Filmland

Informações:

Sinopsis

Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.

Episodios

  • Filmland: Lås udyret inde, slip ofrene fri!

    24/09/2020 Duración: 57min

    Det er naturligvis tilfældigt, men det giver en smuk mening at serien 'Efterforskningen' og dokumentaren 'Undertrykkelsens sang' får tv-premiere oveni hinanden. Den ene fortæller om politiets svære arbejde under den makabre Ubådssag, den anden om ofrene for en religiøs kult i Chile, men tilfælles har de, at de smider tidens true crime-dysterheds-fetish langt væk og giver os god plads til at forstå konsekvenser for alle andre implicerede. Filmland interviewer folkene bag 'Efterforskningen' og 'Undertrykkelsens sang' og anmelder derudover Thomas Vinterbergs nye film, 'Druk'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Er småberusede gymnasielærere løsningen på alting?

    17/09/2020 Duración: 56min

    Mens unge danskeres bællerier endnu engang skaber overskrifter, kaster Thomas Vinterberg en ny vinkel ind i arenaen med 'Druk', om fire gymnasielærere, der afprøver en teori om at et menneske fungerer bedre med en konstant alkoholpromille i blodet. Hvad skal vi med den vinkel? spørger Filmland, der også anmelder gyseren 'Antebellum' og Roman Polanskis omdiskuterede 'Officer og spion', om et historisk justitsmord i 1890'ernes Frankrig. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Har Venedig lige knockoutet coronaen?

    10/09/2020 Duración: 57min

    Kan man virkelig afvikle en stor international filmfestival under coronapandemien? Godt spørgsmål, som venetianerne i de her dage forsøger at få svar på. Mens alle store filmfester har været aflyst det seneste år, tager den fine gamle festival i Venedig chancen, bevæbnet med mundbind, sprit, temperaturmålere og såmænd også maskinpistoler. Lykkedes det? Har filmbranchen fundet en måde at kontrollere plageånden, coronaen? - spørger Filmland, der også anmelder biografaktuelle film som komedien 'The King of Staten Island' og den politiske dokumentar 'Til Sama'. Filmland anmelder: The King of Staten Island. The Personal History of David Copperfield. Til Sama. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Til filmfest - uden pest!

    03/09/2020 Duración: 57min

    Mens 'Tenet' forsøger at sparke liv i de coronaramte biografer, prøver italienerne at give førstehjælp til filmbranchen. Ovenpå aflyste festivaler verden over vil en af de største og vigtigste, Mostra Internazionale d'arte Cinematografica i Venedig, blive gennemført i de næste uger. Det bliver med italienske designer-livremme og -seler, uden amerikanske filmstjerner og med masser af håndsprit til at holde den højst uvelkomne gæst, coronaen, i skak. Filmland er tilstede, iført påkrævet mundbind, for at følge de spæde skridt mod en normal filmverden. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Redder Christopher Nolan verden lige om lidt?

    27/08/2020 Duración: 56min

    Sjældent, hvis nogensinde, har en film været SÅ ventet. Det skyldes ikke kun at den formodes at være fantastisk, men også at biograferne verden over håber, at den sparker nyt liv i billetsalget ovenpå corona-nedlukningen. 'Tenet', hedder filmen, og meget mere end at den rummer elementer af science fiction, action og spionfilm, at den vender op og ned på vores opfattelse af tid, vides ikke. Perfektionisten og instruktøren Christopher Nolan, manden bag bl.a. 'Memento' og 'Interstellar', har været yderst hemmelighedsfuld. Kan han virkelig redde (film)verdenen med 'Tenet?'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Hvad sker der, når du hører noget andet end du ser?

    20/08/2020 Duración: 56min

    Vores ører har vænnet sig til, at filmmusik skal understøtte de følelser, vi i forvejen oplever, når vi ser en film. Men hvad sker der hvis musikken præsenterer os for noget andet end det, vi ser? Bliver vi forvirrede? Inspirerede? Irriterede? Det giver komponist Jonas Struck sit bud på med udgangspunkt i den musik, han har skabt til premiereaktuelle 'Vores mand i Amerika'. Derudover forskræp til filmen, der måske kan genstarte troen på af amerikanske blockbustere også kan fylde biograferne i en corona-tid, Christopher Nolans 'Tenet'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Hvordan har filmverdenen det egentlig for tiden?

