Rockhistorier

McCartney har ikke ligget på den lade side. Som solist har han udsendt 17 album, inklusiv det spritny ‘Egypt Station', som vi spiller lidt fra. Læg dertil fem udgivelser med partiturmusik, en fem-seks live-skiver, samt The Fireman's tre duo-lp’er med Youth – der er nok at vælge mellem. Og niveauet er overraskende højt, for selvom kritikerne elsker at hade ham, leverer McCartney som regel varen – og så er han ikke bange for at slå nogle gevaldigt skæve.Podcasten ‘Rockhistorier' styrer udenom de fleste af hans store hits for at komme ud i de mere aparte hjørner af det enorme værk, et af populærmusikkens største og melodisk rigeste.Hvor ikke andet anføres, er sangene med Paul McCartneyPlayliste:1. Happy with You (2018)2. Waterfalls (1980)3. Temporary Secretary (1980)4. Here Today (1982)5. The Pound Is Sinking (1982)6. Tug of Peace (1983)7. However Absurd (1986)8. Once Upon a Long Ago (1987)9. My Brave Face (1989)10. Paul McCartney & Elvis Costello: The Lovers That Never Were (Demo) (1989)11. Golden Earth Gir

Blood On The Dancefloor:I tre årtier var Michael Jackson det største fænomen, popscenen havde oplevet. Det er tvivlsomt, om han nogensinde vil blive overgået, kunstnerisk som kommercielt, for ingen kunne som Jackson lave mageløs og knivskarp dansemusik, der har vist sig utrolig slidstærk.Allerede som tween blev Jackson én af klodens kendteste entertainere som forsanger i drengebandet Jackson 5. Parallelt hermed plejede han en solokarriere, der nåede op i stratosfæriske højder med det Quincy Jones-producerede ‘Off the Wall'-album i 1979 og de to efterfølgende lp’er ‘Thriller' (1982) og ‘Bad' (1987) cementerede hans position som The King of Pop.De sidste to årtier af sit liv kæmpede Jackson for sit ry, men udsendte dog stadig god musik i 1990'erne. Derefter kneb det for ham at levere materiale, der kunne gøre sig en tid, præget af contemporary R&B og hiphop, men ikke desto mindre vakte hans uventede død i 2009 bestyrtelse kloden over.Playliste:1. Jackson 5: I Want You Back (1969)2. Jackson 5: I’ll Be There

Rockhistorier sendtes første gang den 11. april 2017, og værterne lagde dengang ud med at spille en stribe af deres yndlingssange. De to herrer kan jo godt lide dogmer, så dengang valgtes numre fra hvert årti fra 1950erne frem til 2010erne; sange, der havde spillet en rolle i deres liv og formet deres musikopfattelse, og som samtidig ridsede en musikalsk udvikling op.Og på en måde gentages spøgen her, dog med en twist – ingen af de kunstnere, de hver især har valgt numre med, har været spillet i programmet før! Til gengæld tages der mere afslappet på årtier, så det ældste af numrene er fra 1925, det nyeste fra 2018. Et spænd på næsten 100 år?Men også Aretha Franklin, der forlod den fysiske verden den forgangne uge, får lige en kærlig hilsen med på vejen. All hail the Queen of Soul!Playliste:Aretha Franklin: Spirit in the Dark (1970)Bessie Smith feat. Louis Armstrong: St. Louis Blues (1925)The Flamingos: I Only Have Eyes for You (1959)Lee Hazlewood & Nancy Sinatra: Summer Wine (1967)The Zombies: Beechwood

Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udg

John Lydon regner hende blandt sine yndlingssangere. Björk betragter hende som et feministisk ikon. Big Boi er ”infatuated with her”.Roy Harper synes hun er ”en af vor tids helt store”. Martha Wainwright mener, hun er genial. Tricky påstår hun er bedre end The Beatles. Og Lee ”Scratch” Perry er overbevist om, at hun er en engel, ”scary, but also comforting”.De taler om Kate Bush, der blev 6o i juli og samtidig fejrer 40-års jubilæum, idet hun debuterede det herrens år 1978 med ”Wuthering Heights”, der endte på de britiske hitlisters førsteplads. Lidt af en bedrift for en så unik, anderledes og sært klingende sang, fremført af en kun nittenårig kvinde.Bush udsendte samme år to album i rap og etablerede sig øjeblikkeligt som en dybt original kunstner, der delte vandene: Enten elskede man hende eller også kunne man ikke døje hende. For som sanger er Bush helt sin egen og hendes tilgang til sangskrivning uden sidestykke, dengang som nu.Verdensgennembruddet kom i 1985 med mesterværket Hounds of Love, hvorefter der

