Rockhistorier

Siden 2017 har sangeren, sangskriveren og multiinstrumentalisten Uffe Lorenzen udsendt tre mundrette og originale dansksprogede sololp’er. Den seneste er fra 2020, hedder Magisk Realisme, og har kastet hittet ”Caminoen” af sig. Derfor inviterede Rockhistorier Lorenzen ind at sidde i den varme stol.Lorenzen præsenterede værterne for en spilleliste, bestående af lige dele punk og psych, med et par overraskende jokere sidst på listen. Han er både musikgal og vidende, så det blev nogle rigtig fine og oplysende timer, hvor det lykkedes Lorenzen at præsentere værterne for et par navne, de aldrig havde hørt om før. Dertil endvidere flere kunstnere, de ikke havde tænkt på i mange år samt selvfølgelig en håndfuld gamle kendinge.Den gode Uffe Lorentzen har holdt freakflaget højt i snart 30 år. Først som trommeslager i On Trial, siden som kapelmester, sanger, guitarist og sangskriver i Baby Woodrose og Dragontears. Søreme om han ikke også fik hul igennem til et større publikum som del af ensemblet Spids Nøgenhat, hvis s

Rockhistorier hylder en af den psykedeliske musiks største stjerner og periodens nok væsentligste kvindelige ikon i anledning af, at det i år er 50 år siden Janis Joplin tragisk og trist bød verden ret farvel, bare 27 år gammel. Janis Joplin blev nemlig lige så berømt for det hun repræsenterede, som det hun skabte. Hun er således både et symbol på hippiebevægelsens frigørelsesprojekt, og et ikon for kvindesagens kamp mod patriarkatet. For Joplin brød afgørende med måden kvinder agerede på, privat som offentligt. Ingen hvid sangerinde havde tidligere trykket den så frigjort af på en scene, for hvor kvinder dengang stod ret op og ned og sang rent, klart og med tydelig diktion, kastede Joplin sig med krop, sjæl og dødsforagt over sine sange, og gav alt, hvad hun havde i sig – hver gang. Uden filter. At hun var en ekstremt udtryksfuld sangerinde med dybfølt kærlighed til blues, soul, folk og rock, er hævet over enhver tvivl, det er bare at lytte til musikken. Dog kom en stor del af hendes berømmelse til at hvile

Der gik chokbølger gennem musikverdenen ved nyheden om Jimi Hendrix’ død den 18. september 1970. Kun 27 år gammel og med blot fire lp’er bag sig betragtedes han som hippieepokens ypperligste og mest fremsynede guitarist. Derudover var han en fremragende sangskriver, fornem sanger og grænseafsøgende producer.James Marshall Hendrix fødtes november 1942 i den forblæste by Seattle. Efter en opvækst præget af fattigdom og turbulens, efterfulgt af en kort tid i hæren, ernærede Hendrix sig i årene 1962-1966 som backingmusiker for diverse sorte kunstnere på de små amerikanske klubber, hvor han lærte sit håndværk.Briten Chas Chandler opdagede ham i New York, tilbød sig som manager og bragte ham til London i september 1966, hvor Hendrix blev en øjeblikkelig sensation. Sammen med bassist Noel Redding og trommeslager Mitch Mitchell dannedes trioen The Jimi Hendrix Experience, som i løbet af 1967-1968 udsendte tre klassiske lp’er, og turnerede som gale. Med et internationalt gennembrud i ryggen kunne han vende hjem til US

'Rockhistorier' ønsker god sommerferie og takker af for denne gang med sange fra 18 strålende kunstnere, som der af den ene eller anden grund ikke blev fundet plads til i de til dato 117 podcasts, det er blevet til.

Det blev et par givende og fængslende timer i selskab med denne uhelbredelige romantiker og musikfreak.

I anledning af Bob Dylans spritnye comebackplade, kaster Klaus Lynggaard og Henrik Quietsch sig for fjerde gang over det store unikum, Bob Dylan.

'Rockhistorier' diverterer med et udvalg af værternes egne favoritter fra én af popmusikkens vigtigste og mest vidtrækkende nybrud. Husk – de var der selv!

Den 30-årige Jenny Rossander alias Lydmor var dagens ualmindeligt veloplagte gæst i ’Rockhistorier’, hvor man tydeligt kan høre, at der er tale om en kvinde, der med egne ord "har plads til begejstring".

