Mørkeland

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 414:56:59
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Mørkeland er en dansk true crime-podcast, som dykker ned i to mord hver uge. Vi er ikke detektiver - blot ualmindeligt betagede af, hvad der får mennesker til at dræbe. Lyt med, når vi går på opdagelse i de mørkeste afkroge af det menneskelige sind.

Episodios

  • Episode 180

    26/06/2022 Duración: 01h48min

    Da en kvinde kiggede ud af sit vindue en tidlig morgen i oktober, fik hun øje på to mennesker, der så ud til at slås i indkørslen overfor. Men hun måtte ind for at hente sine briller for at være helt sikker. Da hun kom tilbage til vinduet, var der fredeligt ovre hos genboen. Troede hun. Bagefter handler det om en ung kvinde, der mødte op på sit arbejde i en kiosk. Den kvindelige ejer var meget atypisk ikke dukket op endnu, så sammen med en nabo kiggede den unge medhjælper ind gennem brevsprækken til den private del af kiosken, hvor ejeren boede. Straks stod det klart hvorfor. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 179

    19/06/2022 Duración: 01h54min

    Da en mand skulle på arbejde en tidlig morgen i januar, var hans hustru stadig ikke kommet hjem fra en glad aften i byen. Han var dog ikke bekymret, for det skete i ny og næ, at hun festede til den lyse morgen. Kort tid efter at manden var taget afsted, observerede genboen, at konen ankom i en lille gul folkevogn med tre unge mennesker, som fulgte hende helt op til lejligheden. Bagefter handler det om en ulykkelig mor, der kontaktede politiet for at fortælle, at hendes niårige søn ikke var kommet hjem fra en tur i biografen. Fem måneder senere fik hun den besked, hun desperat havde ventet på. Politiet havde fundet hendes dreng hundredvis af kilometer fra sit hjem, og han var klar til at komme hjem. Assisterende klip: Anders Eske Assisterende research: Ninna Andreasen Musik: Bensound.com

  • Episode 178

    12/06/2022 Duración: 01h52min

    Det handler først om en ung kvinde, som forlod et værtshus i byen en nat i april. Hun stavrede rundt på gader og stræder for at finde en taxa, og hun foretog også flere opkald fra en telefonboks for at ringe efter en vogn. Til sidst blev hun samlet op, men hjem kom hun aldrig. Bagefter handler det om en berømt linedanser, der blev forført af en gift mand. Da de havde kendt hinanden i lidt mere end et år, gjorde en hindbærplukker et tragisk fund i en skov under et par store bøgetræer. Snart fulgte hele landet med i efterforskningen, mens rygterne svirrede. Assisterende research: Malene Brix Pilegaard Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 177

    29/05/2022 Duración: 01h34min

    Da en ung kvinde havde fået fri fra arbejde og gik mod sin bil på en øde parkeringsplads, nærmede en gruppe unge sig pludselig i mørket. Hun fandt sine nøgler frem, satte sig ind i bilen og låste straks dørene. Deres målrettede fremfærd fik hende til at køre væk så hurtigt som muligt. Kort tid efter gik en anden ung kvinde mod sin bil samme sted. Hun nåede ikke at finde nøglerne frem. Bagefter handler det om, hvordan to containere med sko i Beirut viste sig at være forbundet til et frygteligt fund i et kolonihaveområde i Aabenraa. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 176

    22/05/2022 Duración: 01h31min

    Indeholder reklame for Mofibo. Da en enlig mor pludselig begyndte at modtage daglige opkald fra en ukendt mand, både hjemme og på jobbet, var der ingen hjælp at hente, og hun var skræmt fra vid og sans. Manden vidste altid, hvad hun havde lavet den dag, hvem hun havde været sammen med, og hvordan hun så ud. Hun anede til gengæld ikke, hvem han var, men stemmen virkede på mystisk vis bekendt. Bagefter taler vi om en mand, der ringede til alarmcentralen for at fortælle, at der var sket en frygtelig ulykke. Hans kone var faldet ned af kældertrappen. Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Særafsnit: En snak med Lise Linn Larsen om stalking

    15/05/2022 Duración: 01h30min

    I dette afsnit skal det handle om stalking. Noget, som op mod 100.000 danskere udsættes for hvert år. Udøverens forsøg på at kontakte den udsatte kan ofte tage sig ud som en række harmløse handlinger, men samlet set kan det have voldsomme fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for offeret og vedkommendes omgivelser. Og endda også for udøveren selv. Lise Linn Larsen er direktør for Dansk Stalking Center og har selv haft stalking helt tæt inde på livet. Den frygtelige oplevelse hører vi om, og så taler vi med hende om, hvem der typisk stalker og hvorfor.