Altså tiden efter Simon & Garfunkel, dvs. fra 1972 og frem til hans foreløbigt seneste udgivelse, 2016s glimrende Stranger to Stranger, Paul Simons 13. album i eget navn.De fleste aspekter af karrieren rundes, de gyldne år i 1970ernes første halvdel, fiaskoen som filmmager med filmen One Trick Pony (1980), genkomsten med Graceland (1986), karrierens kommercielle og kunstneriske højdepunkt, hans flop på Broadway med musicalen The Capeman i sluthalvfemserne og hans rolle som urørlig ’elderly statesman’ i det ny årtusind, hvor han atter har leveret en stribe fornemme lp’er.Med masser af god musik hele vejen igennem, for det her er toppen af sangskrivningens Superliga.Playliste:1. I Am a Rock (1965)2. Me and Julio Down by the Schoolyard (1972)3. Duncan (1972)4. Kodachrome (1973)5. Something So Right (1973)6. American Tune (“Live” – 1974)7. Still Crazy After All These Years (1975)8. Late in the Evening (1980)9. The Late Great Johnny Ace (1983)10. The Boy in the Bubble (1986)11. Graceland (1986)12. The Obvious

Selvom 1970erne var genrens kommercielle storhedstid, blomstrer den atter her i vores larmende og gennemdigitaliserede samtid, måske grundet dens lavmælthed. Et hav af talentfulde og begavede sangskrivere, ikke mindst i den angelsaksiske del af verden, synger meningsfuldt og skarpsindigt om eviggyldige eksistentialistiske dilemmaer og den menneskelige tilstand.Rockhistorier præsenter her 17 (fra en liste på over 30!) kunstnere, som alle er debuteret som solister i det ny årtusind. Fra de helt traditionsbevidste frem til dem, der med mere moderne stilgreb forsøger at udvide genrens parametre. De er organiseret efter debutår, som står at læse i parentesen efter deres respektive navne.Playliste:1. Ryan Adams (2000): AMY2. Sufjan Stevens (2000): Should Have Known Better3. Richard Hawley (2001): Coles Corner4. Marissa Nadler (2004): Janie in Love5. Joan as Police Woman (2006): The Ride6. St. Vincent (2007): Los Ageless7. Jonathan Wilson (2007): Desert Raven8. Laura Marling (2008): I Was an Eagle9. Sharon Van Etten

I stedet for at begræde hans bortgang, fandt ‘Rockhistorier' det betimeligt at glædes over hans enorme musikalske arv, som er næsten uden sidestykke i populærmusikkens historie.Prince’s storhedstid var 1980'erne, hvor han med sine sexede sange sørgede for fyldte dansegulve, tilsat opsigtsvækkende musikvideoer på det dengang toneangivende MTV samt koncerter, der nåede orgastiske højder. Hans speciale var stram minimalistfunk, men som programmet demonstrerer, spændte hans musikalske talent vidt og bredt. Rockhistorier har udvalgt 17 personlige favoritter, krydret med en stribe mere eller mindre sandfærdige anekdoter om koryfæet.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Soft and Wet (1978)2. I Wanna Be Your Lover [Edit] (1979)3. Head (1980)4. Annie Christian (1981)5. Little Red Corvette (1982)6. When Doves Cry (1984)7. Prince & The Revolution: Let’s Go Crazy [Special Dance Mix] (1984)8. Prince & The Revolution: Erotic City [Edit] (1984)9. Prince & The Revolution: Raspberry Beret (1985

Rockhistorier har besluttet sig for at fejre den årstid, de fleste nok vil betegne som deres yndlings, og som der derfor er skrevet ufatteligt mange sange om. Og ikke alle lalleglade, for melankolien kan sagtens snige sig ind på én sådan en overdådig sommerdag. Som altid er værterne gået efter deres personlige favoritter, og resultatet kan høres her.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne  Playliste:1. Miles Davis & Gil Evans: Summertime (1958)2. Eddie Cochran: Summertime Blues (1958)3. Monica Zetterlund: Sakta vi gå genom staden (1961)4. Grethe Ingmann: Sommervind (1963)5. The Drifters: Under the Boardwalk (1964)6. Stan Getz/João Gilberto feat. Astrud Gilberto: Corcovado [Quiet Nights of Quiet Stars] (1964)7. The Beach Boys: The Warmth of the Sun (1964)8. The Kinks: Rainy Day in June (1966)9. Donovan: Sunshine Superman (1966)10. Sly & the Family Stone: Hot Fun in the Summertime (1969)11. Alice Cooper: School's Out (1972)12. Joni Mitchell: The Hissing of Summer Lawns (1975)13. The Undertones: He

