Arbejdstitel

Informações:

Sinopsis

En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.

Episodios

  • Med Anders Breinholt

    21/03/2024 Duración: 59min

    En klassisk ternet flannelskjorte går aldrig af mode… eller gør den? Har den egentlig nogensinde været på mode, eller er det kun en beklædningsgenstand for folk, primært mænd, der har rundt 40 år? Det kan du få svar på i det nye afsnit af Arbejdstitel, hvor tv-vært Anders Breinholt er inviteret med som særdeles veloplagt og snakkesaglig gæst.  Det er lytteren William, der til det faste format Overvurderet/Undervurderet har skrevet ind og spurgt, om ternede skjorter er netop det – overvurderede eller undervurderede. Og tilfældet denne dag vil, at gæst Anders Breinholt er iført netop en ternet skjorte i beige og blå nuancer fra det britiske mærke Drake’s.  Det udløser ikke overraskende en diskussion, der splitter Anders Breinholt og de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspir

  • På Falsled Kro med Kasper Hasse og Simon Juel

    07/03/2024 Duración: 01h05min

    Hvad er den perfekte roomservice-bestilling midt om natten? Det ved de på Falsled Kro. Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har i dette afsnit sat sig i bilen med kurs mod Sydvestfyn. På Falsled Kro besøger de nemlig direktør Kasper Hasse og køkkenchef Simon Juel Petersen, der fortæller, hvordan man kombinerer en landevejskro med en femstjernet oplevelse, og hvorfor man burde bestille deres roomservice midt om natten, selvom man er stopmæt. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance og effektivitet. Senest er Volkswagen ID.7 blevet kåret som Årets Business Bil 2024 i Danmark. ID.7 Style 286 hk. fra (vejl. udsalg) kr. 471.995. Forbrug: 14,2-14,3 kWh/100 km. Rækkevidde: 614-618 km. CO2-

  • Med kreativ direktør Karl-Oskar Olsen

    22/02/2024 Duración: 44min

    Der er få personer, der gennem de seneste 20 år har påvirket københavnsk ungdomskultur mere end Karl-Oskar Olsen. Som ung og knap nok nyuddannet stiftede han med to venner tøjmærket Wood Wood, som han dog siden har forladt. Han var medstifter af løbefællesskabet NBRO Running, der stadig løber i bedste velgående. Og så er han medejer af pizzakæden Corsa Pizza. I dag er hans primære beskæftigelse Pas Normal Studios, hvor han er kreativ direktør og medstifter. Det er hans idéer, der bliver omsat til det cykeltøj, stilbevidste søndagsmotionister på alt for dyre carboncykler iklæder sig i snart sagt hele verden. Karl-Oskar Olsen har tidligere været gæst i ’Arbejdstitel’, men efterspørgslen fra lytterne på at få ham bragt tilbage bag mikrofonen har været så stor, at den er blevet efterkommet. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der

  • Med Peter Falktoft

    15/02/2024 Duración: 57min

    Peter Falktoft er på en og samme tid et meget offentligt og meget privat menneske. Han lever af at lave radio til en meget stor og meget dedikeret lytterskare, men han værner også om sit privatliv. I det nye afsnit af 'Arbejdstitel' bliver der dog lirket en lille smule op ind til den privatsfære, som få kender til. Det bliver til en snak om den japansk/mexicanske boliginspiration, han og hustruen sværger til og har indrettet sig efter. Det handler også om den måde, man mest optimalt rejser på, når man skal krydse kontinenterne (spoiler alert: det er ikke på economy). Og det handler selvfølgelig også om de steder i Danmark (der er kun otte!), hvor Peter Falktoft gider drikke sin kaffe. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Lyd: Mathias Frejdahl Marker Video og foto: Mathias Frejdahl Marker Redaktion: Nina Sophia Buth Olsen