Dette afsnit af 'Rockhistorier' præsenterer en række af de irske kunstnere og sange, programværterne holder af: Både dem, der forholder sig til traditionen, og dem, der bryder med den, for der skal være plads til det hele, ja, selv et enkelt skotsk orkester har sneget sig ind på sætlisten. Godt nok med en ærkeirsk sang, but there go.Van Morrison & The Chieftains: Star of the County Down (1988)The Undertones: You’ve Got My Number (1979)Maighread Ní Dhomhnaill: Amhrán Pheadar Breathnach (1991)Villagers: The Waves (2012)Stiff Little Fingers: Alternative Ulster (1979)The Pogues: The Sick Bed of Cuchulainn (1985)Fontaines D.C.: Liberty Belle (2019)Róisín Murphy: Overpowered (2007)The Divine Comedy: Sunrise (1998)My Bloody Valentine: Only Shallow (1991)The Chieftains feat. Sinéad O’Connor: The Foggy Dew (1995) Passengers: Elvis Ate America (1995)Mary Coughlan: The Whore of Babylon (2008)Them: Mystic Eyes (1965)Christy Moore: Back Home in Derry (1984)Gemma Hayes: Home (2008)Thin Lizzy: Róisín Dubh (Black Rose):

Nick Drake udsendte blot tre lp’er i sit korte liv, og de solgte max en 5-6000 eksemplarer hver. Han gav et enkelt (kort) interview, og spillede en 12-15 koncerter i løbet af hele karrieren.

Livet myldrer frem, lyset blænder og folk drager udendørs i stor stil, ofte med overvældende trang til ekstrem fysisk nærkontakt med et andet menneske, gerne i det nærmeste buskads. Selvom der naturligvis også er dem, for hvem foråret af den ene eller den anden grund er næsten uudholdeligt, for har man det skidt, sætter al den skønhed det i grelt relief. Og der er skrevet sange om alle aspekter af denne årstid, der ofte lover mere end den kan holde, hvis da ikke den bare er kold og kedelig. Men som sagt – sange om fænomenet, jo tak, det er overvældende, hvad der findes. Rockhistorier har sammensat en buket af de allerbedste af slagsen, som man passende kan lytte til, mens man gennem byen eller bøgeskoven eller ghettoen eller forstaden går.Trackliste:Prolog – Musica Ficta/Bo Holten: Den kedsom vinter gik sin gang (2000)Elis Regina & Antônio Carlos Jobim: Águas de Março (1974)The Go-Betweens: Spring Rain (1986)Michael Stipe, Natalie Merchant, Mark Bingham & The Roches: Little April Shower (1988)The Jes

Var Karen Carpenter ikke så tragisk bukket under for anorexia nervosa (også kaldet nervøs spisevægring) i 1983, blot 32 år gammel, ville hun i år være blevet 70. Derfor hylder ‘Rockhistorier’ hende, for som sanger var hun i en klasse for sig.I første halvdel af 1970erne tilhørte hitlisterne søskendeduoen Karen & Richard Carpenter, der som Carpenters spyttede den ene vellydende soft rock-klassiker ud efter den anden, melodisk indbydende, musikalsk sofistikerede og nærmest cremet lækre at lytte til – og fuldstændig blottede for farlighed. Men ikke desto mindre i besiddelse af en helt særlig magi, som i høj grad skyldtes Karen Carpenters stemme, der grangiveligt lød som om hun stod og sang lige så blidt ind i øret på én.For selvom det var storebror Richard, der arrangerede, producerede og enten udvalgte eller komponerede gruppens materiale, var det Karen Carpenters udtryksfulde, dybtfølte og meget voksne altstemme, som folk forelskede sig ubodeligt i. Selvom hun kun var 20, da Carpenters brød igennem i 1970,

Bob Dylan benyttede sin motorcykelulykke i sommeren 1966 til at forsvinde fra offentlighedens søgelys de næste 18 måneder. Ikke mere ”spokesman for a generation”-shit!Bob Dylan flyttede i 1966 til landlige omgivelser i Woodstock, upstate New York, nu lykkeligt gift med en nyfødt søn og én til på vej. Speed’en, New York-vanviddet og turné’erne blev lagt på hylden til fordel for landlig idyl og familieliv. Han lokkede fire af musikerne fra sit backingband The Hawks – det senere the Band – til at flytte derop. De rykkede ind i det berømte hus kaldet ‘Big Pink’ i den nærliggende flække, West Saugerties, og der indspillede de fem herrer i løbet af 1967 tilsammen de 132 sange, der udgør de legendariske ’basement tapes’, som udkom komplet i 2014! Men da Dylan ved årsskiftet 1967-68 udsendte den med tilbageholdt åndedræt afventede lp, ‘John Wesley Harding’, indeholdt den ikke én af sangene fra disse sessions, men tolv til lejligheden nyskrevne kompositioner. Akkompagneret af kun bas og trommer stod pladens nøgne og

En kritiker skrev engang om komponist, vokalist, guitarist og pianist Signe Høirup Wille Jørgensen aka Jomi Massage, at ”hun ikke er som de andre piger i skolegården”, og hun er også altid gået sine egne veje.