De ignoreres til fordel for de ca. 130 ikke-filmrelaterede indspilninger, han foretog med henblik på de "rene" singler og albums, ofte af høj kvalitet, inklusive en hel stribe, der er blevet klassikere.De første sessions i Nashville efter Presley kom ud af hæren i årene 1960-1962 frembragte fremragende resultater, ikke mindst fordi han havde fået større kontrol over sin vokal. På samme måde som hans hjemkomst til Memphis i 1969 efter hans TV-Comeback Special var ren triumf. Mange mener ligefrem, at han peakede som pladekunstner det år. Døm selv.Playliste:1. Make Me Know It (1960)2. Stuck on You (1960)3. Frank Sinatra & Elvis Presley: Witchcraft / Love Me Tender (1960)4. Fever (1960)5. It’s Now or Never (1960)6. Are You Lonesome Tonight? (1960)7. There’s Always Me (1961)8. (Marie’s the Name of) His Latest Flame (1961)9. Little Sister (1961)10. Good Luck Charm (1961)11. You’ll Be Gone (1962)12. Just Tell Her Jim Said Hello (1962)13. (You’re the) Devil in Disguise (1963)14. Guitar Man (1967)15: If I Can Drea

Fra starten i det dengang så revolutionerende Roxy Music over de første glamprægede soloalbums frem mod den ambiente stil, mange forbinder manden med. Der blev også tid til at dvæle ved hans evner som producer (David Bowie, Talking Heads). samt hans kreative alliancer med folk som David Byrne, Jon Hassell, Moebius og Roedelius.ADVARSEL: I programmets første halve time kæmpedes en lystig kamp med en mand med boremaskine på den anden side af studiemuren. Det ændrede formen og påvirkede muligvis koncentrationen en smule, men var helt i Enos ånd!Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:Roxy Music: Remake-Remodel (1972)Roxy Music: Editions of You (1973)Fripp & Eno: No Pussyfooting (uddrag, 1973)Eno: Paw Paw Negro Blowtorch (1974)Eno: Put a Straw Under Baby (1974)Brian Eno: St. Elmo's Fire (1975)Brian Eno: Spirits Drifting (1975)Brian Eno: Discreet Music (uddrag, 1975)David Bowie: Warszawa (1977)David Bowie: Sense of Doubt (1977)Brian Eno: By This River (1977)Brian Eno: Music for Airports 1/1 (udd

I 1967 skiftede musikken karakter mod det psykedeliske. Indenfor denne genre producerede bandet to mesterværker, 1968s S.F. Sorrow, der regnes for den første (og helt sikkert bedste) rock opera og Parachute i 1970. Sammen med en stribe singler fra samme periode noget af den fineste britiske psychedelia overhovedet.The Pretty Things har eksisteret on and off i årene siden, og har på deres gamle dage oplevet noget af et comeback, kulminerende med bokssættet Bouquets From a Cloudy Sky fra 2015, der indeholder 11 af gruppens studiealbums samt et hav af bonusmateriale.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Rosalyn (1964)2. Don’t Bring Me Down (1964)3. Honey, I Need (1965)4. Midnight to Six Man (1965)5. Can’t Stand the Pain (1965)6. £. s. d. (1966)7. Children (1967)8. The Sun (1967)9. Defecting Grey (1967)10. Talkin’ About the Good Times (1968)11. Walking Through My Dreams (1968)12. S.F. Sorrow Is Born (1968)13. Private Sorrow (1968)14. Baron Saturday (1968)15. Blue Serge Blues (1970)16. The Good