  • Episode 175

    08/05/2022 Duración: 01h38min

    Indeholder reklame for HBO Max. Vi taler først om en ung mand, der vågnede som den første i et lille nordsjællandsk kollektiv. Han gik ud i skoven bag hytten for at lave morgenmad over bål, men pludselig blev freden brudt. En mand stod foran ham med et billede af sig selv og en lyshåret kvinde. Han ville vide, om den unge mand genkendte kvinden. Derfra gik det stærkt. Bagefter taler vi om en fredag morgen i juni, hvor en kvindelig hundelufter gjorde et makabert fund i græsset mellem nogle transportvogne. Den livløse person på jorden var så ilde tilredt, at politiets første tanke var, at vedkommende var blevet kørt over. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 174

    01/05/2022 Duración: 01h44min

    Da en mand bankede på døren for at bede om husly for natten, blev han gæstfrit inviteret indenfor. Alle lagde sig til ro, men før solen atter var stået op, var gårdens ene værelse forvandlet til et blodbad. Bagefter taler vi om en dreng, der ikke kom hjem, efter at han havde været sammen med nogle venner. Hans far forestillede sig, at han måske var gået på eventyr på en byggeplads i nærheden, men slog alligevel alarm, og da politiet ankom, skete der noget besynderligt. For pludselig fik de alle øje på en halvnøgen dreng, der sad på nabohusets tagryg. Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 173

    24/04/2022 Duración: 01h34min

    Det var en frostkold eftermiddag i januar, da en rytter var ude på sin hest i et naturskønt område. Men den fredelige tur blev pludselig afbrudt af en gøende hund, og da rytteren kom tættere på, kunne han se, at den vogtede over noget på jorden i en lysning. Bagefter taler vi om en ung kvinde, der gjorde sig klar til natten i en trappeopgang. Vinterkulden bed udenfor, og beboerne tillod stiltiende, at hun lagde sig til rette nede i kælderen. Der var ingen, der hørte noget til hende i løbet af natten, men næste morgen mødte der to skraldemænd et frygteligt syn for foden af trappen. Assisterende research: Malene Brix Pilegaard Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 172

    10/04/2022 Duración: 01h22min

    Da en pensioneret mand blev fundet dræbt med flasker og viskestykke, havde politiet, ud fra brutaliteten, en klar forestilling om, hvor morderen skulle findes. Men gerningsmanden viste sig at være en helt anden end først antaget. Bagefter handler det om en ung mand, der kom fuld og oprørt hjem fra nytårsfest. Han gik ind på sit værelse og begyndte at slibe en stor kniv. Hans far spurgte, hvad han skulle med den. ‘Noget dumt’, svarede han. Assisterende research: Malene Brix Pilegaard Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 171

    03/04/2022 Duración: 01h29min

    Indeholder reklame for Gyldendal. Der var ingen, der reagerede, da en 50-årig mand råbte og skreg i sin lille lejlighed på Vesterbro en sen aften i januar. Først flere dage senere, da to drenge kastede snebolde på hans vindue for at komme i kontakt med ham, og han ikke reagerede, brød politiet hans dør op. Bagefter taler vi om en hundelufter, der fandt en brun dametaske i et tætbevokset område, da han var ude på sin sædvanlige eftermiddagstur med sin labrador. Den skulle snart vise sig at blive et vigtigt spor i en makaber sag. Assisterende research: Malene Brix Pilegaard og Ninna Andreasen Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 170

    27/03/2022 Duración: 01h28min

    Indeholder reklame for Mofibo. Da to teenagedrenge var fulde og højrøstede ombord på et tog, bad en ung mand dem, meget modigt, om at dæmpe sig og opføre sig ordentligt. De råbte op og spyttede efter folk. Han kunne ikke have vidst, hvad de netop havde gjort ved en anden mand, der tilfældigt havde krydset deres vej. Bagefter skal vi til Den Mexicanske Golf, hvor en yngre mand fra Lyngby havde nattevagten på et stort fragtskab med retning mod New Orleans. Da hans kollega stod op for at afløse ham næste morgen, var danskeren pist borte. Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 169

    20/03/2022 Duración: 01h45min

    Humøret var i top, og alt var, som det plejede, da en ældre mand cyklede rundt på sin sædvanlige rute. Han var såkaldt pensionsudbetaler. Men da han havde afleveret dagens første betalinger og skulle til at forlade en trappeopgang, stod der pludselig to unge mænd foran ham og krævede, at han gav dem alle sine penge. Derfra gik det stærkt. Bagefter taler vi om en ung kvinde, som besluttede sig for at blaffe for at komme til fødselsdagsfest hos en veninde. Hun afviste at køre med flere bilister, som hun ikke følte sig tryg ved, men da et ungt par tilbød hende et lift, ringede alarmklokkerne ikke. Så snart hun hoppede ind, begyndte et levende mareridt. Assisterende research: Malene Brix Pilegaard Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 168

