Informações:
Sinopsis
Nu er det her endelig: Et kvalificeret bud på et radioprogram der knytter an til et af tidens helt store modefænomener; nemlig at folk træner deres kroppe som aldrig før.
Episodios
-
#222 The game changers (og Fitness M/K takker af)
24/10/2019 Duración: 54minSå er det slut. Det sidste Fitness M/K program på Radio24syv er lavet. Vi har brugt det på at forsøge gøre det, som ligger os mest på sinde, nemlig at rydde op i pseudovidenskab. Denne gang i form af en form for review af Netflix dokumentaren (eller rettere propaganda filmen) "The Game Changers", hvor det fremføres at dét at undgå animalske fødevarer skulle være præstationsfremmende. Det er dog ikke et synspunkt, der kan bakkes op af de forsøg der er lavet på og til trods for dét, så forsøger man i filmen med en masse snyd at drive pointen hjem. Det bliver 0 bogart hatte herfra.
-
#221 Er det farligt at spise kød?
19/10/2019 Duración: 55minEn række nye oversigtsstudier og meta-analyser har kigget på den samlede videnskabelige litteratur for at forsøge at besvare spørgsmålet om deter usundt at spise kød, som det jo ellers ofte forstås og fremføres. Eftersom det er et spørgsmål der på mange måder er både politisk og identitetsmæssigt antændeligt, så har det været meget omtalt på internettet. Vi har professor Robin Christensen på besøg til at snakke om studierne, deres konklusioner og hvordan man når frem til dem.
-
#220 Roller Derby
12/10/2019 Duración: 55minRoller Derby er en slags rulleskøjte-kapløb-rugby i hold og uden bold, der startede i efterkrigstiden i USA og i de sidste 10-15 år er blomstret op igen over hele verden. Sporten har en ret vild rock-a-billy inspireret æstetik og har en spøjs ting med at det er blevet en slags identitetsmarkør for venstreorienterede non-cis seksuelle kvinder. Fitness M/K har fået besøg af Juggernaut Jelly, der er en af Danmarks mest erfarne rollere. Hun tager os med på en tur hele vejen gennem Roller Derby'ens historie, regler og kultur.
-
#219 UFC København
05/10/2019 Duración: 55minI weekenden blev det første UFC stævne afholdt på dansk jord. Fitness M/K har fået besøg af formand og næstformand fra Dansk Mixed Martial Arts Forbund, Claus Skjoldborg Larsen og Jacob Vingård til en snak om MMA, UFC og deres engagement i forhold til det nyligt afholdte stævne i Royal Arena. Vi har jo tidligere talt med de danske kæmpere i Fitness M/K, nu skal vi tale lidt om organisationen og alt det udenom og ideni stævnerne.
-
#218 Mountainbike
28/09/2019 Duración: 55minMountainbike er en af Danmarks og verdens hurtigst voksende sportsgrene. Vi har fået besøg af 16-dobbelt danmarksmester i mountainbike og cykelcross, Sebastian Fini, til at gøre os klogere på sportens udvikling i de senere år, hvordan kompetitive mountainbikeløb foregår og hvordan elitemountainbike ryttere træner. Kom med en tur i skoven.
-
#217 På Everest uden ilt
21/09/2019 Duración: 55minTidligere i år kom den første dansker på toppen af Mount Everest uden ilt (og ned igen). Det lander ham i en ret eksklusiv klub af personer og uden for en anden klub af alle dem der har forsøgt det samme, men døde i forsøget. Han hedder Rasmus Kragh og han har forberedt sig i de sidste 3-4 år på at komme op på everest med afsæt i sin baggrund som eliteløber. Han har gjort sit Everest projekt til en optimeringsopgave svarende til et løb. Han er i studiet med sin makker cadn scient Rasmus Folino, der har vejledt han på fysiologiske spørgsmål undervejs, til at fortælle om sin rejse derud hvor luften er så tynd at man dør af det.
