og forfatter til bl.a. "Upassende opførsel - 100.000 ord imod den heteroseksuelle verdensorden".Redaktion: Lucia Odoom & Christine RunøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Poptillægget elsker Oscar

    01/03/2018 Duración: 01h18min

    I ugens podcast giver panelet et bud på, hvordan det 90. Academy Awards kommer til at løbe af stabelen - og diskuterer, hvad showet egentlig betyder for filmindustrien såvel som for alle os, der elsker film. Hør også Aske Bang og Anders Walter berette om dengang, de selv sad i Dolby Theatre med nominerede kortfilm og sommerfugle i maven - og Dan Laustsen fortælle om, hvordan han har det med at være nomineret til en Oscar for filmfotograferingen på Guillermo Del Toros 'The Shape of Water', der er indstillet til hele 13 priser.Panel: Lise Ulrich, filmskribent ved Soundvenue; og Ida Rud, filmskribent ved Ekko.Indslag: Aske Bang, filminstruktør bag "Silent Night"; Anders Walter, tegner og filminstruktør bag "Helium"; og Dan Laustsen, filmfotograf på "The Shape of Water".See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 'Black Panther' sætter det afrikanske kontinent på superhelteverdenskortet

    15/02/2018 Duración: 01h23s

    Ugens udgave af Poptillægget handler om filmen 'Black Panther', Marvels seneste store satsning, der er baseret på tegneserien af samme navn. Den satte allerede rekord i forhåndssalg af billetter før premieren d. 15. februar.Filmen er heller ikke som superheltefilm er flest. For første gang nogensinde er de store roller nemlig udelukkende besat af sorte skuespillere. Hele fortællingen sig også i det (fiktive) afrikanske land Wakanda, hvor konflikten mellem den indfødte konge og de hævngerrige tronranere udspiller sig, og fortællingen trækker tråde helt tilbage til borgerrettighedsbevægelsen i 1960'ernes USA.Men er filmen bare et resultat af Marvels strategiske mål om at hive penge ud af et voksende sort publikum? Hvilken kulturel indflydelse og betydning har 'Black Panther' egentlig? Og hvad er det for en stemning, der hersker i vores tid efter Obama?Panelet: Thomas Thorhauge, tegner bl.a. for Politiken; Céleste Michel Abu-Djibril Nshimiyimana, poet og cinematograf; Aminata Amanda Corr, kampagneleder for Disto

  • Hvordan blev 'The Room' verdens bedste dårligste film?

    07/02/2018 Duración: 01h02min

    I ugens udgave af Politikens Poptillæg dykker vi ned i begrebet kultfilm, snakker om verdens bedste dårligste film 'The Room' og anmelder James Franco's 'The Disaster Artist', som fortæller hele historien om tilblivelsen af 'The Room'. Filmen er også et portræt af det særlige venskab mellem den unge skuespiller Greg Sestero og den mystiske Tommy Wiseau, som både producerede, finansierede, instruerede og spillede hovedrollen i 'The Room', som siden 2003 har opnået kultstatus.Hør også professor Anne Jerslev dykke ned i begrebet kultfilm og Jack Stevenson fra Husets Biograf give indblik i, hvad der sker under den månedlige visning af 'The Room' i biografen.Panel: Kim Skotte filmanmelder på Politiken; Christine Runøe, producer på Poptillægger og skriver om film og kultur for Politiken; Christian Mongaard, filmredaktør på Dagbladet Information.Medvirkende: Anne Jerslev, professor i Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Kultfilm og filmkultur'; Jack Stevenson, ansvarlig for Huset

  • Årets bedste (homo)film er fyldt med kådhed, knuste hjerter og kedelig sex

    01/02/2018 Duración: 59min

    Dennes uges udgave af Poptillægget handler om den Oscar-nominerede film ’Call Me By Your Name’ og om kærlighed mellem mennesker af samme køn på det store lærred.’Call Me by Your Name’ er ifølge Lucia Odoom en film, man får feber af. Panelet er enige, og alle gik både opstemte, men også grædefærdige ud af biografen, da de havde set den.Kærlighedshistorien mellem Elio og Oliver er sitrende, saftig og hjerteskærende og ikke mindst vigtig. For selvom ’Moonlight’ vandt en Oscar for bedste film sidste år, er der stadig langt mellem queerkærlighed i store blockbuster-film.I podcasten diskuterer panelet vigtigheden af karakterernes fyldighed, men også skuffelsen over de flade sexscener. For hvorfor skal der stadig panoreres væk fra sexscener mellem to mennesker af samme køn?Hør også festivalleder for MIX Copenhagen, Camilla Markvardsen, fortælle om, hvordan filmverdens skildringer af homoseksuelle karakterer i kærlighedsfilm har udviklet sig. Panel: Mads Axelsen, radiovært på DR; Felix Thorsen Katzenelson, praktikant