    13/08/2020 Duración: 57min

    De danske biografer er genåbnede ovenpå coronakarantænen, men har filmverdenen det egentlig godt i de her pandemitider, hvor amerikanerne ikke tør slippe deres dyre film løs af frygt for at miste penge, og visse biograferne overlever på repremierer på gamle blockbustere? Det ser Filmland nærmere på i de kommende uger, i første omgang ved at ta' pulsen på direktør for Danske Biografer, Lars Werge, og formanden for filmdistributørerne, Frederik Malling Juul. Derudover interview med Milad Avaz om hans tv-serie 'Alfa', og anmeldelser af bl.a. danske Christina Rosendahls 'Vores mand i Amerika' og den franske kærlighedsthriller, 'Forført'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Diplomatpunkeren Kaufmann

    06/08/2020 Duración: 57min

    Henrik Kaufmann? Klinger det navn bekendt? Formentlig ikke, men det vil den danske instruktør Christina Rosendahl rette op på med sine nye spillefilm, 'Vores mand i Amerika', der følger Danmarks ambassadør i Washington under 2. verdenskrig mens han nægter at følge sit lands samarbejdspolitik under nazisternes besættelse, tilbyder USA at bruge af Grønlands jord og er sin kone utro. Filmland taler med Rosendahl om Kaufmann og om at fortælle om komplekse mennesker i ord, billeder, lyd og musik. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Det gysende og gyselige ved voksenmobning

    25/06/2020 Duración: 57min

    Hvem mobber hvem? Og hvorfor? De spørgsmål ligger og ruger under filmatiseringen af Christian Jungersens storsælgende roman, 'Undtagelsen', der følger fire kvinder - spillet af Danica Curcic, Amanda Collin, Sidse Babett Knudsen og Lene Maria Christensen - på Center for Information om Folkedrab. Den sidste udgave af Filmland før sommerferien taler med instruktør Jesper W. Nielsen om det gysende og gyselige ved voksenmobning, og bringer derudover anmeldelser af bl.a. den moderlige rumfilm 'Proxima', Melodi Grand Prix-komedien 'The Story of Fire Saga' og 'Maryam - den perfekte kandidat', om en kvinde der stiller op til valg i Saudi-Arabien. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Kulsort satire med en god solid morale

    18/06/2020 Duración: 57min

    Tag Disneys 'Løvernes konge' og den kulsort humoristiske serie 'South Park'. Klask dem sammen til én film, så har du danske 'Blokhavn', en animationsfilm, der revser satirisk og samtidig serverer en opbyggelig morale for sit publikum. Bag 'Blokhavn' står kunstnerkollektivet Gigis, hvis to medlemmer, Malthe Emil Kibsgaard og Adrian Hosseinpour, kigger forbi Filmland. Derudover er der anmeldelser af bl.a. Lone Scherfigs 'The Kindness of Strangers' og Spike Lees vietnamveterandrama 'Da 5 Bloods'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Kærlighed til en kuldslået verden

    11/06/2020 Duración: 57min

    Kærlighed mellem mennesker, der ikke kender hinanden ... endnu. Det kunne være overskriften på Lone Scherfigs nye film, 'The Kindness of Strangers', der lander højaktuelt på i en klode i ubalance med coronakrise og 'i cant breathe'-demonstrationer. Filmland taler med Scherfig, et af dansk films største internationale navne, og med kollegaen Eva Mulvad om hendes flygtningekærligheds-dokumentar, 'Love Child'. Derudover anmeldelse af bl.a. en sort/hvid udgave af det seneste års måske største internationale filmsucces, sydkoreanske Bong-Joon Hos 'Parasite'. Gæster Lone Scherfig om 'The Kindness of Strangers' og Eva Mulvad om 'Love Child'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Så er der film i biffen igen! Men hvilke? Og hvor?

    01/06/2020 Duración: 57min

    Biograferne er genåbnede! ... men i et mindre kaos. Filmland giver en form for overblik over premiererne, der både rummer film, som aldrig nåede at komme op i biograferne da Danmark lukkede ned den 11. marts, og nye titler som Quentin Tarantino-dokumentaren 'QT8' og det amerikanske drama 'Little Women'. Derudover interview på et par nye dokumentarer om tilværelsen som ung dansker: Grit Tind Mikkelsens 'Rebeccas rum' om en iværksætters udfordringer og Andrea Storm Henriksens og Ina Lindgreens 'Mod, sved, tårer', om unge, der ikke passer ind i det etablerede uddannelsessystem. Gæster: Grit Tind Mikkelsen om 'Rebeccas rum', Ina Lindgreen om 'Mod, sved, tårer' og Jeanette Nordahl om sin debutfilm 'Kød & blod' og dens fortumlede skæbne Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Bare én af tvillingerne er en stor mundfuld, men Mark Ruffalo klarer dem begge

    25/05/2020 Duración: 56min

    Det er en af den slags præstationer, der skriver sig ind i historiebøgerne. Mark Ruffalo brænder sig ganske enkelt ind i én med sin hovedrolle i serien 'I Know This Much is True', hvor han spiller begge tvillinger - den ene overvægtig og skizofren, den anden bare plaget af livet. Filmland anmelder serien og ser nærmere på Mike Leighs film, 'Peterloo', om massakren på demonstrerende arbejdere i Manchester i 1819, og interviewer derudover Grit Tind Mikkelsen om hendes dokumentarfilm 'Rebeccas rum', om en ung iværksætters genvordigheder. Gæster Grit Tind Mikkelsen om 'Rebeccas rum', Lektor Ole Helmersen om 'Peterloo' og Alexander Brøndsted om 'Vivarium'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen www.dr.dk/film