  • Med brødgeniet Jesper Gøtz

    08/02/2024 Duración: 01h01min

    Nogle gange skal man gå helt til grænsen og også overskride den, før man ser klart og skifter retning i livet. Det måtte kok og bager Jesper Gøtz sande, da han efter en lang periode i nogle af Københavns mest ambitiøse køkkener kollapsede af stress over at arbejde for meget, ikke være tilpas i sin rolle som souschef og fokusere for lidt på sig selv. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jesper, hvordan han samlede sig selv op ved blandt andet at tage til Thailand, starte Lille Bakery og nu arbejder med sin egen virksomhed, Gøtz Bread Projects – og alt fortælles naturligvis imens et brød bliver bagt færdigt i ovnen. Duft, smag og lyt med. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Volkswagen ID.7, som de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i en serie af fire afsnit kører ud i landet for at optage med nogle af de personer, der inspirerer og fascinerer dem. Volkswagen ID.7 er en rummelig elektrisk bil, der kombinerer god komfort og stor rækkevidde med godt design, elegance

  • Med Erik Sviatchenko

    27/01/2024 Duración: 01h09min

    Fodboldspiller Erik Sviatchenko er en af slags spillere, der også går op i det gode liv udenfor grønsværen. Han er kendt som en særdeles velklædt og velinformeret herre, der både kan tale med om Tom Ford og Mark Rothko. Sviatchenko bærer FC Midtjylland i hjertet, men har siden 2023 haft hjemmebane i Houston Dynamo FX i staten Texas i USA, hvor han nu bor med sin hustru og deres børn.  I dette afsnit taler de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné med Erik Sviatchenko om flytningen til Houston, hvor kulturen er markant anderledes end det, Sviatchenko kom fra i Danmark. Han fortæller om, hvordan man bliver forhandlet på plads som spiller, ikke altid med viden om, hvordan ens egen skæbne bliver. Der bliver talt om vigtigheden af at flyve godt og bo godt, når man rejser med holdet. Og så fortæller Sviatchenko også om kampen for at gøre sig selv og sit hold mere kendt i en by, der ikke har tradition for fodbold.  Der bliver selvfølgelig tid til det faste segment Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værte

  • Redaktionsmødet 2024

    11/01/2024 Duración: 49min

    En ny sæson af Arbejdstitel skydes i gang, og det bliver naturligvis med et redaktionsmøde, hvor Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taler drømme, mål og forhåbninger for året. Derudover vil rigtig mange af Arbejdstitels lyttere vide, om det er overvurderet eller undervurderet at farvesortere sine bøger i bogreolen. Svaret vil måske overraske dig, men der er rørende enighed bag mikrofonerne. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. Brug koden arbejdstitel23 til at få 1.199 kr. i rabat på dine fem næste måltidskasser. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker Musik: Peder og Asger Baden

  • Nytårsspecial: Med Esben Bjerre, Adam Price og Andreas Bagh

    28/12/2023 Duración: 01h20min

    Hvad skal Esben Bjerre drikke til nytår? Hvordan sørger Adam Price for både at få afløb for sine gastronomiske ambitioner og se sine gæster i løbet af aftenen? Og hvad har været den bedste bid, Andreas Bagh har sat tænderne i i det forgangne år? Det er blot nogle af de spørgsmål, der bliver berørt i denne nytårsspecial fra Arbejdstitel. De to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har sat Esben Bjerre, Adam Price og Andreas Bagh stævne på sidstnævntes helt nye restaurant, Ambra, der netop er åbnet i Indre By i København. Arbejdstitel ønsker rigtig godt nytår. Tak for 2023, vi glæder os til 2024. Mange tak for at lytte med. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Nina Sophia Buth Olsen Video: Johan Sylvest Bregnballe Musik: Asger Baden og Peder Pedersen

  • Arbejdstitel på tur: Til Tokyo (del 2)