  • Gamle onkel Grammy og sensationen SZA

    25/01/2018 Duración: 01h05min

    I ugens udgave af Politikens Poptillæg varmer vi op til den årlige Grammy-prisfest. De gyldne grammofoner skal søndag aften uddeles til årets mest markante artister og udgivelser. Men hvem er de nominerede egentlig, og hvem har størst chance for at tage en guldpris med hjem?Historien om favorisering er gammel, for sådan var det også i 1984, da Sting vandt over Michael Jackson. Grunden til, at mange af priserne igennem årene er faldet så skævt, er ifølge Simon Lund, fordi »dem som har siddet og bestemt, har været ældre hvide mænd, som bedst kunne lide den rock, de knaldede til, dengang de var 17«.Noget har dog ændret sig, for i år ser Grammy Award på ét punkt lidt anderledes ud, end det plejer. For første gang i 19 år er der ikke en hvid mand nomineret i kategorien ’Årets album’.I Poptillægget diskuterer panelet, hvem der i år tager en pris med hjem, og hvem der kunne finde på at komme med en af de klassiske 'Undskyld-jeg-vandt'-taler.I ’Best new artist’ kategorien skinner kunstneren SZA igennem. Panelet tegne

  • Vi mindes The Cranberries og følsomme 90′er-stemmer

    18/01/2018 Duración: 58min

    Dolores O'Riordan, forsangeren i det irske band The Cranberries, døde søndag d. 15. januar som kun 46-årig. I denne uge mindes vi derfor den kvindelige frontfigur for 90'er-bandet med den irske lyd og det hårde, men også følsomme, udtryk.Ugens panel er samlet til en snak om Dolores O'Riordan og andre kvindelige, særprægede 90'er-stemmer og om 90'erne som den musikalske æra, hvor verdens krige, konflikter og kærlighed blev skildret igennem popmusikken og på MTV. Og så råder panelet dig til, hvilke Cranberries-numre du skal høre udover kultnummeret 'Zombie'.The Cranberries er og bliver lyden af følelser. Men hvordan kan musikere i 2018 komme ind på hitlisterne uden at gå ned på følelser og ved stadig at bevare deres særpræg? Er nutidens musik for unuanceret og domineret af kunstnere, der laver musik kun for at ramme hitlisterne? Og hvordan er det lykkedes for Eminem at sample 'Zombie' på hans nyeste 'Revival'-udgivelse?Panel: Caspar Eric, digter; Niels Fez Pedersen, kultur-, mode- og musikskribent for Politiken

  • Et portræt af 80′er-digteren Michael Strunge

    11/01/2018 Duración: 01h10min

    I årets første udgave af Politikens Poptillæg tegner vi et portræt af 80'er-digteren Michael Strunge, hvis poesi har haft betydning for generationer de sidste 30 år og hvis stemme vækkes til live i den nye dokumentarfilm 'Væbnet med ord & vinger'.Michael Strunge døde som kun 27-årig i 1986, men gennem digtene i den store sorte 'Samlede Strunge', som stadig er fast inventar på adskillige bogreoler, taler hans stemme fortsat direkte til nye generationer af unge. I podcasten er ugens panel samlet for at diskutere den nye dokumentar, men også for at snakke om, hvordan hans melankolske poesi har påvirket generationer siden hans død, om hans inspiration i samtidens rockikoner og om ham selv som person med indre kampe og behov for iscenesættelse.Hør også panelet snakke om, hvordan nutidens digitale Michael Strunge ville bruge Instagram og om 80'er-digternes brug af ord som sort, by, cigaret, køn, nat, engle, spejl, neon, drømme...Panel: Neil Ashley Conrad, kulturentreprenør; Lars Bukdahl, anmelder i Weekendavise

