Sinopsis
Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu
Episodios
-
International håndbold med Rasmus Boysen #20 – "I år bliver det endnu vildere"
03/09/2024 Duración: 01h20minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Efter sommerens olympiske turnering venter nu en ny sæson. En sæson hvor vi bare må konstatere: “I år bliver det endnu vildere”. Bundesligaen tegner igen uhyre spændende med i hvert fald fire store forhåndsfavoritter. I Frankrig skal PSG forsøge sig uden Nikola Karabatic, og i Champions League står vi i en situation, hvor helt op til tolv klubber kan gøre sig realistiske forhåbninger om at nå frem til Final Four i Köln. Vi giver dig den nødvendige sæsonoptakt til den internationale håndbold med Rasmus Boysen her. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
”Håndbold er punkrock” – samtale med Anders Bøtter
21/08/2024 Duración: 01h12minRadiovært Anders Bøtter fortæller i denne samtale om hans fascination af håndbolden - og om koblingen til den musik, han altid har elsket. Hvad er det ved håndbolden, der minder ham om punkrock? Hvordan ser han håndbolden som kulturelt fænomen? Og hvad har det at gøre med musikken i hallerne? Der er links til spillelister og alle numrene fra udsendelsen i artikel på håndbold.nu. Gæst: Anders Bøtter Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Jagten på sandheder #20 - Teamet med Martin Langagergaard og Peter Bredsdorff
14/08/2024 Duración: 01h17minDet her er serien, hvor vi træder udenfor håndboldens rammer for at hente inspiration og blive klogere. Denne gang handlede det om det mytiske Team. Det som alle stræber efter. Og som hold mange steder lige nu arbejder for at opnå før sæsonstart. På bagkant af OL i Paris forsøgte vi at undersøge, hvad et team egentlig er, og hvordan man bygger og udvikler et team. Og så fik vi også at vide, hvilket spil der har begejstret de norske fodboldherrer. Mød Martin Langagergaard og Peter Bredsdorff i denne samtale om Teamet. Gæst: Martin Langagergaard og Peter Bredsdorff Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Redaktørens kommentar: Et 1972-moment i håndboldens historie
11/08/2024 Duración: 17minHåndbolden blev løftet op på et nyt niveau ved OL i Paris - både på og udenfor banen. De danske herrer har simpelthen hævet barren for, hvad man kan på en håndboldbane. De danske kvinder fik den første OL-medalje i tyve år og cementerede deres plads i verdenstoppen. Og i Lille viste håndbolden sin fascinationskraft, da man under semifinalerne spillede for mere end 100.000 tilskuere. Håndbolden er forandret. Der kommer til at blive et før og et efter 2024. Redaktør Thomas Ladegaard med en kommentar efter OL i Paris 2024. *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #14 – Før den sidste store finale med Nicolej Krickau og Rasmus Vandbæk
10/08/2024 Duración: 55minDe danske herrer er klar til den tredje OL-finale i træk. Kampen mod den tyske overraskelse bliver Mikkel Hansens sidste håndboldkamp og Niklas Landins sidste landskamp. En kæmpe slutkamp venter forude. Sammen med Nicolej Krickau og Rasmus Vandbæk vendte vi semifinalerne og så frem til OL-finalen søndag. Gæst: Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #13 – Er vi ikke bedre? Efter semifinalerne med Allan Heine og Martin Albertsen
09/08/2024 Duración: 01h02min“Vi er ikke bedre”, sagde Camilla Andersen på tv efter det danske nederlag i semifinalen mod Norge. Vi tager det udsagn som vores afsæt, mens vi taler de to semifinaler igennem og forsøger at sætte ord på alt det, vi oplevede i kvindernes to semifinaler. Det var måske mere krævende, end det plejer. Men det gav mod på at se frem til både finale og bronzekamp. Gæst: Allan Heine og Martin Albertsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #12 – Efter historiske kvartfinaler med Nicolej Krickau og Rasmus Vandbæk
