Fries Before Guys

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 251:29:04
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Fries Before Guys præsenteres af veninderne Nanna og Josephine. Det er en samtalepodcast, der giver et intimt indblik i at være ung kvinde i 20'erne med dertilhørende kvartlivskrise. Hver uge reflekterer de over et specifikt tema eller emne i berøring med deres liv i et forsøg på at bryde med tabuer og normer. Det handler om livet, glæden, angsten, forvirringen og forventningerne. Det handler om dig.

Episodios

  • NANNAS BRYLLUP

    18/09/2020 Duración: 01h23min

    Er du nysgerrig på, hvordan det gik for sig, da Nanna blev gift med Brendon i lørdags? Fortvivl ej, vi kommer jer til undsætning med et ekstra langt bryllupsafsnit, krydret med alle aspekter fra livets dag!! Jose udspørger Nanna om ALT: planlægningen, vielsen, menu, taler, kjole, gæsteliste, bryllupsnat, budget, tanker, følelser og MEGET mere. Rigtig god fornøjelse! Obs: Der vil blive afspillet enkelte lydbidder fra indslag undervejs i afsnittet.

  • VOKSENBABYER

    11/09/2020 Duración: 01h03min

    Sandhedens time er kommet! I dagens afsnit sluger vi vores stolthed, når vi deler de største voksenbabytidspunkter i vores liv. Vi tager hul på en kraftig PMS-nedsmeltning, ulvetime extreme, store følelser ifb. med mikroskopiske uretfærdigheder, barnlige frustrationer, overdrivelser i jagten på sympati og omsorg - og meget, meget mere! Rigtig god fornøjelse!

  • SUPERVOKSEN PT. 3

    04/09/2020 Duración: 01h01s

    Med højt humør og åbne hjerter fortæller vi i dagens afsnit om vores tanker om alder og fremtid. Vi lister beviserne på vores store mentale skift og bringer jer overskrifterne Byture vs. Skovture, Becoming Anita, The Joy of Missing Out, Verdens Mest Voksne Ønskeliste, Gedeost på Tilbud, Børn og Bolig - og meget, meget mere! Dagens afsnit er sponsoreret af bogtjenesten Nextory. Nye abonnenter får 45 dages gratis abonnement på Nextory ved at benytte linket nextory.dk/fbg og kampagnekoden FBG.

  • EN KÆRLIGHEDSHISTORIE

    21/08/2020 Duración: 01h01min

    I dagens afsnit spoler vi tiden syv år tilbage, hvor et akavet kys i en baggård blev startskuddet til en lang og broget kærlighedshistorie. I anledning af Nannas kommende bryllup byder vi på et vaskeægte krydsforhør, hvor sagaen om hvordan Nanna mødte Brendon ser dagens lys - for første gang i podcastens historie! Lyt med, når Nanna fortæller Jose hele historien om at møde hinanden på de forkerte tidspunkter, spontanferien til Rhodos, forelskelse og tonsvis af tvivlstanker

  • ROOMIE-BIBLEN

    14/08/2020 Duración: 51min

    Dagens afsnit er en vaskeægte bibel ud i bofællesskabets glæder, udfordringer og overraskelser. I lige dele hjertevarmende og tåkrummende stil deler vi de bedste lytterhistorier om at bo med roomies. Du vil stifte bekendtskab med Manden I Skabet og Det Fortvivlede Pølledyr og høre om drømmekagens mirakler, en velment fiskebegravelse, umage par, øremærket pant og meget, meget mere! Alt er selvfølgelig tilsat praktiske og følelsesmæssige råd, som vi præsenterer undervejs og endelig i De 10 Roomie Bud med klassiske Do’s and Don’ts roomie edition. Rigtig god fornøjelse!  Dagens afsnit er sponsoreret af Boligportal - Danmarks største lejeboligportal. Direkte link dig, der vil udleje din bolig https://www.boligportal.dk/udlej-bolig BoligPortals Roommate-kontrakt til dig, der bor eller skal til at bo med en roomie: https://www.boligportal.dk/info/boligportals-roommate-kontrakt/ BoligPortals Boligagent til dig, der søger bolig: https://www.boligportal.dk/boligagent

  • LIVET PÅ PAUSE ELLER PAUSE ER LIVET?

    07/08/2020 Duración: 55min

    Velkommen tilbage fra ferien venner! I dagens afsnit taler vi om at holde pause og hvad det vil sige for os. Abstrakte tanker og store følelser styrer hurtigt vores samtale i en uventet retning - for hvordan lever vi overhovedet liv, hvor vi, uden skam, kan holde de pauser, vi har brug for? Vi taler bl.a. om sommerferiens stadier, ondskabens salatbiks, tid, lykke, hamsterhjulet, at finde mening, at gøre ting uden at have et formål, det gode liv og meget mere! Rigtig god fornøjelse.