    21/12/2023 Duración: 01h38s

    En præmis for at være i Tokyo er, at man aldrig når det hele. Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for længst indset på deres tur til byen, der kan føles så uendelig stor. En konstant følelse af, at hver time brugt på et hotelværelse er spild af tid, nager dem, men nu er de første spadestik ned i den japanske metropols hårde asfalt taget, og i andet afsnit af ’Arbejdstitel’ i Tokyo får de to værter besøgt de bedste kvarterer, gode butikker og tager en tur på New York Bar på 52. etage af Park Hyatt-hotellet, der er kendt fra Sofia Coppolas ’Lost in Translation’. Det faste segment ’Overvurderet eller Undervurderet’ står naturligvis også på programmet, og her kommer de rundt om alt fra dry martini og det at tage sit eget kamera med på tur til drengerøvsture og at gemme noget til tidspunkter, hvor man er i en bedre setting til at nyde det til fulde. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med Visit Japan og Finnair.

  • Arbejdstitel på tur: Til Tokyo (del 1)

    07/12/2023 Duración: 01h08min

    Velkommen til første afsnit af Arbejdstitel i Tokyo. Med kufferterne pakket og en uendelig liste over steder, de to værter skal besøge, indtager Arbejdstitel den japanske hovedstad Tokyo. Hverken Kristoffer Dahy Ernst eller Oliver Enné har været i byen før, hvilket gør oplevelsen så meget desto mere speciel. Tokyo er gigantisk, overvældende og fascinerende. Det er uendeligt mange landsbyer, der er kogt sammen til en enorm storby. Skal man gå til højre eller venstre, hvad er godt, hvor spiser man, drikker kaffe, kigger på kunst og kigger på mennesker? Det korte svar er over det hele. Og i det nye afsnit af Arbejdstitel tager de to værter dig i hånden, så I trygt og godt kan indtage Tokyo sammen. Turen går til Shibuya Crossing, på tonkatsu-restaurant, på lyttebar, cocktailbar og teppaniyaki-restaurant, ligesom der også bliver lagt en løbetur ind for at kæmpe med det jetlag, der nærmest tager livet af Oliver. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med Visit Japan og Finnair.

  • Med Tal R

    23/11/2023 Duración: 58min

    Dagens gæst i Arbejdstitel er kunstneren Tal R med det borgerlige navn Tal Rosenzweig. Tal R er en af landets absolutte sværvægtere, når det kommer til moderne kunst. Han bevæger sig flydende og frit mellem maleri, skulpturer, farver og offentlig udsmykning, og har efterhånden malet sig op i en superliga, hvor han bider skeer med de store, internationale navne. Tal R er selvfølgelig en skarp og velformuleret gæst med et nysgerrigt og originalt blik på verden, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i det faste format Overvurderet/Undervurderet, hvor han beredvilligt dømmer ting inde eller ude. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. Brug koden arbejdstitel23 til at få 1.199 kr. i rabat på dine fem næste måltidskasser. Rigtig god fornøjelse. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker Video: Johan Sylvest Bregnballe Musik: Asger Baden og Peder Thomas Pedersen

  • Om at gå på arbejde

    09/11/2023 Duración: 45min

    Hvor stor en del af dit arbejde er lyst og hvor stor en del er pligt? Har du nemt ved dit arbejde? Hvor god er du til at fejle og tro på processen, før du står med et resultat, du er stolt af? Det er noget af det, Arbejdstitel handler om i dag. De to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taler om det, rigtig mange gør: går på arbejde. Nogle elsker det og kunne aldrig forestille sig ikke at lave noget, andre gør det for kun at tjene penge og kunne leve et liv ved siden af. Der er naturligvis også plads til det faste segment Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værter i dagens afsnit endevender ting som at spørge folk, hvor deres tøj er fra, at se sport på sin telefon, når man er ude at spise, og at give en erkendtlighed som tak for at have lånt noget af naboen. Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med HelloFresh. Brug koden 'arbejdstitel23' til at få 1.199 kr. i rabat på dine fem næste måltidskasser. Rigtig god fornøjelse. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Ma