  • Filmland: Filmen, der skulle til at fortælle om ondskabens trussel mod trygheden, da en virus pludselig angreb verden

    18/05/2020 Duración: 56min

    En håndfuld danske film måtte stoppe indspilningerne da coronaen ankom. En af dem var Christian Tafdrups nye gyserfilm, der - ironisk nok - handler om en tryg verden, der rammes af ondskab. Mens Tafdrup afventer filmens skæbne, kommer han forbi Filmland og fortæller om sin vane med hele tiden at tjekke coronadødstal og om et hollandsk skovhus, der bare IKKE må rives ned. Derudover anmeldelser af tre film, der har fået netpremiere mens biograferne står tomme: Danske/afghanske 'Mit børnehjem i Kabul', tyske 'Aren't you Happy' og australske 'The Nightingale'. Gæst: Christian Tafdrup om 'Benelux'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Virkeligheden strikes back!

    11/05/2020 Duración: 56min

    Lige siden filmmediets fødsel har filmfolk hygget sig med at skabe voldsomme menneskehedstruende katastrofer. Nu truer et rigtigt sammenbrud faktisk, og den truer ikke mindst filmbranchen, der humper afsted og håber på færrest mulige konkurser. Filmland på P1 genåbner efter 8 ugers coronakarantæne med en status på filmverdenen, herunder de lukkede biografer, streamingens fremmarch og de store festivaler, der plejer at være branchens hovedpulsårer, men lige aflyser på stribe. Gæst Christian Monggaard. Indslag Claus Ladegaard. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Filmiske filtreringer af verden derude

    12/03/2020 Duración: 57min

    Coronavirus eller ej, årets københavnske filmfestival for dokumentarer, CPH:DOX, sparker foråret i gang med rundt regnet 200 dugfriske filmiske filtreringer af verden omkring os. På programmet er bl.a. Kenneth Sorento, der præsenterer 'Kampen om Grønland' om selvstændighedstrangen højt mod nord, og Eva Marie Rødbro, der har været på bunden af USA for at sammensætte portrættet 'I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die'. Filmland interviewer og anmelder bl.a. danske 'Kød & Blod' og den japanske animationskærlighedsfilm, 'Weathering with You'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Det bli'r i familien

    05/03/2020 Duración: 57min

    Sidse Babett som gangsterboss? Det lyder som en fjollet komedie, men 'Kød & blod' er en ganske alvorlig film om en 17-årige pige, der flytter ind hos sin tante og hendes kriminelle familie, og finder ud af at familiebånd og arv vejer tungt. Filmland taler med instruktør Jeanette Nordahl og medforfatter Ingeborg Topsøe om deres første spillefilm, og interviewer desuden Mikala Krogh og Lars Halsskov om deres dokumentarserie 'Scandinavian Star'. Derudover anmeldelser af bl.a. Ole Christian Madsens 'Krudttønden' og Pixars nye animationseventyr, 'Fremad'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Hvad består krudtet i tønden af?

    27/02/2020 Duración: 57min

    Den 14. februar 2015 skød og dræbte Omar El-Hussein to mænd i København. De begivenheder er nu blevet til filmen 'Krudttønden' - en potentielt sprængfarlig beretning om fire mennesker, hvis veje krydses i løbet af en dag. Filmland taler med instruktør Ole Christian Madsen og medforfatter Lars K. Andersen om det blik, de har kastet på en begivenhed, der kan opfattes som religiøst motiveret terror og som et tegn på en forvirret tid, hvor ingen kan følge med. Derudover anmeldelser af bl.a. det amerikanske #metoo-opgør, 'Bombshell - opgørets time', og norske 'Barn'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Film fjerner fordomme og fremmer fælles forståelse

    20/02/2020 Duración: 57min

    Kan film bryde fordomme ned og skabe forståelse mellem folkeslag? 'Ja', mener filmproducenten Emile Hertling Péronard, medstifter af hjemmesiden levendegronland.dk, der henvender sig til gymnasieundervisningen, men med fordel kan tjekkes ud af alle. Den tager nemlig udgangspunkt i tre film, der alle giver et andet indblik i det Grønland, danskere mest forbinder med sociale problemer. Filmland interviewer Emile Hertling Péronard og anmelder bl.a. den anderledes danske familiefilm, 'En helt almindelig familie'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film

  • Filmland: Far er mor til to

    13/02/2020 Duración: 57min

    Far til fire? Nej, far er mor til to. 'En helt almindelig familie' er ikke en normal dansk familiefilm, men en i mange henseender ualmindelig film om Emma, hvis far skifter køn. Det skal Emma lige finde ud af - og det er ikke ligetil. Filmland taler med Malou Reymann, der har skrevet og instrueret filmen på baggrund af egne oplevelser. Derudover anmeldelser af bl.a. 'A Hidden Life', en storslået film om en østrigsk pacifist, der nægtede at gå i krig for Hitlers storrige. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen.

página 4 de 5