  • SPECIAL: Kristoffer Hegnsvad om Werner Herzog

    21/12/2017 Duración: 17min

    Werner Herzog er en af verdens førende dokumentarfilminstruktører, som med filmene 'Grizzly Man' og 'Lessons of Darkness' udvider idéen om, hvad en dokumentarfilm kan. Ifølge ham er dokumentarfilm kunstværker, som ikke blot skal gengive virkeligheden 1:1, men fortælle en sandhed om verden og mennesket i en mere æstetisk og visuelt eksperimenterende form.Denne særlige instruktør har Kristoffer Hegnsvad skrevet en ny bog om. Bogen er ikke et tilbageblik på Werner Herzogs liv eller barndom, men giver derimod et indblik i hans værker og formålet med dem. Bogen giver også et billede af hans særlige persona og sammensmeltning med den tyske skuespiller Klaus Kinsky.I podcasten får du derudover en række tips til, hvilke af Werner Herzogs film du skal kaste dig over i juleferien!Medvirkende: Kristoffer Hegnsvad, anmelder og redaktør for film- og tv-tillægget på Politiken, instruktør af dokumentarfilm og forfatter til bogen "Werner Herzog - Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer".I redaktionen: Lucia Odoom, C

  • Poptillægget Greatest 2017

    21/12/2017 Duración: 01h15min

    År 2017 er snart fortid, og i ugens udgave af Politikens Poptillæg kan du høre højdepunkterne fra en række særligt udvalgte Poptillæg.I det forgangne år har vi jublet over Kendrick Lamars gennemførte hiphop-album, følt os voldsomt forvirrede over den nye sæson af 'Twin Peaks' og været rørte over sorgen i ord og sange. Vi har også sagt farvel til store popfænomener, men goddag til nye udgaver af 80'er- og 90'er-fænomener som 'Bladerunner', 'It', 'Will og Grace' og 'Twin Peaks'.I podcasten kan du derudover høre vores producer, Christine Runøe, give en status over 'Twin Peaks-feberen', og så giver Lucia Odoom dig en forsmag på popkulturelle Poptillægs-emner, vi skal kaste os over næste år.Vi lyttes ved i det nye år!I redaktionen: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • SPECIAL: Gudrun Marie Schmidt læser sin artikel om Tove Ditlevsen op

    14/12/2017 Duración: 25min

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tove Ditlevsens udødelige stemme blomstrer op igen og igen

    14/12/2017 Duración: 01h05min

    Den 14. december 1917 blev Tove Ditlevsen født på Vesterbro i København. I ugens udgave af Politikens Poptillæg markerer vi 100-året for hendes fødsel ved at hyldre kvinden med den udødelige stemme.I 1976 begik Tove Ditlevsen selvmord som kun 59-årig, men hendes stemme taler stadig til en helt ny generation gennem værker som 'Barndommens gade', 'Pigesind' og 'Gift'. I sin litteratur skriver hun sig ind og ud af sin egen barndom, ægteskaber, forelskelser, familielivet og den helt almindelige hverdag. Hverdagen var ikke let, men beskrivelserne af sin egen afmagt og fejlbarlighed i livet gjorde hende samtidig til en usårlig, magtfuld og udødelig forfatter.Men hvilket værk skal man læse, hvis man skal forstå hypen omkring hende? Hvorfor bliver værket 'Gift' nævnt igen og igen? Og på hvilken måde kan hendes værker bruges som selvhjælpslitteratur? Det er nogle af de spørgsmål, som panelet diskuterer i ugens podcast.Derudover kan du høre hvordan det lød, da vi besøgte manuskriptforfatter Nynne Bonnén Oldenburg til e

  • Julespecial

    07/12/2017 Duración: 01h00s

    Julen står for døren, og det er ikke kun på gader og stræder, at alting pyntes og tilføjes et ekstra lag sukker. Også i popkulturen er det jul igen, lige præcis ligesom sidste år. Og forrige år. I ugens podcast dykker vi ned i december måneds popkulturelle og repetitive højtidsritualer.For ’Last Christmas’ gjorde du helt sikkert det, du plejer at gøre, og som du har i sinde at gøre igen i år. Du så ’Love Actually’ med samme begejstring, skrålede med på ’All I Want for Christmas is You’ og følte dig for gammel, mens du flygtede ind i parallelle eventyrverdener sammen med børnene i årets julekalendere. Men du gjorde det, fordi julen er et sødmefuldt lyspunkt i en mørk tid, hvor du godt kan tillade sig at udfordre dine popkulturelle standarder. For bl.a. julenumrene manipulerer os til at komme i julestemning.Har du endnu ikke fundet den, julestemningen, guider ugens panel dig gennem et pensum af julet popkultur og juletraditioner, diskuterer julehittets DNA og snakker om glæden ved at gense de samme julefilm og