  • Om venskaber

    02/11/2023 Duración: 49min

    Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om venskaber. Om at have gamle venner og unge venner, om at pleje sine venskaber og om at skabe oplevelser med sine venner. Og om at få nye venner som voksen. Kærester og koner kommer og går, men venner består. Derfor er det vigtigere end noget andet at pleje sine venskaber, og det er blandt andet det, denne episode af ’Arbejdstitel’ handler om. Kristoffer har stadig venner, der går tilbage til 5-årsalderen, mens Oliver er anderledes ikke-nostalgisk anlagt i forhold til relationer – de behøver ikke række langt tilbage for at være gode. Der er selvfølgelig også plads til det faste segment Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værter blandt andet diskuterer, om det er overvurderet eller undervurderet at tage fri på sin fødselsdag, at have bordplan til privatmiddage, at eje et sommerhus i udlandet og at ilte vin i munden, inden man drikker det. Dagens afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Nilens Jord Men. Besøg nilensjord.dk og brug koden Arbejdstitel for at f

  • Med Anne Sophia Hermansen

    26/10/2023 Duración: 52min

    Anne Sophia Hermansen katapulterede sig selv fra det private erhvervsliv direkte ind på Debatdanmarks store scene, da hun for 15 år siden stormede frem som debattør af samfundsemner af snart sagt enhver art. Med et velkalibreret, borgerligt kompas og en tilsyneladende uhæmmet lyst til at stikke hånden ind alle de hvepsereder, hun kom forbi, kunne man få det indtryk, at hun nærmest trak vejret gennem konflikter.  Hun er blevet mere rund med årene, påstår hun, og har ikke den samme krigeriske lyst til at diskutere alt med alle. Men hun vil heldigvis gerne tale med Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst, ’Arbejdstitels’ to værter, og det er der kommet er veloplagt og sprudlende program ud af. I dag er Anne Sophia Hermansen kulturkommentator på Weekendavisen, moderator og foredragsholder, og hun er stadig en kvinde med sine meningers mod og en hjerne, der kører hurtigere end de flestes. Dagens afsnit handler blandt andet om at have fundet de perfekte, skræddersyede bukser, om grim arkitektur, om at blive kåret til

  • Om opskriften på den perfekte dag

    19/10/2023 Duración: 49min

    Hvordan er man god til at hænge ud? Er der nogle regler eller retningslinjer, der er gode at følge? Og hvad betyder det egentlig at være sammen uden egentlig at skulle udrette noget? Det er det, det nye afsnit af Arbejdstitel handler om: at hænge ud. De to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné har for en dag fået stillet en bil og en chauffør til rådighed, og den mulighed udnytter de til at optage et afsnit af Arbejdstitel om at være sammen uden mål og med, men simpelthen bare gribe dagen og lade den tage dem hen, hvor den gør. Det nærmer sig opskriften på den perfekte dag, hvor der undervejs bliver drukket kaffe, spist pizza og smagt på kage ad flere omgange. Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné besøger nogle af de steder og nabolag, der betyder noget for dem eller som har en historie, der har været med til at forme dem. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Johan Bregnballe Musik: Peder Thomas Pedersen og Asger Baden Dette afsnit af Arbejdstitel er bragt i samarbejde med Lexus i anl

  • Om ting, man bør kunne

    12/10/2023 Duración: 57min

    Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alt det, man bør kunne. I en veloplagt diskussion mellem de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst gennemgår de, hvad de mener, ethvert moderne menneske skal mestre. Det handler om at kunne navigere godt i livet: Man bør kunne danse til et bryllup og i øvrigt være bedøvende ligeglad med, om det ser godt ud, eller om folk kigger. Kristoffer kan berette om alle de år, hvor han som en anden bænkevarmer stod i udkanten af dansegulvet og kiggede ind, indtil han blev voksen nok til at se stort på sit eget selvbillede og bare danse derudaf.   Man bør også mestre en signaturret hjemme i køkkenet, som man har lavet så tilpas mange gange, at den sidder på rygraden og nemt kan skydes af, når der kommer gæster. Det klæder også et moderne menneske at turde tage teten og bestille mad til et helt bord, hvis der er behov for det. Hvad skal man ellers kunne? Skifte en fustage, løbe 10 kilometer, skrue på kosten, så man taber et par kilo, sige nej, tale pænt til serviceperso