-
#216 Idrætsgymnastik
14/09/2019 Duración: 55minBensving, ringe, forskudt barre, fri runde. Vi har vel alle set de overvejende meget små gymnaster fra USA, Kina og Rusland til OL kunne lave helt utroligt akrobatiske og kraftfulde udfoldelser. 6-kampen for mænd og 4-kampen for kvinder udgør den moderne idrætsgymnastik, der godt nok ikke nyder så ator folkelig udbredelse i danmark, men stadig har en stor plads i medierne, til OL og VM. Vi har besøg af Hr. og Fru Gymnastik i Danmark, repræsenteret ved Helge og Ditte Valsgaard Vammen, som har levet og åndet hvert deres liv med gymnastik, som eliteudøvere, dommere, trænere, kommentatorer og meget mere.
-
#215 Hydrering, salt, hypertermi og sundhed
07/09/2019 Duración: 55minDer har været mange spørgsmål om hydrering og salt og hvad det betyder for træning. Vi har fået besøg af professor Lars Nybo der arbejder med termperaturbelastning og -regulering under arbejde til hverdag til at gøre os klogere på dette spændende fænomen. Undervejs får vi besvaret centrale spørgsmål som "hvor meget wveder man?", "hvor meget salt mister man i timen?" og "hvor meget vand kan man optage i timen?".
-
#214 Michael Rasmussen runde 2
31/08/2019 Duración: 55minMichael Rasmussen er endnu en gang på besøg i Fitness M/K, for at samle op hvor vi slap sidst. Mere specifikt så kommer vi til at dykke ned i brugen af doping i cykelsport. Hvordan han først mødte det blandt italienske ungdomsryttere i 90'erne, til hvordan han første gang sprøjtede sig og til hvordan han til sidst sprang på hele baduljen ligesom alle de andre. Og naturligvis med lidt perspektiv på dopingjagten i cykelsport og hvordan man kommer til at håndtere doping i cykelsport fremadrettet.
-
#213 - Nicolas Dalby - fra Sharpshooter til Lokomotivo
24/08/2019 Duración: 55minNicolas Dalby er tilbage i Fitness M/K. Han har som den anden dansker haft en kontrakt med verdens største kampsportspromotion, UIFC, men blev ramt af depression og begyndte at drikke lidt for meget til at vedligeholde et liv som sportsmand. Men han fik et wakeup call og er nu tilbage og har fået en ny kontrakt og en kamp til det kommende UFC stævne i København.
-
#212 Kropsterapi
17/08/2019 Duración: 55minKroppen og sindet. Det hænger jo sammen, men det er et område der er svært at tage hul på, da meget af det ligger på kanten af eller helt udenfor den evidensbaserede sfære. Vi har fået besøg af Kropsterapeut Sisse Sadolin, til en snak om om, når og hvordan vores sind kan "sætte sig" i kroppen og vice versa.
-
#211 Eskild Ebbesen
10/08/2019 Duración: 55minFitness M/K har haft besøg af Guldfirerens Eskild Ebbesen til en snak om hans liv som eliteroer og om vejen til OL ikke mindre end 5 gange. Vi snakker om hvordan de har kørt deres træning, kost og kosttilskud, som unge og som lidt ældre og om hvorvidt og hvordan det mentale arbejde kan overføres til civil- og erhvervslivet.
-
#210 Oldtime strong: Frank Jørgensen
03/08/2019 Duración: 55minFitness M/K har haft besøg af Frank Jørgensen. Han var ikke bare en af Danmarks, men en af verdens stærkeste mænd i 90'erne, hvor han konkurrerede i styrkeløft. Men det var med masser af krudt og kugler og samtidig med at styrkeløft begyndte at rydde op i egne række for så vidt angår doping, så røg Frank ud af styrkeløft og i "bad standing" men ind i stærkmandssporten. Han er fyldt med historier fra de varme lande og kommer med nogle interessant perspektiver på et liv dedikeret til og på mange måder afhængig af at være stor og stærk.