  • Lil Peep og emo-hiphop

    30/11/2017 Duración: 58min

    Politikens Poptillæg handler i denne uge om Lil Peep og den nye bølge af emotionelle Soundcloud-rappere, som formidler store følelser og dystre temaer gennem deres musik.I podcasten dykker vi ned i emo-begrebet og forklarer, hvad der karakteriserer Soundcloud-rapperne, deres musik og deres udseende. Derudover giver panelet dig det store overblik over emo-rockens evolution og vej ind i hiphoppen.Dette musikalske tilbageblik fører også til en snak om læbepiercinger og dreadlocks, om beroligende stoffers betydning i emo-hiphoppen og om Gucci Manes ikoniske isvaffeltatovering. Men ugens podcast er også et unikt mixtape af nyt og gammelt emo-, grunge-, poppunk- og hiphopmusik.Panel: Simon Lund, musikredaktør på Politiken; Josefine Winding, booker og DJ; Kristian Karl, skribent hos Soundvenue og podcastvært på hiphop-podcasten 'Standard'.I redaktionen: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Popkultur, hjælp! Jeg er i krise

    22/11/2017 Duración: 01h47s

    Hvis du allerede er træt af vinteren og kan mærke vinterdepressionen nærme sig, er der trøst at hente i popkulturen. Med popkulturel terapi kan du flygte væk fra virkeligheden og ind i en verden, der er mere farverig end din egen.I weekenden blev Danmarks første Podcast Festival afholdt i Skuespilhuset, og Politikens Poptillæg var selvfølgelig med! I denne podcast kan du høre, hvordan det gik, da et skarpt panel sammen med vært Lucia Odoom gik på scenen og gav akut popkulturel krisehjælp til et veloplagt publikum.I podcasten kan du høre alle rådene, og du kan også høre hvordan det gik, da panelet og publikum hjalp Lucia Odoom med at svare på lytternes popkulturelle dilemmaer i det nye Poptillægskoncept: 'Lucia og Popmonopolet'. Må man for eksempel stadig danse til 'Ignition', selvom R. Kelly er anklaget for seksuelt misbrug af unge piger?Så hvis du ikke nåede forbi arrangementet, eller bare har lyst til at få genopfrisket alle råd, skal du lytte med i ugens podcast.Medvirkende: Lone Nikolajsen, kulturskribent

  • Seriemorderne invaderer popkulturen

    16/11/2017 Duración: 58min

    Politikens Poptillæg handler i denne uge om kriminalpsykologi, ondskab og seriemordere. Ugens panel er samlet for at diskutere serien 'Mindhunter', men vi bevæger os også ud af studiet og ind på Politimuseet. Museumsleder Frederik Strand tager stilling til seriens skildring af udviklingen af de psykologiske metoder og begreber, fortæller navnet på Danmarkshistoriens eneste seriemorder og giver tre bud på årsager til fascinationen af seriemordere.I 'Mindhunter' går en gruppe af nytænkende FBI-agenter sammen for at undersøge, hvad der foregår i hovedet på seriemordere. De udvikler en række psykologiske metoder og begreber til at beskrive deres rituelle mønstre og drifter, der får dem til at dræbe. I podcasten kan du lytte til en snak om, hvad der gør 'Mindhunter' så fængende og hvordan dens skildring af virkelige seriemordere samtidig er et billede på et kaotisk samfund i USA sidst i 70’erne.Medvirkende: Lise Ulrich, fotograf og filmskribent og anmelder hos Soundvenue; Mikkel Frey Damgaard, journalist og forfat