  • Med Thor Farlov

    28/09/2023 Duración: 50min

    I dette afsnit af Arbejdstitel drikker de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst af ungdommens kilde. De har nemlig inviteret Thor Farlov med på optagelse, og det unge energibundt bringer veloplagt skyts med i programmet.  I afsnittet med Thor Farlov taler de to værter med ham om gennembruddet i X Factor, der mere eller mindre katapulterede ham ud af skolen og ind på natklubberne i en meget tidlig alder.  Der bliver også talt om Thor Farlovs dummeste køb efter den første store check (et par meget, meget dyre sko), om hans planer for at komme ned i gear over vinteren (det kommer ikke til at ske) og om den bedste italienske restaurant i Gentofte, som ingen kender.    Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Gæst: Thor Farlov Producer: Mathias Frejdahl Marker Video: Johan Bregnballe Sylvest Musik: Asger Baden og Peder Pedersen

  • Om favoritter pt. II

    14/09/2023 Duración: 01h06min

    Der er et helt nyt afsnit af Arbejdstitel klar i din æter. Den nye episode er en opfølger til den meget populære episode, de to værter udgav for nylig, der handlede om favoritter. Dem har de mange flere af, og derfor var det naturligvis oplagt at lave endnu et afsnit om alt det, de elsker at elske. De to værter kommer vidt omkring i en række af livets store og små favoritter. Lige fra hvilken frokostrestaurant, der gør dem bløde om hjertet, hvilken type pasta de foretrækker og hvilke løbesko, der er bedst. Der bliver også snakket morgenmad, favoritmuseum, sædevalg på fly og det bedste sted at people watche. Og så bliver de to værter meget hurtigt enige om, hvem der er den ultimative profil på Instagram at følge, hvis man har lyst til at få verificeret, at man lever et leverpostejsfarvet liv i Danmark.

  • Med Eva Ravnbøl

    31/08/2023 Duración: 01h41s

    Det er ikke for meget at sige, at Eva Ravnbøl er Arbejdstitels uofficielle ambassadør i Rom. Her har hun boet i langt over halvdelen af sit liv, og som journalist for blandt andre TV 2 har hun gjort det til sit adelsmærke at formidle levende og begejstret om stort og småt fra landet, som alle elsker at elske. Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst møder Eva Ravnbøl på Italo Thai på Værnedamsvej i København, hvor snakken flyder om alt fra regler på italienske restauranter, forskellen mellem bella figura og brutta figura, og hvorfor kvaliteten på kuvertbrød i Italien (alarme rosso! alarme rosso!) er så fornærmende ringe. Eva Ravnbøl er gavmild med sine indsigter om italiensk kultur. Og hendes øje for italienernes vaner og opførsel, særligt i lyset af de danske ditto, er guld værd at lytte til. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker

  • Om idéer

    17/08/2023 Duración: 57min

    I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ tages et banalt, men ikke desto mindre meget væsentligt emne under kærlig behandling: kunsten af få idéer. Både Kristoffer og Oliver får groft sagt deres løn for deres evne til at finde på idéer. Men hvordan gør man? Er det noget så simpelt som at cykle en ny rute på arbejde, der kan fremelske den næste gode idé? Og hvem skeler de to værter til, når der er lavvande i idébrønden? I dette afsnit vender Kristoffer og Oliver selvfølgelig også tilbage til det faste format Overvurderet/Undervurderet. Her kaster en af værterne sig, lettere overraskende, ud i et forsvar for at takke ja, når frisøren spørger, om man vil have voks i håret efter endt klipning. Værter: Kristoffer Dahy Ernst & Oliver Enné Producer: Mathias Frejdahl Marker

página 1 de 5