-
#209 Professionel pugilist - Brian Talarek
27/07/2019 Duración: 55minThaiboksning og MMA voksede ligeså stille frem i Danmark fra slutningen af 80'erne og starten og 90'erne til blomstrende sportsmiljøer. Fitness M/K har fået besøg af Brian Talarek, der har været en af kernepersonerne i fremkomsten af disse kampsporter. Han er kammerat med Royce Gracie og har lavet boksetræning til en masse prominente kampsportsudøvere indenfor Thaiboksning, kickboksning og MMA.
-
#208 Fysisk træning og forberedelse i elitefodbold
20/07/2019 Duración: 55minFodbold er verdens største sport, til Dr. Muskels store misfornøjelse. Det skal vi naturligvis også dække. Vi har fået besøg af Seniorforsker Jesper Løvind Andersen, der har arbejdet professionelt med fysisk træning i elite fodbold i 20 år og nu gør det i BIF. Vi snakker om hvilke komponenter man kan dele fodboldpræstationen op i, hvordan man måler og træner dem, og hvordan fodbolden har ændret sig og fortsat ændrer sig.
-
#207 Cykling v. Michael Rasmussen
13/07/2019 Duración: 54minMichael Rasmussen er ironisk nok mest kendt for det cykelløb han IKKE vandt, nemlig Tour de France i 2007, hvor hans hold trak ham ud i frbindelse med doping anklager. Anklagerne var sande nok og Michael har i årene efter sin karriere var usædvanlig åben omkring hvordan cykelsporten var og er mht doping. Tiden gik så stærkt at vi undervejs kunne se at der var brug for en 2'er. Her i det første afsnit kommer vi gennem Michaels karrieres kronologisk og berører kun lige dopingproblematikken. Dén kommer vi meget længere ind i efter sommeren ;o)
-
#206 Caster Semenya diskussionen
06/07/2019 Duración: 55minSagen med den sydafrikanske løber Caster Semenya kører stadig. Vi har besøg af idrætshistoriker og professor emeritus Else Trangbæk til en snak historien om den kvindelige løber, der har en kønsbiologi der udfordrer manges forståelse af om hun er kvinde. Vi har også Sara Slott Pedersen igennem på telefon til at fortælle om atleternes perspektivm på det.
-
#205 præ-bodybuilding, gymnastikken, de første fitness influencers og...
29/06/2019 Duración: 55minFitness M/K har fået besøg af idrætshistoriker og professor Hans Bonde til at snakke om de første fitness influencere, der faktisk fandtes i slutningen af 1800-tallet og hvordan idrætten i danmark udviklede sig og blev til foreningsidrætten på den ene side og den egentlig fitness, med individfokuseret træning, der blevet lavet ikke for idrættens egen skyld skyld, men for helse og udseende. Vi kommer særligtomkring det danske fitnessikon IP Müller, der solgte 1.5 mio eksemplarer af hans bog "mit system" i starten af 1900-tallet.
-
#203 Massage og manuel terapi
22/06/2019 Duración: 55minFitness M/K har modtaget mange spørgsmål til hvad massage, cupping, akupunktur og den slags gør eller ikke gør. Vi har fået besøg af Nicolas Kjerulf, der er fysioterapeut og lektor på fys-uddannelsen og til daglig underviser i massage og manuel behandling til at gøre os klogere. Massage og forskellige manuelle behandlingsteknikker er nemlig populære som aldrig før, men gad vide hvad evidensen mon er?
-
#204 Fra profbokser til forretningsmand: Hans-Henrik Palm
13/06/2019 Duración: 54minHans-Henrik Palm er gæst og fortæller om sit liv som bokser og sidenhen fitness iværksætter og kampsportspromotor. Hans-Henrik var i 70'erne og 80'erne en talentfuld bokser, men måtte trække sig tidligt tilbage på grund af en øjenskade. Siden var han med til at drive først fitnesskæden Form og Fitness og sidenhen Fitness.dk op. Han blev hårdt ramt af finanskrisen men er nu på vej tilbage som fitness iværksætter med kæden Sporting Health Club.