08/08/2024 Duración: 01h19minOnsdag den 7. august blev en historisk dag for håndbolden. Tre uhyre tætte kvartfinaler - og Nikola Karabatics sidste kamp efter en uforglemmelig afslutning. Og så spillede de danske herrer sig i den tredje OL-semifinale i træk efter en velspillet og spændende kvartfinale mod Sverige. Hvor efterlader det turneringen? Hvor står Danmark? Og hvad skal vi glæde os til i semifinalerne? Vi havde Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau med os. Til at tale om Dika Mem, Karabatic og alt det vi oplevede onsdag med herrernes kvartfinaler. Gæst: Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #11 - Kampen med dæmoner og kvartfinalerne med Allan Heine og Martin Albertsen
07/08/2024 Duración: 01h13minVi havde Allan Heine og Martin Albertsen med os efter kvartfinalerne. I en udsendelse, hvor du bl.a. kan blive klogere på brugen af 7 mod 6, og på hvordan målvogternes kompetencer i 1 mod 1 situationerne har ændret sig og præget slutrunden. Og så ser vi selvsagt også frem til semifinalerne og sætter ord på den danske præstation - og de danske chancer, når vi torsdag skal ud og danse med dæmoner igen. Gæst: Allan Heine og Martin Albertsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Biblioteket: Genhør vores samtale med Per Johansson
04/08/2024 Duración: 56minTre år er lang tid. Også i håndbold. I foråret 2021 mødte vi Per Johansson, da han endnu var i Rostov. Nu er han landstræner for det hollandske landshold, der tirsdag spiller kvartfinale mod de danske kvinder. Vi genudsender her samtale med den markante svensker som optakt til kvartfinalen. Gæst: Per Johansson Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #10 - Status på herrernes turnering med Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau
02/08/2024 Duración: 01h03minHerrerne nærmer sig kvartfinalerne ved OL. Men meget er stadig uafklaret i en tæt og dramatisk turnering, hvor Danmark har imponeret stort. Vi bruger de danske herrers morgenkamp mod Ungarn som afsæt til en midtvejsstatus. Hvor står Danmark? Hvad har vi set i turneringen? Og hvad kan vi glæde os til frem mod kvartfinalerne? Vi havde Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau med os på en virtuel forbindelse til en foreløbig status på OL-slutrunden på herresiden. Vi talte om ressourcer, dommerlinjen og alt det, vi har set undervejs. Gæst: Rasmus Vandbæk og Nicolej Krickau Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #9 - Status på kvindernes turnering med Allan Heine og Martin Albertsen
31/07/2024 Duración: 54minKvindernes OL er godt i gang. Alle hold har spillet tre kampe. Vi bruger de danske kvinders tredje kamp som afsæt til en midtvejsstatus. Hvor står Danmark? Hvad har vi set i turneringen? Og hvad kan vi glæde os til frem mod kvartfinalerne? Vi havde Allan Heine og Martin Albertsen med os på en virtuel, europæiske forbindelse til en foreløbig status på OL-slutrunden. Gæst: Allan Heine og Martin Albertsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #8 - Optakt til herrernes OL og tips og tricks til managerspillet med Rasmus Boysen
18/07/2024 Duración: 02h09minHerrernes OL tegner til at blive historisk. Her ser vi frem til herrernes turnering sammen med Rasmus Boysen. Og på herresiden er der oven i købet et managerspil, vi også skal se frem til. På den måde endte vores optakt på herresiden med at udvikle sig til et forsøg på at optage alletiders længste udsendelse på Mediano Håndbold. Vi talte alle 12 hold igennem - og vi gav gode tips til managerspillet på samtlige mandskaber ved OL. Vi var ude i en rekordlang udsendelse. Så derfor er her et overblik over elementerne i udsendelsen: 00:00 Generelt om OL 15:40 Lytterspørgsmål om turneringen og managerspillet 27:10 Kroatien 37:40 Tyskland 45:10 Spanien 54:20 Slovenien 1:00:30 Sverige 1:07:00 Japan 1:14:30 Ungarn 1:22:10 Norge 1:30:10 Argentina 1:35:30 Egypten 1:42:10 Frankrig 1:51:50 Danmark Få det helt store overblik her og bliv klar til OL. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #7 - Optakt til kvindernes OL med Kasper Andersen
