Arbejdstitel

Om ting, man bør kunne

Informações:

Sinopsis

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alt det, man bør kunne. I en veloplagt diskussion mellem de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst gennemgår de, hvad de mener, ethvert moderne menneske skal mestre. Det handler om at kunne navigere godt i livet: Man bør kunne danse til et bryllup og i øvrigt være bedøvende ligeglad med, om det ser godt ud, eller om folk kigger. Kristoffer kan berette om alle de år, hvor han som en anden bænkevarmer stod i udkanten af dansegulvet og kiggede ind, indtil han blev voksen nok til at se stort på sit eget selvbillede og bare danse derudaf.   Man bør også mestre en signaturret hjemme i køkkenet, som man har lavet så tilpas mange gange, at den sidder på rygraden og nemt kan skydes af, når der kommer gæster. Det klæder også et moderne menneske at turde tage teten og bestille mad til et helt bord, hvis der er behov for det. Hvad skal man ellers kunne? Skifte en fustage, løbe 10 kilometer, skrue på kosten, så man taber et par kilo, sige nej, tale pænt til serviceperso