  • Ikonet Joan Didion

    09/11/2017 Duración: 58min

    Med spinkle, flagrende arme sidder journalisten, modeikonet, forfatteren og essayisten Joan Didion i en sofa og snakker med sin nevø, instruktøren Griffin Dunne. Sådan sættes scenen for en ny Netflix-dokumentar 'Joan Didion: The Center Will Not Hold', som giver et indblik i en særlig kvindes liv og forfatterskab. Men det er også et portræt af en kvindes sorg over at miste sin mand og datter med kun to års mellemrum.Panelet i ugens Politikens Poptillæg består af fire store Joan Didion-fans, som hver især har medbragt en bunke af deres yndlingsværker. Sammen snakker de om 'dronningen af moderne prosa' og om hendes evne til at skrive om iskolde mord, rockstjerner som 'The Doors' og om 70'ernes hippiebevægelse i San Fransisco med en helt særlig distance. Det er blevet til en række kendte essaysamlinger som 'Sloughing Towards Betlehem' og 'The White Album', hvor hun går så tæt på sig selv, at også læseren fornemmer nærheden.Medvirkende: Sarah von Essen, oversætter og journalist hos Weekendavisen; Olga Ravn, forfat

  • Will, Grace og dåselatter er tilbage

    02/11/2017 Duración: 01h03min

    Den både elskede og hadede tv-serie 'Will og Grace' er sammen med dåselatteren tilbage efter 11 års pause. Det markerer vi i ugens podcast, som er dedikeret til en snak om stereotyper, overdreven brug af dåselatter og symbiotiske venskabsforhold.I 1998 rullede 'Will & Grace' over skærmen for første gang. Nu, efter en pause på 11 år, er Will, Grace, Jack og Karen endelig tilbage. Som enhver sitcom-karakter har de ikke forandret sig, men det har dåselatteren til gengæld. Hør hvordan i ugens podcast, som er dedikeret til 90'er-sitcoms, dåselatter og symbiotiske venskaber mellem hetero- og homoseksuelle mænd og kvinder.Medvirkende: Mathias Helt, vært på 'Er Du Sunshine' på Radio24Syv; Naja Helene Hertzum, chef for et PR-bureau i København; Mads Laurits Pedersen, baggrund i Film- og Medievidenskab og skribent.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Den nydanske kvindekamp

    27/10/2017 Duración: 59min

    Panelet i ugens udgave af Politikens Poptillæg er en sammenslutning af fire nydanske kvinder, der står sammen på kryds og tværs af, hvad de mener og føler, og som hver især har lavet en megafon ud af deres stemmebånd, så de kan høres i det offentlige rum. Og det gør de, selvom deres indbakke er fyldt med beskeder fra folk, der forsøger at få dem til at holde kæft.Over hele verden skabes i øjeblikket alliancer, som alle fletter sig ind i den populærkultur, der kan italesætte kampen. Blandet med lyden af hårspray og makeup-skramlen kan du lytte til en snak om at mangle som minoritet i den danske musik-, tv- og litteraturbranche og om at have vokset op uden nogle karakterer i popkulturen at spejle sig i. Og så kan du blive klogere på, hvad der i kulturen har vækket en styrke i de fire kvinder.Panel: Geeti Amiri, vært på 'Geetisk Råd' på P1 og forfatter til bogen 'Glansbilleder'; Khaterah Parwani: talskvinde og juridisk rådgiver for Exitcirklen; Halime Oguz, cand.mag. i litteratur og Mellemøststudier, vejleder i

  • SPECIAL: Interview med journalist Sandra Brovall om den nydanske kvindekamp

    26/10/2017 Duración: 19min

    Kvinder, foren jer og stå sammen i en fælles solidaritet. Sådan lyder budskabet fra fire markante stemmer i den nydanske kvindekamp. I ugens podcast er de samlet til en snak om at stå sammen på kryds og tværs af holdninger, om vigtigheden af at kunne spejle sig i popkulturen og om at læse og lytte sig til at turde råbe højt. Men hvorfor er det interessant følge med i den nydanske kvindekamp?Det kan du blive klogere på i denne Politikens Poptillæg SPECIAL, hvor Lucia Odoom snakker med journalist Sandra Brovall, som gennem de sidste fire år har undersøgt nydanske kvinders kamp for at blive hørt i et minoritetsmiljø, hvor de ofte kigger ind udefra. Gennem en række artikler, bl.a. om de fire nydanske kvinder fra podcasten, giver hun dem stemmer på forskellige måder.Medvirkende: Sandra Brovall, journalist på Politiken. Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 19 de 23