‘Rockhistorier’ fører lytteren gennem et af alle tiders mest givende sangrepertoirer, fortæller næsten sandfærdige anekdoter om kunstneren og mindes i det hele taget mesteren med varme, taknemmelighed og ømhed.Da Jennifer Warnes i 1986 udsendte en lp med Leonard Cohens sange, befandt sangskriverens egen karriere sig på et nulpunkt. At hendes album overraskende nok blev en succes, tilskyndede Cohen til at færdiggøre ‘I’m Your Man’, som udsendt i 1988 blev hans kommercielle gennembrud.Den da 53-årige Cohen havde i mellemtiden skiftet den spanske guitar ud med en billig synthesizer, og i processen opdateret sin lyd, hvad der lå lige til tiden. Efterfølgeren ‘The Future’ fra 1992 hittede også, hvorefter Cohen gik i zen-buddhistisk kloster, hvor han blev årtiet ud.00’erne blev tumultariske for ham, idet han opdagede, at hans manager havde franarret ham hans formue. Af samme årsag påbegyndte han i 2008 sin første verdensturne i 15 år. Den blev en bragende succes, og før sin død i 2016 udsendte han tre strålende pla

Denne gang kigger Rockhistorier tilbage på 2019, som var et rigtig godt musikår, internationalt såvel som lokalt.

Den gode Claus Hempler kunne i januar 2020 fejre sin 50-års fødselsdag i triumf, idet han med sit første dansksprogede album, Kuffert fuld af sten, udsendt i 2019, i den grad havde fået hul igennem hos både publikum og presse.

I andet afsnit af i alt fire om den unge Bob Dylan kigger 'Rockhistorier' på de tre banebrydende lp’er – Bringing It all Back Home, Highway 61 Revisited og Blonde on Blonde.Mr. Tambourine Man (Marts, 1965)Subterranean Homesick Blues (Marts, 1965)Love Minus Zero/No Limit (Marts, 1965)It’s All Right, Ma (I’m Only Bleeding) (Marts, 1965)Like a Rolling Stone (Juli, 1965)Ballad of a Thin Man (August, 1965)Desolation Row (August, 1965)Positively 4th Street (Single only; september, 1965)I Want You (Juni, 1966)Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again (Juni, 1966)Just Like a Woman (Juni, 1966)Just Like Tom Thumb’s Blues (Live, mono, Odeon Theatre, Liverpool d. 14. maj, 1966)Like a Rolling Stone (Live, Free Trade Hall, Manchester, d. 17. maj, 1966)Visions of Johanna (Live, The Royal Albert Hall, 26. maj, 1966)

Det var både en ære og en fornøjelse at have det myreflittige koryfæ i studiet, hvor han spillede sange med og fortalte om nogle af de kunstnere, der har spillet en rolle for hans musikopfattelse. Fra Nina Simone til Oh Land kom han vidt omkring, alt sammen krydret med erindringer og holdninger. Trackliste: Sebastian: Vindens glemte sange (2017)Bob Dylan: You’re a Big Girl Now – Take 2 (1975)Donovan: Jersey Thursday (1965)Joni Mitchell: Amelia (1976)Nina Simone: Pirate Jenny – Live (1964)Leonard Cohen: Take This Waltz (Paris Version) (1988)The Beatles: Komm, gib mir deine Hand (1964)The Rolling Stones: Confessin’ the Blues (1964)Lou Reed: Walk on the Wild Side (1972)Sting: The Lowest Trees Have Tops (2006)The Kinks: Dead End Street (1966)Fred Åkerström: Den gamle skärsliparen (1972)Mastodonterne/Steen Lunell: Satans engel (fra ’Klokkeren fra Notre Dame’, 2002)Sebastian: Stjerne til støv (1981) Oh Land: Speak Out Now (2011)Phlake: The Rascal (2017)No Name: Fødelandssang (1972)Sebastian: Rose (1972)