    30/01/2022 Duración: 53min

    Naboerne havde noteret sig en sær stank fra det lille grønne rækkehus, som længe havde været berygtet i kvarteret. Det synede forsømt og slidt med afskallet maling og tilgroet have, selvom der boede en hel familie. Men ingen havde trods alt forestillet sig, at den ubehagelige lugt kom fra andet end det affald, der hobede sig op. Den sande årsag var uvirkelig. Assisterende research: Malene Pilegaard Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 167

    23/01/2022 Duración: 01h24min

    Det er blevet tid til at tale om HAM. Han behøver sådan set ingen introduktion, men noget skal vi jo skrive her. Begyndelsen på enden for en af de værste seriemordere i historien, var da en ung mand kom løbende langs vejen og panisk viftede med armene, idet en politibil tilfældigt passerede. Han var nøgen og havde et sæt håndjern dinglende om det ene håndled, og han fortalte en usandsynlig historie om, at han var blevet holdt fanget af en mand med en kniv i en lejlighed i nærheden. Betjentene kørte straks til adressen for at undersøge sagen, men kunne næppe have forberedt sig på den horror, de skulle til at træde ind til. Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 166

    16/01/2022 Duración: 36min

    Da telefonen ikke blev taget hos en ældre kvinde, som boede i et stort hus alene, vækkede det undren blandt hendes bekendte. Hun skulle efter planen flytte til den anden ende landet få dage senere, så hun burde være hjemme og være ved at gøre sig klar til det nye kapitel i livet. En veninde kørte forbi for at se til hende, men alt var stille, og den dør, der ellers altid stod åben, var pludselig låst. Det var bekymrende, men naboen vidste heldigvis, hvor ekstranøglen til huset gemte sig. Assisterende research: Malene Pilegaard Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 165

    12/12/2021 Duración: 49min

    Indeholder reklame for Mofibo. En ung kvindes sæde stod tomt under hele forestillingen, men ingen tænkte videre over, at hun manglede. Hendes kæreste havde sat hende af midt i byen, så hun selv kunne gå den sidste vej til teatret, hvor hun skulle se stykket ‘Når kærligheden går amok’. Men hun nåede aldrig frem, og i dagevis var ingen klar over, at hun hverken havde været i skole eller hjemme siden den aften. Da hendes nærmeste endelig opdagede, at hun var væk, var bekymringen stor. Det lignede hende ikke at forsvinde. Hun var en pligtopfyldende elev og ville heller aldrig efterlade sine undulater til sultedøden på den måde. Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 164

    05/12/2021 Duración: 39min

    Da en kvinde låste sig ind i sin vens lejlighed, var det helt uventet, at en fremmed mand kom hende i møde i gangen. Han havde bar overkrop og var kun iført cowboybukser og gummisko. I hånden havde han en stor køkkenkniv, som var han blevet forstyrret midt i madlavningen. Hun hørte egentlig godt, hvad han sagde til hende, men beskeden var så hårrejsende, at det alligevel først var da hun fik øje på den livløse krop på gulvet bag ham, at hun drejede om på hælen og løb for livet. Politiet ankom kort tid efter til et helt ekstremt gerningssted og en meget speciel lugt. Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 163

    28/11/2021 Duración: 56min

    Da en 36-årig mand mødte sin nye kollega, en smuk, mørkhåret kvinde på 22, var det kærlighed ved første blik. For ham. Efter at de havde spist frokost sammen på arbejdet, besluttede han sig for at prøve lykken og invitere hende ud. Hun afslog venligt. Hun var ikke interesseret i andet end et professionelt forhold. Men han tog ikke et nej for et nej. Han forsøgte igen og igen. Og igen. På alle tænkelige måder. Han efterlod gaver på hendes skrivebord, ringede ustandseligt, kørte forbi hendes hjem og meldte sig sågar ind i hendes motionscenter. Han blev kun mere påtrængende og ihærdig, hver gang hun afviste ham. Og til sidst så han rødt. Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

  • Episode 162

    21/11/2021 Duración: 32min

    Det var usædvanligt, at den punktlige og vellidte medarbejder ikke mødte op til sin vagt som buschauffør efter en fridag. Det lignede ham ikke. Da han heller ikke tog telefonen, kørte en kollega forbi hans hjem, men døren blev ikke åbnet. Det samme gentog sig næste dag. Til sidst tog hans far forbi huset og gjorde et rædsomt fund bag den låste hoveddør. Assisterende research: Malene Pilegaard Assisterende klipper: Anders Eske Musik: Bensound.com

página 6 de 15