  • KLASSENS TIME: VOKSENUDGAVEN

    18/06/2020 Duración: 01h01min

    SIDSTE afsnit inden sommerferien! Wow! Vi skyder ferien i gang bedste hyggestil, når vi stiller hinanden tophemmelige spørgsmål på den lumre og legende facon. Vi ækles af Joses top tre over de værste madretter i verden, leger Fuck Marry Kill Rejseholdet Edition, Nanna sætter en pris på sin sangstemme, hvis Jose skulle købe den, diskuterer hvem vi er fra Sex and the City, designer den perfekte isvaffel - og meget, mere skal ikke afsløres her! Rigtig god fornøjelse - vi er tilbage igen d. 7 august! Dagens afsnit er sponsoreret af UNDO forsikring. Hent UNDO appen og udforsk den 100 procent digitale forsikringsløsning ved at benytte linket https://undo.app.link/Fries

  • FRYGTEN FOR AFVISNING

    12/06/2020 Duración: 59min

    I dagens afsnit byder vi dig velkommen på en terapeutisk rejse ind vores venskab og store, fælles udfordring: frygten for at blive afvist, når vi ‘tager plads’ i relationer. Nanna har en grundfølelse af være sindssygt meget til besvær, og Jose kan tit tænke, at hendes egne følelser er mega latterlige sammenlignet med andres. Vi vil gerne lære at forstå vores hæmninger, for hvad er der egentlig på spil? Svarene finder du som altid lige her. Rigtig god fornøjelse. Fries Meets Guys udkommer hver tirsdag eksklusivt på @podimo_dk - du kan lytte med helt gratis den første måned ved at signe up via vores affiliate link. https://podimo.com/dk/fries

  • BLACK LIVES MATTER

    05/06/2020 Duración: 45min

    I dagens afsnit taler vi om, hvordan vi som hvide kan være aktive allierede i kampen mod anti-sort racisme. Afsnittet er på ingen måde udtømmende eller komplet, men et forsøg på at være så ærlige som muligt, se ind af og granske både hvad vi gør - og bør gøre - i kampen mod racisme. Vi taler bl.a. om instagramaktioner, hvorfor vi mærker ubehag, white privilege, frygten for at træde forkert, hvordan vi kan uddanne os selv og hinanden, hvordan vi handler, når vi er vidner til racisme - og vigtigheden af at rumme vores egen og andres læringsproces. Et udpluk af omtalte links i episoden, plus det løse, følger her.  DU KAN F.EKS STØTTE: 1. Together We Push. Dansk non-profit der støtter og beskytter de folk, der bor på de danske udrejsecentre. Instagram @togetherwepush  2. The Red Van - Sexelancen. En NGO der arbejder med at skadereducere og skabe bedre arbejdsforhold for gadebaserede sexarbejdere i Kbh. Instagram @the_red_vann  
 3. Mino Danmark er en interesseorganisation, der arbejder for at styrke minoritetsetn

  • BIKINI BABE OKAY

    29/05/2020 Duración: 01h04min

    Fortsættelsen til SOS bikini babe down fra 2017! I dagens afsnit går vi i dybden med vores mangeårige proces med et kompliceret forhold til krop, mad og bevægelse. Hvor står vi nu? Hør Jose fortælle om glæden ved at have ‘lært at spise igen’ efter et årti med restriktiv spisning, og Nanna fortæller om at være kommet til det dejligste sted med sin motionsskræk, der opstod i kølvandet på årevis af overtræning. Vi taler bl.a. om vores vores fælles frygt for at falde tilbage i en spiseforstyrret adfærd, ikke at kunne elske sig selv hver dag og at forsøge at være nysgerrig og undersøgende på sig selv og andre.

  • KENDER DU TYPEN VOL 2

    22/05/2020 Duración: 01h01min

    På opfordring fra jer genbesøger vi i dagens afsnit en god, gammel kending, hvor diverse typer kommer under kærlig behandling. Lyt med, når vores generaliseringer får frit løb under udfoldelsen af alle ‘typer’: fra den falske bredspiller til feminakvinden, gadgetmanden, den danske Arnold Schwarzenegger, mostertypen, salsakvinden m.f - altsammen krydret med de bedste inputs fra jer! Mere skal ikke afsløres her - værsgo at sætte i gang.

  • BARNDOMMENS GADE

    15/05/2020 Duración: 01h01min

    I dagens legendariske afsnit tager vi dig med på en rejse tilbage i tiden - til barndommens kæmpestore følelser! Lyt med, når vi bl.a. taler om følelsen ved at lege “s, p eller k”, have kraftig hjemve på lejrskolen, skammen over at lugte af sur røv (en historie der trækker bremsespor helt op til nutidens Nanna) og konsekvent få høj feber inden store begivenheder. Endelig kan du også få svar på hvem af os, der smadrede alle sine dukker med sin mosters hestepisk, og hvem der blev stukket af den lokale kioskmand, da hun købte slik for stjålne penge. Rigtig god fornøjelse!