Vi spiller et par numre fra pladen, og Juncker fortæller levende om skabelsesprocessen og ideerne bag sangene. Derefter diverterer han med en række numre, som enten har inspireret ham eller på anden måde spillet en rolle i hans liv. Det bliver til et par hyggelige, sjove og lærerige timer.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Juncker: Alt jeg ville (2018)2. Kim Wilde: Cambodia (1982)3. Morrissey: Suedehead (1988)4. The Pogues: Summer in Siam (1990)5. Lou Reed: Ooohhh Baby (1975)6. Talking Heads: Psycho Killer (1977)7. Gangway: Sitting in the Park (2nd version/1988)8. Juncker: Lidt af en ørn (2018)9. The Stone Roses: She Bangs the Drums (1989)10. Andy White: Vision of You (1986)11. Sleaford Mods: Time Sands (2017)12. Northern Portrait: Happy Nice Day (2012)13. The Cure: Charlotte Sometimes (1981)14. Henry Mancini & hos Orchestra: Moon River (1961)15. The Style Council: Walls Come Tumbling Down (“Live”/1986)16. Echo & the Bunnymen: A Promise (1981)17. Juncker: Donegall Road (2018)

Da det raceintegrerede The Specials i april udsender sin første single på eget selskab, 2 Tone, var navnet også en hensigtserklæring. Sorte og hvide skulle finde sammen, ikke bekæmpe hinanden. Blandingen af jamaicansk ska med punkattitude tilsat et skvæt reggae og rockguitar blev øjeblikkeligt populær og bands som Madness, The Selecter, The Beat m.fl. dominerede de følgende år hitlisterne – en bevægelse, der handlede om sjov, ballade og fyldte dansegulve (og politisk bevidstgørelse!), var i fuld sving og forenede for en kort stund punks, mods, rude boys, skinheads, rastas og andet godtfolk.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1.The Specials: Gangsters (1979)2. The Selecter: The Selecter (1979)3. Madness: The Prince (1979)4. The Specials feat. Rico: A Message to You, Rudy (1979)5. The Selecter: On My Radio (1979)6. Madness: One Step Beyond (1979)7. The Beat: Tears of a Clown (1979)8. Madness: My Girl (1979)9. The Selecter: Three Minute Hero (1980)10. The Beat: Twist and Crawl (1980)11. The Bo

Som rockstjerne og frontfigur i bandet Blur har Albarn i over tre årtier udforsket rockmusikkens muligheder, mens han med det virtuelle band Gorillaz i samarbejde med tegneserieskaberen Jamie Hewlett har udforsket genrer som hiphop, triphop, electronica m.m. Han har også været medlem af de to ”supergrupper” The Good, the Bad & the Queen og Rocket Juice & the Moon og endvidere skrevet et par operaer, komponeret soundtracks og produceret andre kunstnere. Playliste:Blur: She’s So High (1990)Blur: For Tomorrow (1993)Blur: Chemical World (1993)Blur: Girls & Boys (1994)Blur feat. Francoise Hardy: To the End (1995)Blur: Charmless Man (1995)Blur: Death of a Party (1996)Blur: Beetlebum (1997)Blur: No Distance Left to Run (1999)Gorillaz: Clint Eastwood (2001)Mali Music: Sunset Coming On (2002)Blur: Out of Time (2003)Gorillaz: Feel Good Inc. (2005)The Good, The Bad & The Queen: Northern Whale (2007) Gorillaz: On Melancholy Hill (2010)Damon Albarn: Everyday Robots (2014) Blur: My Terracotta Heart (2015)Go

Det starter i sommeren 1953, hvor en 18-årig Elvis første gang besøgte Sun Records i Memphis for at indspille sangen ”My Happiness” til sin elskede mor Gladys, for året efter at hitte lokalt med bluesnummeret ”That’s All Right", akkompagneret af guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black.Efter i alt fem singler/78’ere på Sun blev han signet til RCA, der januar 1956 lancerede singlen ”Heartbreak Hotel”, som gjorde ham til en stjerne. Frem til han begyndte at aftjene sin værnepligt i marts 1958, scorede Elvis hit efter globalt hit samt indspillede fire film, der fik teenagere over hele kloden til at løbe stormløb mod biograferne.I disse år grundlagdes myten om The King of Rock’n’Roll. Den hviler på noget af alle tiders mest vitale og inspirerende musik. Lyt selv!Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:My Happines (1953)That's All Right (1954)Blue Moon (1954)Good Rockin' Tonight (1954)Baby Let's Play House (1955)Mystery Train (1955)I Forgot to Remember to Forget (1955)Heartbreak Hotel (1956)