15/07/2024 Duración: 01h06minTorsdag den 25. juli går det løs for de danske kvinder ved OL i Paris. I en tæt besat turnering med de tolv bedste hold i verden - og i en vanskelig indledende gruppe hvor Danmark bliver udfordret fra tidlig morgen til sen aften i Paris. Vi tog på besøg på hos Kasper Andersen for at tale hele turneringen og de danske chancer igennem. Hvem er favoritter? Hvordan skal det danske hold spille? Og hvad bliver nøglerne i den stærkt besatte turnering? Gæst: Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #6: Lars Jørgensen om de særlige forberedelser op til et OL
13/07/2024 Duración: 39minBåde han og Jesper Jensen var med som spillere i Beijing i 2008. Nu står de i spidsen for det danske kvindelandshold i det første OL siden London i 2012. Vi talte med ham om truppen, erfaringerne med at spille OL og om det særlige forsvar, som det danske hold kan stille op med i den olympiske turnering. Mød Lars Jørgensen her. Gæst: Lars Jørgensen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #5: Sandra Toft og den store OL-drøm
13/07/2024 Duración: 24minFå danske håndboldspillere har så tydeligt vist, hvad drømmen om OL betyder for dem. For Sandra Toft er det at komme med til OL en pigedrøm, der nu endelig går i opfyldelse. Helt til det sidste var hun i tvivl om hendes egen deltagelse. Men Champions League vinderen fra Györ er med og får nu drømmen opfyldt. I samtalen her fortæller hun om den drøm - og om alt det, hun glæder sig til denne sommer. Gæst: Sandra Toft Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #4: Trine Østergaard klar til at tage ansvar til OL
13/07/2024 Duración: 25minTrine Østergaard har drømt om OL, siden hun begyndte til håndbold. Efter en hård sæson i CSM Bucuresti er hun nu klar til de olympiske lege i Paris. Hun er eneste højre fløj i truppen, og der hviler et stort ansvar på hendes skuldre. Et ansvar hun trives med. Hør Trine Østergaard fortælle om sæsonen, forventningerne og det helt specielle ved at skulle til OL i Paris. Gæst: Trine Østergaard Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #3: En sulten Rasmus Lauge og OL-drømmen
10/07/2024 Duración: 18minDe olympiske lege og Rasmus Lauge har ikke altid været den bedste kombination. I 2012 blev han udskiftet undervejs, og både i 2016 og 2021 måtte han blive hjemme som en følge af alvorlige knæskader. Men i 2024 er han med. Som en af de rutinerede spillere i en uhyre stærk trup. Og det er en sulten Rasmus Lauge, der er nu er klar til at leve OL-drømmen ud i Paris. Gæst: Rasmus Lauge Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #2: Magnus Saugstrup klar til OL efter en lang sæson i Bundesligaen
10/07/2024 Duración: 27minMagdeburg-stjernen Magnus Saugstrup står nu overfor sit andet OL med det danske landshold. Efter en lang og krævende sæson i Bundesligaen med Magdeburg, der bød på sejr i både ligaen og pokalturneringen, men som også sluttede med en skuffelse i Final 4 i Köln. Vi talte med Magnus Saugstrup om sæsonen, om Magdeburg og om hans rolle på klub- og landshold. Og så hører vi også, hvad landsholdet egentlig bruger deres fritid på. Gæst: Magnus Saugstrup Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
OL 2024 Special #1: Assistenttræner Henrik Kronborg har ordet inden OL
10/07/2024 Duración: 43minDet er en rutineret dansk OL-trup, der denne sommer tager til OL i Paris. Således også på trænerbænken, hvor Henrik Kronborg som assistenttræner nu skal afsted til sin tredje OL-turnering. Vi mødte ham i den danske lejr til en samtale om OL, den danske trup og det danske spil. Gæst: Henrik Kronborg Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Samtale med Jeppe Haugaard: OL-historier, farvel til en epoke og alletiders bedste målmand
02/07/2024 Duración: 01h07minJeppe Haugaard har i mange år været en skarp og præcis stemme som håndboldkommentator. Vi inviterede ham indenfor på Mediano Håndbold til en samtale inden sommerens OL. Vi talte bl.a. om de to danske landshold og om glæden ved en stor sportssommer. Men vi kom også forbi håndboldens tilstand og en række OL-historier. Måske det ligefrem er på vej til at blive et format, vi skal gentage? Gæst: Jeppe Haugaard Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*