  • ALT DET VI ELSKER

    01/05/2020 Duración: 01h03min

    Efter hele tre afsnit med hadelister er det for første gang nogensinde i podcastens historie blevet tid til en vaskeægte lykkeliste, hvor vi deler en masse ting, der gør os glade. Vi taler om lykken ved lange bryster i bløde sportsbh’er, googlesøgningens udødelige papirsøster ‘Se og Hør’, forældres cuteness, alle ægte mennesker i TV2-programmer, hjertevarmen i FB-gruppen ‘Nem Mad Let At Lave’ PLUS en masse andet godt. Stort kram til alle, vi har brug for det.

  • BARE MIN MENING

    24/04/2020 Duración: 57min

    I dagens afsnit sætter vi vores venskab og popularitet på spil, når vi byder på en perlerække af vores ‘unpopular opinions’. I bedste fordømmende boomer-stil giver vi en overhaling til alt fra den fynske nationalkage til moderne skub-op køkkenlåger, avocadohypen, rundkredsaktiviteter, voksne, der spiser børnemad, cykelfornægtere, grammatik bezzerwizzere og meget, meget mere! Rigtig god fornøjelse.

  • DOKTOR LOVE PT. 13 - HVORNÅR VED MAN, AT DET ER SLUT?

    17/04/2020 Duración: 01h31min

    At slå op med sin kæreste kan være en ekstremt svær beslutning at tage. Nanna har prøvet det to gange, Jose er aldrig gået fra nogen, og i dagens afsnit undersøger vi fælles, hvornår og hvordan man egentlig ved, at det er tid til at sige farvel til sin kæreste? Vi går i dybden med vores personlige erfaring med hvad det gode forhold kræver, hvad det svære forhold mangler og at have tvivlen som fast følgesvend. Endelig deler vi en stor, skøn nyhed, der har været længe undervejs! Rigtig god fornøjelse.

  • LOCKDOWN TERAPI

    10/04/2020 Duración: 53min

    Velkommen til endnu en omgang følelsesmæssig formidling fra karantænen fries edition! Sommeren er aflyst, hele verden er lukket og vi føler os meget små i det store, ukontrollerbare univers. Vi taler bl.a. om Joses store Moder Teresa kompleks, Nannas internetflugt ind i en virtuel verden af perfekt indretning, forsøget på at være en perfekt pandemideltager, det svære ved at acceptere sine triste følelser set i et større perspektiv og selvhadet i kølvandet på selvmedlidenheden. God fornøjelse! 

  • TREKLØVERET FT. JADA

    03/04/2020 Duración: 01h16min

    Kan man være tre bedste venner? Vi lærte tidligt, at det var et farligt antal. Så i dagens afsnit har vi inviteret vores gode fælles ven Emilie Molsted aka Jada med i studiet. Med nervøsiteten sitrende i luften tager vi hul på en intim samtale om venskabet mellem os. Vi tre er både tætte venner hver for sig og som gruppe. Hvilke dynamikker er på spil? Vi taler om usikkerheden i begyndelsen af et venskab, hvordan andre opfatter os, ting vi er nysgerrige på ved hinanden og meget mere. Rigtig god fornøjelse!

  • SMÅ OG STORE PROBLEMER I CORONAKRISEN

    27/03/2020 Duración: 01h04min

    I dagens afsnit byder vi på en buillonterning af vores MANGE tanker og følelser fra de sidste ugers karantæne! Vi har det på mange måder, og det skifter konstant, så denne time er et øjebliksbillede fra følelsernes uudtømmelige brønd. Vi taler om lidt af det hele, angsten, hjemveen, vores selvoptagethed, vores kollektive handlingslammelse, gedigne humørsvingninger, svævende fornemmelser, skeletfølelser, kanelsnegle, gåture osv. Velkommen ombord!

  • FASHIONIZTAS

    20/03/2020 Duración: 01h04s

    Som 10årige prøvede vi at ligne Britney, i gymnasiet ville vi gerne skille os ud i rå Dr. martens og fine højskaftede støvler. Selvom vi nu helst ville være fri, er der ingen tvivl om, at stil og påklædning stadig fylder meget. Jose er ked af, at hun nærmest aldrig kan passe noget tøj og Nanna vil gerne have et spritnyt outfit til ethvert event. Hvorfor skal det være sådan? Lyt med og find svarene, når vi taler om alt fra magiske trompetbukser til at have svigermor som stilikon, hvorfor man altid vil have en stor hat i Paris og ønsket om at afkode den perfekte seje københavnerstil.

  • PARTY POOPERS

    13/03/2020 Duración: 01h16min

    I dagens afsnit er du i ekstra godt og forlænget selskab, når vi sammen med vores skønne ven Rikke Collin bl.a. diskuterer alkohol, drukkultur, fester, fuldemandssex og jagten på lykken efter øl nr. 5. Humøret er højt og branderterne er mange, når vi runder alt fra Nannas store frygt for Dark Rooms til halbal, Joses legendariske fest med geder på et tag og Rikkes sene alkoholdebut og yderst lemfældige omgang med tis. God fornøjelse! Dagens gæst Rikke Collin er podcastvært og producer og netop nu aktuel med P1-podcasten Pippi For Voksne!

página 6 de 15