Rockhistorier viede efteråret 2017 et par timer til første del af sagaen om pladeselskabet Stax, der fra sin base i Memphis spillede en dominerende rolle på 1960’ernes soulscene.Denne gang kigger Henrik og Klaus på anden del af historien, som den udfoldede sig efter Stax opsagde sin distributionsaftale med Atlantic, og i processen mistede sit bagkatalog.For at skabe et ”instant” bagkatalog, udsendte Stax i maj 1969 27 lp’er på en gang, heriblandt Isaac Hayes’ ”Hot Buttered Soul”. Albummet blev en gigasucces, hvilket gjorde Hayes til en superstjerne, og selskabet til en ’major player’, hvis succes peakede i årene 1971-72.Isaac Hayes’ soundtrack til blaxploitationfilmen Shaft blev selskabets kommercielle og kunstneriske højdepunkt, men niveauet var tårnhøjt i de år.Desværre betød problemer med distribution gennem multinationale CBS, skattevæsenet og banken Union Planters at Stax i 1975 erklæredes fallit. Men musikken lever stadig og lyder bedre end nogensinde. Hør selv!Playliste:1.Booker T. & The MG’s: Soul

Peter Sommer spillede et par numre fra sin nyeste plade – ELSKEDE AT DRØMME, DRØMMER OM AT ELSKE – og fortalte lidt om skabelsesprocessen.Derefter gav Peter den gas med en stribe yndlingssange, som har inspireret ham eller på anden måde spillet en rolle i hans liv. Det kom der et både overraskende og forfriskende sæt ud af.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:Peter Sommer & Tiggerne: Det evige nu (2018)Frankie Goes to Hollywood: Born to Run (1984)C.V. Jørgensen: Alle min bagmænd (1988)Damon Albarn: Lonely Press Play (2014)Kurt Vile: Pretty Pimpin (2015)Danni Toma: Det vil ikke altid være (Sådan her) (2011)Dør Nr. 13: Kollision (2017)Lill Lindfors & Bengt Hallberg: Åh, så intensiv (1970)Henrik Hall: Bibis mund (2006)Blomquist: Angst for i morgen (2015)Neil Young: My, My, Hey, Hey (Out of the Blue) (1979)Nikolaj Nørlund: Respekt (2003)Beck: Lost Cause (2002)Peter Sommer & Bremer/McCoy feat. Mikael Simpson: Ny Chauffør (2018)Supertramp: The Logical Song (1978)

Rockhistorier vender denne gang blikket 40 år bagud og kommer vidt omkring i diverse singleudgivelser fra det herrens år 1978 – fra postpunk over electro til disco, reggae, pop og funk. Plus det løse. Jo, det var et godt år at købe og lytte til singler i. Vi burde vide det. Vi var der. Selv.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:Public Image Ltd.: Public ImageThe Clash: (White Man) In Hammersmith PalaisSiouxsie & the Banshees: Hong Kong GardenMagazine: Shot by Both SidesKate Bush: Wuthering HeightsFunkadelic: One Nation Under a GrooveKraftwerk: Das ModelDr. Alimantado: Best Dressed Chicken in Town*XTC: This Is Pop?Abba: Take a Chance on MeThe Cure: Killing of an ArabEarth, Wind & Fire: SeptemberNina Hagen Band: Auf'm Bahnhof ZooSister Sledge: He’s the Greatest DancerHuman League: Being BoiledElvis Costello & the Attractions: Pump It UpPrince: Soft and WetBob Marley & the Wailers: Kaya

Denne gang kigger vi på det amerikanske pigegruppe-fænomen, der havde sin storhedstid i 1960ernes første halvdel. Navne som The Shirelles, The Ronettes, The Shangri-Las, The Supremes og mange, mange flere redefinerede kvindens rolle i rocken og skabte i processen noget af alle tiders mest slidstærke popmusik. Tag med på en sonisk rutsjebanetur gennem epoken med afstikkere til England, Danmark og Japan.Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem NocturnePlayliste:1. Amy Winehouse – Back to Black (2007)2. The Chantels – Maybe (1958)3. The Shirelles: Will You Still Love Me Tomorrow? (1960)4. Rosie and the Originals: Angel Baby (1961)5. The Paris Sisters: I Love How You Love Me (1961)6. The Crystals (The Blossoms): He’s a Rebel (1962)7. The Ronettes: Be My Baby (1963)8. The Angels: My Boyfriend’s Back (1963)9. The Jaynetts: Sally Go ‘Round the Roses (1963)10. Lesley Gore: You Don’t Owe Me (1963)11. Dusty Springfield: I Only Want to Be with You (1963)12. The Supremes: Where Did Our Love Go? (1964)13. The Dixie Cups: Chap